*

Kommunalvalg Aarhus
Erhverv

»Ved fuld drift vil det medføre kaotiske tilstande«

Justering af signalerne i lyskryds har været en kæmpe udfordring, viser en aktindsigt i dialogen mellem kommune og letbaneselskab. Alle problemer er ikke løst endnu, siger mobilitetschef.

Spørgsmålet er enkelt at stille:

Hvordan vil letbanen påvirke biltrafikken i Aarhus?

Svaret er derimod særdeles svært at finde.

»Jeg tror, det bliver en minimal påvirkning, men jeg kan ikke love noget, for trafikpåvirkninger er meget bevægelige. Når vi begynder at køre med tog, kører folk en vej til arbejde, når vi ikke kører med tog, kører de måske en anden vej. Hvis jeg som bilist på E45 får at vide, at der er en ulykke og ventetid, kører jeg en anden vej. Sådan ændres trafikmønstrene konstant,« siger Jørgen Hansen, anlægschef ved Aarhus Letbane.

En aktindsigt i korrespondancen mellem Aarhus Kommune og Aarhus Letbane viser, at der har været særdeles store problemer i testperioden.

I midten af august måtte en række af kommunens og letbanens medarbejdere indkaldes til hastemøde hos stadsdirektør Niels Højberg, fordi situationen blev betegnet som kritisk i forhold til trafiksikkerheden og fremkommeligheden.

Forinden blev der allerede i juli tændt en rød advarselslampe af Trine Buus Karlsen, afdelingschef ved Center for Byens Anvendelse (CBA):

»CBA er meget bekymrede for trafiksikkerheden i signalanlæggene, som især i de seneste uger har vist graverende fejl og mangler i marken. Der er set grøn-grøn-konflikt, for korte sikkerhedstider samt grøn i én retning i over en halv time, før signalanlægget blev slukket,« skrev hun 12. juli i en mail til centrale medarbejdere ved kommunen og letbaneselskabet.

Spis brød til

En måned senere blev der som nævnt indkaldt til hastemøde hos stadsdirektøren, og i slutningen af august betegnede afdelingschefen i en mail fortsat situationen som ganske alvorlig efter en uge 35, hvor trafikken nærmest brød sammen.

»De signalprojekter, som CBA har modtaget til gennemsyn i indeværende uge, er stadig meget fejlbehæftet, og vi oplever ikke, at fejlene bliver rettet, før programmerne bliver lagt ud i signalanlæggene. Ved fuld drift vil det medføre kaotiske tilstande, og det er derfor bydende nødvendigt, at de laves om,« skrev afdelingschefen i en mail 31. august.

Tre dage senere opfordrede letbanedirektør Claus Rehfeld Moshøj i en mail kommunen til at »spise brød til«.

Direktøren oplyste bl.a., at der var indført daglige morgenmøder og tilknyttet en specialist til at rådgive om signalerne. Og så vurderede han, at problemerne i ugen forinden bl.a. skyldtes festugen og nye studerende.

»Denne uge har båret præg af et stort pres fra trafikken, som sikkert skyldes letbanens testkørsler, men som helt sikkert også er påvirket af festugens omlægning af trafik til midtbyen, nye studerende m.m. Derfor er vi af den opfattelse, at man lige bør spise brød til, inden der drages forhastede konklusioner,« skriver letbanedirektøren i en mail 3. september.

Spoler i stedet for radar

Anlægschef Jørgen Hansen medgiver i dag – to måneder senere – at der har været store problemer med at få indstillet lyssignalerne korrekt i krydsene langs letbanens rute.

Et problem har været korrekt programmering af signalerne og et andet har været, at de opsatte radarer, som skal registrere letbanetoget, når det nærmer sig krydset og dermed sørge for grønt lys, ikke har fungeret godt nok. Derfor er de radarer, som sidder nærmest krydsene, nu udskiftet med såkaldte spoler ved skinnerne, som fungerer bedre.

»Problemerne er løst, men vi fortsætter optimeringen, så længe det kan lade sig gøre. Og det bliver vi nok ved med at gøre det næste års tid,« siger Jørgen Hansen.

Justering af signalerne er groft sagt en vægt, hvor prioritering af letbanen og den øvrige trafik kan justeres løbende.

»Hvis der bliver for store problemer med bilerne, kan man i teorien skrue ned for letbanens prioritet, men det vil i så fald være en politisk beslutning, for så fjerner vi en del af det incitament, der er til at tage letbanen – at den er hurtigere end bilen,« siger Jørgen Hansen.

Hvor forudser du de største udfordringer?

»Det sværeste kryds er Nørreport/Kystvejen, for der er mange biler og stadig forholdsvis meget trafik på Kystvejen, selv om den er blevet smallere. Og så er det et meget langt kryds, hvor vi er længe om at komme igennem med et køretøj,« siger Jørgen Hansen.

Faldende rejsetider

Hos Aarhus Kommune medgiver mobilitetschef Susanne Krawack, at der har været store problemer:

»De første gange, letbanen blev testet, gik det helt galt, og problemerne i uge 35 skyldtes, at signalerne ikke levede op til det forventede. Siden har Aarhus Letbane arbejdet på at få signalerne til at fungere optimalt, og det har vist sig sværere end forventet, og alle problemer er ikke løst endnu.«

Kommunens måltal for rejsetid på vejene omkring letbanekorridoren viser, at rejsetiderne er faldet fra uge 35 til uge 44, men tallene er målt i en periode, hvor der ikke har været det antal tog, som svarer til normal drift.

Vil du have seneste nyt om Aarhus direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste nyheder fra JP Aarhus én gang i døgnet - klik her, sæt flueben ved Aarhus og indtast din mailadresse. Følg også JP Aarhus på Facebook

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Hash på skoleskemaet

Emil Lunau Bentsen, byrådskandidat (C), Johan Langes vej 11, Aarhus | Victoria Drummond Kilpatrick, byrådskandidat (C), Vestervangen 32 | Charlotte Welzel Andersen, byrådskandidat (C), Saltholmgade 23 | Sebastian Joubert Kaimson, byrådskandidat (C), Vester Allé 21, Aarhus
Hvordan er det kommet så vidt, at det nu er acceptabelt blandt unge at tage stoffer? Noget af forklaringen kan være, at vi i Aarhus har svigtet de unge ved at nedprioritere SSP-samarbejdet.
Restauranter
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her