*

Det sker

Aarhusianerne er vilde med kage

Billetsalget til årets Kagens Dag er gået i gang, og man skal være hurtig. De 900 billetter plejer at blive solgt på få dage.

Tine Lajer Petersen, indehaver af Schweizerbageriet, kommer med trøfler og ”Forår”-kagen. Foto: Benjamin Nørskov

Aarhus og Omegns Bagerlaug afholder Kagens Dag den 17. maj, og billetsalget til den store event i Rådhushallen blev skudt i gang i går. 900 billetter er der til salg i alt, og sandsynligvis er de fleste af dem allerede solgt.

»Billetterne plejer at blive revet væk. Billetsalget starter kl. 13, folk står i kø allerede fra kl. 11,« fortæller Niels Schjøtt Nielsen, bager og indehaver af Fru Nielsens på Trøjborg.

Også hos Schweizerbageren i M.P. Bruunsgade er Kagens Dag populær.

»Allerede kort efter jul begynder kunderne at spørge efter Kagens Dag. Folk planlægger det med familien og kollegaer og ser frem til det,« fortæller indehaver Tine Lajer Petersen.

Støtter en god sag

Syv bagerier er med i år, og de skal mindst have 950 kager med hver. De betaler selv råvarer og arbejdstid, alt overskud går til Børnecancerfonden. De fire bagere, som JP Aarhus har talt med, nævner alle den gode sag som den vigtigste årsag til at være med.

Fakta

Kagens Dag

  • 17. maj i Rådhushallen kl. 13, 14.30 og 16.
  • Billetter á 100 kr.
  • Fri kage og kaffe.
  • Købes hos: Fru Nielsens på Trøjborg, Konditorbager Højbjerg, Schweizerbageriet i Bruunsgade, Strandvejens Bageri i Risskov, Konditorbager Tilst, Guldbageren i Hørning og Bagergården i Saxild.
  • Overskuddet går til Børnecancerfonden.

Arrangør: Aarhus og Omegns Bagerlaug.

»Jeg vil tro, at udgiften løber op 3.000-5.000 kroner for os, men vi vil gerne støtte Børnecancerfonden,« siger Ronni Nielsen, indehaver af Konditorbageren i Højbjerg.

Hos Fru Nielsens tager det to mand cirka otte timer, altså to arbejdsdage i alt, at lave de omkring 1.200 kager, som bageriet kommer med i år.

»Vi starter kl. 1 om natten, laver dagens produktion og derefter kagerne, og så kører vi direkte ned til Rådhushallen, så der er ikke noget med at sove til middag den dag,« siger Niels Schjøtt Nielsen.

Bagerierne er glade for at få chancen for at vise, hvad de kan som håndværksbagere.

»Vi er alle små, privatejede bagerforretninger uden kædedrift eller kapitalfonde i ryggen. Vi laver tingene i hånden, vi laver alle vores bunde, cremer, marmelader og chokoladepynt selv. Vi har tid til at kræse om detaljerne, fordi vi ikke har et kæmpe produktionsapparat. Det er vigtigt at få den historie ud til forbrugerne i en tid, hvor kædedrift vinder frem,« påpeger Tine Lajer Petersen.

Niels Schjøtt Nielsen ser den store opbakning hos aarhusianerne som et tegn på, at de sætter pris på de små bagerbutikker, som der bliver færre og færre af.

»Der er kommet større interesse for den lille håndværksbager, i takt med at så mange er lukket. Folk er bange for, at vi forsvinder. Konkurrencen er hård, der er brød alle vegne. Men hvis vi forsvinder, er det Coop, Dansk Supermarked og de store giganter, der skal bestemme, hvad vi skal spise. Det bliver amerikanske tilstande, i USA kan du næsten kun få toastbrød, der er kun få specialbutikker tilbage,« påpeger Niels Schjøtt Nielsen.

Færre bagere med

Inga Johannsdottir fra Strandvejens Bageri i Risskov er uddannet konditor, og hun er også glad for at få lov at vise, hvad hendes fag kan.

»Der er kvalitetsforskel på, om kager og brød er maskin- eller håndlavede. Råvarer varierer meget i smag, så jeg er nødt til at smage på min dej for at vide, hvor meget jeg skal salte og søde. Det gør man ikke på en fabrik, der følger man bare opskriften. Der går lidt McDonald’s i det, det hele smager ens,« siger Inga Johannsdottir.

Engang var der flere bagerforretninger med til Kagens Dag, men antallet falder for hvert år.

»Det er langtfra alle bagere i Aarhus og omegn, der takker ja til at være med. Der bliver færre og færre hvert år. I år er der to færre end sidste år, og det samme gjaldt forrige år. Branchen er meget presset. Folk har for travlt til at være med,« siger Niels Schjøtt Nielsen og tilføjer:

»Nogle deltager ikke, fordi de har en stor, konceptbaseret produktion med kun få ting, og dem afviger de ikke fra. Det er nemmere for os mindre bagere at lave forskellige kager.«

Det er nemlig ikke 950 ens kager, som de syv bagerier kommer med. Som regel har bagerne fire-fem forskellige slags med, alle formet som små mundhapsere, så gæsterne kan nå igennem så mange forskellige som muligt.

»Vi har en blanding af klassikere og vores egne specialkager med, blandt andet vores tapaskager, som er små konditorkager med stor smag. De smager af og ser ud af mere end en supermarkedskage,« siger Inga Johannsdottir.

Schweizerbageriet kommer bl.a. med sine trøfler, som er blevet kåret til Danmarks bedste, og så har de udviklet en ny kage, der hedder Forår. En grøn kage med friske frugter.

»Der er meget sæson i kager. Om foråret trænger vi til farver efter vinterens mere tunge kager. Alle vores kager er egne opskrifter,« siger Tine Lajer Petersen.

Ordrer hos bagerierne

Kagens Dag giver også ordrer hos bagerierne.

»Folk får mulighed for at opleve forskellen på bagerierne i byen, og der er mange, der bruger dagen til at smage, inden de bestiller bryllupskager,« fortæller Inga Johannsdottir.

Hun oplever en stor interesse for konditorens arbejde i disse år, ikke mindst på grund af de mange tv-programmer.

»Kunderne ved mere om kager i dag, og foreslår vi andet end Othellolagkage, er de blevet mere modige og eventyrlystne end for bare nogle år siden,« siger Inga Johannsdottir.

Men hvad med den slanke linje?

»Kagens Dag giver folk en lejlighed til at skeje lidt ud. Det er vigtigt mentalt, at man tillader sig det en gang imellem,« smiler Inga Johannsdottir.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Lægedækning skal have topprioritet

Henrik Nedergaard, administrerende direktør, Diabetesforeningen
Region Midtjylland er på en skæv kurs i forhold til at styrke den almene lægepraksis. Konsekvenserne kan blive alvorlige.
Restauranter

Velsmag og velbehag ved åen

Ferdinand er både hotel, bar og restaurant, og det giver liv i restauranten, hvor tjenere og kokke formår at sprede god stemning og kreere god mad.

Et pletskud i spisesalonen

Smørrebrød er vel typisk noget, man spiser til frokost. På Kählers Spisesalon serveres det imidlertid også til aften. Suppleret med forret og dessert er det fint.
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Biler
Larmer dækkene på din bil? Her er guiden til en op til 30 pct. mere lydsvag bil
En række rustbehandlingscentre er nu klar med behandling, der sænker lydniveauet i bilen. Det kan give resultater, men afhængigt af bil, underlag og øret, der hører. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her