*

Erhverv

Skibsvirksomhed blandt de tunge drenge

De seneste 10 år har der været fart på udviklingen hos OSK-ShipTech. Det har nu resulteret i et samarbejde med de tunge drenge i dansk skibsindustri og et kommende nyt projekt med store muligheder.

Anders Ørgård, direktør for OSK-ShipTech har en ny innovativ færgetype på tegnebrættet. Virksomheden har fået et millionbeløb til at udvikle den nye skibstype, hvilket kan få stor betydning for Aarhus Havn. Foto: Ida Munch

På havnen i Aarhus sidder en direktør og kigger hen over vandet, mod bygningerne i byen. Ganske lidt pynt vidner om den juletid, vi befinder os i, men til gengæld er vægge og reoler smykket med skibe i alle afskygninger. Fra øverste hylde kigger alle figurerne fra Svampebob Firkant ned på kontoret, som var de kommet op fra dybet for at tjekke de store tingester ud, der hver dag sejler hen over hovedet på dem.

I næsten alle de 10 år, Anders Ørgård Hansen har været direktør for OSK-ShipTech, har det været med netop denne udsigt. I disse lokaler er medarbejderstaben blevet næsten tredoblet, færger er blevet designet til hele verden, og nu skal en nyskabende færgetype se dagens lys hos virksomheden.

117 mio. kr. til at gøre det blå grønnere

Og det er ikke novicer, der går i gang med det nye design. Virksomheden har eksisteret siden 1966 og er vokset markant, siden Anders Ørgård Hansen overtog i 2003. De har en stor kundebase, og seks af deres kunder har været hos dem i over 25 år.

»Vi har kompetencerne inden for den her branche, og det ved vores kunder. Vi er gode til at holde dem i hånden og sørge for, de får det, de ønsker og har brug for,« forklarer Anders Ørgård Hansen.

Skal hænge sammen

Blue INNOship

14 projekter

  • Mere end 40 virksomheder vil gennem projekterne arbejde for at skabe et grønnere, blåt Danmark.
  • Samarbejdet indeholder i alt 14 projekter, fordelt i fem arbejdspakker.
  • Projekterne har et samlet budget på 117 mio. kr.
  • Innovationsfonden har investeret 50 mio. kr. i projekterne.
  • Blue INNOship vil være Danmarks største maritime projekt.
  • Samarbejdet kommer til at strække sig over de næste fire år
Deres erfaring kommer i spil, når de under samarbejdet Blue INNOship skal designe en ny færgetype, der indtil videre har arbejdstitlen Trailercat. Pointen med det nye design er at åbne skibet i siden i stedet for i stævnen eller agterstavnen. På den måde kan biler eller gods læsses langt hurtigere af og på, hvilket vil forkorte havnetiden for et skib.

Bruges den kortere havnetid på en længere overfartstid ved lavere hastighed, vil det kunne formindske brændstofforbruget markant – og dermed skåne miljøet for skadelige stoffer.

»Der kommer ikke 1.000 af de her færger. De skal sættes ind steder, hvor der er en forholdsvis kort overfartstid, for at det kan hænge sammen med havnetiden,« forklarer Anders Ørgård Hansen.

Tror på projektet

OSK-ShipTech

Færgedesign

  • Virksomheden blev grundlagt under navnet Ole Steen Knudsen i 1966 i Lystrup.
  • Den 1. juli 2003 overtog Anders Ørgård Hansen virksomheden.
  • OSK købte i august 2004 virksomheden ShipTech A/S og blev derefter til OSK-ShipTech.
  • I 2008 flyttede virksomheden til de nuværende lokaler på havnen i Aarhus.
  • OSK-ShipTech beskæftiger sig primært med design af færger.
  • I de ca. 10 år, Anders Ørgård Hansen har siddet ved roret i virksomheden, er antallet af medarbejdere vokset fra 17 til 50.
  • Virksomheden er en af kernepartnerne i det nye maritime samarbejde Blue INNOship og skal stå bag designet af en ny, mere klimavenlig færge.
Uanset om OSK-ShipTech lykkes med de nye færgetyper eller ej, forventer Anders Ørgård Hansen at få noget ud af det brede samarbejde.

»Et er, at vi kommer på landkortet i forhold til at være nytænkende. Hvert andet år kommer vi med nye idéer og nye måder at gøre tingene på, og det vil vi gerne fortælle omverdenen. Derudover håber vi, at vi med det nye projekt kan være med til at sætte nye og højere standarder rundt om i verden,« lyder det fra direktøren.

Det er ifølge ham svært at sige, hvor stor efterspørgsel der vil blive efter den nye færgetype. Han er spændt på, hvordan markedet vil tage imod det.

»Men jeg forventer selvfølgelig en omsætning, ellers gik vi ikke ind i det. Hvis vi ikke troede på det, skulle vi nok lave noget andet,« griner han.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Debatindlæg

Debat: En spændende nyskabelse

Ole Fournais, cand.mag., pensioneret faglærer ved JU/Beder Gartnerskole Marselis Boulevard 38, Aarhus C
I JP Aarhus 18/5 beskrives et særdeles spændende projekt med en stiforbindelse i Sydhavnskvarteret til Frederiks Plads – altså på tværs af Spanien.

Debat: Politisk korrekte løgne

Thomas Daugaard, medlem af Nye Borgerlige Aarhus C
Medlem af Europa-Parlamentet Jeppe Kofod (S) oversatte 19/5 Søren Espersens (DF) omtale af Obama som neger til ”nigger” i et engelsk opslag på Twitter. Undrer det nogen, at politikerleden vokser?

Debat: De manglende STU-pladser

Mette Skautrup, byrådskandidat Det Konservative Folkeparti Rønbjergvej 4, Risskov
Kirkearrangementer

Det sker i kirkerne

Koncerter, teaterforestillinger, foredrag. Se hvad der sker i byens kirker.
Annonce
Kommentar
Restauranter

Boghvede er det nye sort

Glutenfri produkter vinder frem i madlavningen. Men mange populære korn- og frøsorter er svære at dyrke i Danmark.
Seneste AGF nyheder
26.05

Sjovt nok endte den ikke 2-2

De to første møder mellem AGF og OB i denne sæson er begge endt 2-2. Denne gang havde AGF mest ærgerrighed og hev en 2-1-sejr hjem.
Guides til Aarhus
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her