Fortsæt til indhold
Aarhus

Motorvej øger huspriserne

Boligsælgere i Skødstrup, Lystrup og Hjortshøj kan glæde sig.

Baggrunden er, at den nye Søften-motorvej nord om Aarhus har fået boligpriserne i det område til at stige, skriver P4 Østjylland.

Det er beregninger fra boligsiden.dk, der viser, at boligpriserne røget i vejret med op mod 31 pct. i byerne tæt på motorvejen inden for de seneste to år.

”Det er jo en utrolig høj stigning, og det skal man sammenholde med, at priserne i Østjylland er faldet omkring to procent i samme periode,” siger kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk, Birgit Daetz til P4 Østjylland.

Hun forventer, at priserne vil dale en smule igen, når den første bølge af købere har skrevet under på slutsedlen.

Samtidig fastholder hun dog, at priserne vil stabilisere sig på en noget højere niveau end før motorvejsudbygningen.