*

AGF

AGF åbner Superligaen hjemme mod Horsens

Kampprogrammet for de første spillerunder af grundspillet i Superligaen er onsdag blevet offentliggjort.

Premiereopgøret i superligasæsonen 2017/2018 spilles fredag den 14. juli klokken 18 mellem AGF og AC Horsens. Foto: Gregers Tycho

Det er ikke længe siden, at den seneste sæson i Superligaen blev afsluttet.

Om en måned starter den kommende sæson. Og det sker med opgøret mellem AGF og AC Horsens i Aarhus.

AGF og Horsens kæmpede for at undgå nedrykning i den forgangne sæson, men begge klubber reddede sig endnu en sæson i den bedste danske fodboldrække.

Premiereopgøret i sæsonen 2017/2018 spilles fredag 14. juli klokken 18, og der bliver spillet yderligere seks kampe i den samme weekend.

Lørdag 15. juli er det mestrene fra FC København, der tager imod AaB. Senere samme dag tager Sønderjyske imod Randers FC.

Søndag 16. juli byder på tre kampe. Blandt andet tager DM-sølvvinderne fra Brøndby imod FC Midtjylland.

Derudover skal der spilles følgende to kampe den søndag: Lyngby-Silkeborg og Hobro-Helsingør.

Både Hobro og Helsingør er nyoprykkere, og det bliver dermed en interessant styrkeprøve fra dag ét.

I de seneste dage er flere af Helsingørs stamspillere skiftet til netop Hobro. Hobro har hentet midtbanespilleren Vito Hammershøy-Mistrati samt forsvarsspilleren Rasmus Minor Petersen i Helsingør.

Mandag 17. juli bliver første spillerunde fuldendt med opgøret mellem OB og FC Nordsjælland i Odense.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Den skjulte kulturarv

Finn Adamsen, Koglestien 3, Skødshoved

Debat: Den skjulte kulturarv

Villy Fink Isaksen, pensionist, Tilst
Restauranter

Velsmag og velbehag ved åen

Ferdinand er både hotel, bar og restaurant, og det giver liv i restauranten, hvor tjenere og kokke formår at sprede god stemning og kreere god mad.

Et pletskud i spisesalonen

Smørrebrød er vel typisk noget, man spiser til frokost. På Kählers Spisesalon serveres det imidlertid også til aften. Suppleret med forret og dessert er det fint.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her