*

Kommunalvalg Aarhus
Aarhus

Klistermærker skal stoppe cykeltyve

En ny teknologi skal hjælpe ejere med at genfinde deres stjålne cykler i Aarhus.

Efter flere års ventetid og diskussion kan aarhusianske cyklister nu glæde sig over, at det er blevet nemmere at genfinde sin stjålne cykel i byen.

For Aarhus har i flere år været hårdt plaget af cykeltyverier, og byen har ikke oplevet den nedgang i antallet af tyverier, som de andre store byer i Danmark har de seneste år.

Men nu kommer Aarhus Cykelby de mange uheldige cykelejere, der hvert år får stjålet deres cykler, til hjælp. Det skal ske med klistermærker påtrykt såkaldte taglocks, der er en unik kode, der kan scannes af blandt andet en smartphone.

Store udgifter

Klistermærket skal sættes på cyklen og scannes, og hvis cyklen så bliver stjålet og fundet et andet sted af en borger, kan vedkommende scanne taglocken, og ejeren vil modtage en e-mail med oplysninger om, hvor cyklen er fundet.

"Hvert år sender Aarhus Kommune tusindvis af cykler til skrot eller på politiets auktion, fordi aarhusianernes cykler ikke bliver genfundet i tide. Det skaber ærgrelse for cyklisten og betyder øgede udgifter til håndtering af stjålne og efterladte cykler for kommunen," siger Pablo Celis, der er projektleder for Aarhus Cykelby, til projektets hjemmeside.

Han forventer, at det nye system vil komme en stor del af det ekstra arbejde, et cykeltyveri medfører, til livs.

30.000 klistermærker

Der er i alt blevet produceret 30.000 klistermærker til formålet, som siden Kulturnatten den 14. oktober er blevet uddelt gratis til cyklister i byen.

Hvis ikke man har fået sikret sig et klistermærke, kan det hentes på kommunens Borgerservice.

I 2010 blev der stjålet cirka 6100 cykler i Aarhus, og det er sammen antal som året før. På landsplan faldt antallet af cykeltyverier i samme periode dog med 10 pct.

null
Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Vejsystemet i Aarhus sander til

Erik Skals, ingeniør, Jelshøjvænget 15, Højbjerg
Kommunen laver løsninger, der ikke er gennemtænkte, den løser et problem, men skaber samtidig nye andre steder. Der efterspørges overblik og bedre trafikale løsninger, men vi oplever kun lappeløsninger i infrastrukturen.

Debat: Vil nogen lukke Ellekærskolen?

Nels Møller, tidligere skoleleder på Ellekærskolen | Torben Haugaard, tidligere skoleleder på Ellekærskolen
Restauranter
Annonce
Annonce
Ældre Sagen har kæmpet under valgkampen: »Jeg håber, at der blev tænkt på de ældre i stemmeboksen«
Niels Mark fra Ældre Sagens lokalafdeling i Hadsten, der repræsenterer 6.500 ældre fra Favrskov Kommune, har gennem valgkampen kæmpet for de ældre, men kampen fortsætter også efter valgresultatet har tikket ind. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her