*

Erhverv

It-folk håber på Apple-effekt i Aarhus

It-folket i Aarhus håber på samarbejde med det nye Apple-center i Foulum. Viborg-borgmesteren er sikker på, at Apple kigger mod Aarhus.

»Dørene står åbne hos Apple, og der er alle betingelser for samarbejde. Apple har hele vejen igennem været meget optaget af, hvordan man bliver en del af samfundet, og derfor vil det jo være smart tage arbejdskraft her fra landet,« siger Viborg-borgmester Torsten Nielsen, der gerne ser en dannelse af en klynge af it-virksomheder i tilknytning til Apple-centeret. Foto: Rick Rycroft/AP

Armene er ikke nede endnu over Apples placering af et nyt datacenter ved Foulum øst for Viborg, og der er kun små 70 kilometer fra Foulum til Katrineberg-området i den nordlige del af Aarhus.

Så køretiden er overskuelig, hvis it-giganten skulle få brug for dataloger, forskere og andre it-eksperter, som Katrinebjerg er særdeles leveringsdygtige i.

Og det er i den grad håbet på Katrinebjerg.

»Placeringen af Apple-centret ved Foulum er stadig en helt fantastisk nyhed for mig at se. Det er verdens mest værdifulde virksomhed, og for it-folk er Apple jo et ikon,« siger Ole Lehrmann Madsen, direktør for Alexandra Instituttet på Katrinebjerg.

Big Data og kryptering

Selv om han udmærket ved, at Apples datacenter formentlig ”bare” bliver en hel masse kæmpe sportshaller proppet med store servere på rad og række, som skal driftes – og selv om Apple måske især har valgt Danmark for at få grøn energi til centret, der vil bruge mere strøm end hele Viborg by – kan ”kæmpeæblet i Foulum” ifølge Ole Lehrmann Madsen også blive startskud for nye samarbejder.

»Der skal ikke herske tvivl om, at datalogerne, resten af Aarhus Universitet og vi på Alexandra utroligt gerne vil samarbejde om projekterne med Apple.«

Lars Birkedal er leder af Institut for Datalogi på Aarhus Universitet, og hans umiddelbare svar er følgende:

»Det lyder meget interessant, men reelt set ved vi stort set ingenting om projektet i øjeblikket. Hvis det alene bliver et driftscenter, vil der nok ikke være så meget i det for os, men skal der også laves projekter og udvikling, vil det være interessant for vores kandidater og forskere,« siger han.

Institut for Datalogi har blandt andet grundforskningscentret Madalgo (Massive Data Algorithmics), der arbejder med såkaldt big data, altså håndtering og transport af særdeles store datamængder, hvilket netop bliver en af opgaverne for Apples datacenter.

Et andet samarbejdsområde kan være datasikkerhed, hvor datalogerne har en forskergruppe inden for kryptering af data.

Lokalt samarbejde

Niels Christian Nielsen er dekan for fakultetet Science and Technology, der blandt andet omfatter aktiviteter inden for biobaseret økonomi ved forskningscentret på Foulum og datalogerne på Aarhus Universitets campus i Aarhus.

»Der er et oplagt samarbejde omkring biobaserede løsninger, da Apple er meget interesseret i grøn energi, og inden for computing vil vi gå i dialog med Apple om områder som big data og sikkerhed. Det er svært at sige, om der vil blive job til vores dataloger, for hvis det bliver et rent datacenter, er det måske begrænset, men placeringen af Apple i Foulum kan meget vel føre nye ting med sig, og vi vil gøre, hvad vi kan, for at få en dialog med Apple, som traditionelt set gerne søger samarbejder der, hvor de placerer sig,« siger dekanen.

Åbne døre hos Apple

Spørger man Viborg-borgmester Torsten Nielsen, der har været tæt på projektet i hele forløbet, er der ingen tvivl om, at it-folket i Aarhus vil få glæde af Apple-centeret i Foulum.

»Gennem hele forløbet har Apple signaleret, at de er bevidste om nærheden til Aarhus Universitet. Det har været nævnt rigtig mange gange, at universitetets forskning ligger tæt på, så det vil være nemt at lave en afdeling for it-forskning i tilknytning til centret,« siger borgmesteren, som er overbevist om, at der vil opstå nye samarbejder.

»Dørene står åbne hos Apple, og der er alle betingelser for samarbejde. Apple har hele vejen igennem været meget optaget af, hvordan man bliver en del af samfundet, og derfor vil det jo være smart tage arbejdskraft her fra landet,« siger borgmesteren, der gerne ser en dannelse af en klynge af it-virksomheder i tilknytning til Apple-centeret.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Apple.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Appel til Apple
Kurt Christensen, Sønderby Bjerge, Ebberup
Min opfordring til Apple: Gør Danmark en tjeneste, og stop planerne om vindmøller på land.
Forsiden lige nu

JP mener: Lad folk tjene så meget, de kan

Det er ikke til at undgå, at nogle er rige, og andre må leve mere beskedent.
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Overgreb mod kysten

Kai Otto v. Barner, Absalonsgade 43, 2. sal, Aarhus C
Området langs Strandvejen er enestående, derved at den åbne bræmme langs kysten kun i ringe grad brydes af bebyggelse.

Debat: Bilracerbanen på Wedelslund kommer næppe ud af sit pitstop

Jørgen Warberg, Frodes Mark 14, Skovby, Galten
Efter at Tage Nielsen på vegne af den radikale byrådsgruppe tirsdag 20/6 havde meldt et klart nej tak til en Wedelslund Racerbane i et debatindlæg, skete der lige pludseligt noget på den politiske front: SF vaklede.

Debat: Formanden for Strøget svines til af kultureliten efter sin kritik af Aros

Uwe Max Jensen , Jægergårdsgade 152, Aarhus C
Formanden for Gadeforeningen Strøget i Aarhus, Lars Svendsen, har tilladt sig i et (ironisk?) indlæg i gratisavisen Aarhus Onsdag at kritisere Aros, Aarhus Kunstmuseum, herunder den tyske kunstner Katharina Grosses værk i Mindeparken.
Restauranter

Casablanca ligner sig selv

Casablanca er genåbnet efter en renovering. Den klassiske franske caféstil er intakt, og køkkenet leverer på et pænt niveau, selv om alt ikke lykkes til perfektion.
Annonce
Redaktionen anbefaler

V: Uambitiøs plan for Mølleparken

Lokalplanforslaget for Møllepark-området giver ikke de oplevelser til aarhusianerne, som var intentionen, mener Venstre. Et hostel vil give masser af liv, siger S-rådmand, der afviser kritikken.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her