*

Restauranter

Husmandsmad i Vestergade

Det er billigt at spise på La Forchetta. Til gengæld går det tydeligvis stærkt i køkkenet. Der er lidt samlebånd over serveringerne, og hvorfor skal man drikke sin vin af slidte og ridsede glas?

La Forchetta har ligget i flere år i Mahlers gamle lokaler i Vestergade. Det er ikke nogen ret overbevisende restaurant. Kedelig mad, kedelig betjening, men billigt.

La Forchetta

Vestergade 39, Aarhus C

Tlf.: 8619 0696

laforchetta.dk

Åbent tirsdag-lørdag.

Betjening

Det kan gøres meget bedre. F.eks. kan man som gæst grundlæggende godt forlange, at de glas, man drikker af, både er og ser rene ud, og hvorfor ikke sige et par ord om maden, når den bliver serveret.

Mangen en aarhusianer vil sende en tanke til den gamle Café Mahler, når man går ind på La Forchetta.

Der er ingen grund til det. Mahlers ånd har forladt stedet for længst.

Man kan se det på indretningen, som er langt mere mainstream nu, og på menukortet, som spænder over så forskellige retter som bl.a. gratineret gedeost med grillet peberfrugt, akaciehonning og baconsalat og friteret calamari med tatarmayonnaise som forretter og bl.a. dagens fisk, unghanebryst, tortellini med kylling, braiserede dådyrkøller og forskellige udskæringer af oksekød.

Man kan også se det på priserne. På La Forchetta kan man få to retter for 169 kr. og tre retter for 199 kr. Det er billigt.

Derfor er det også et populært sted, men vi havde nu ikke behøvet at bestille bord denne onsdag aften. Bortset fra et mindre selskab var vi længe de eneste gæster i restauranten.

Grimme glas

Tjeneren, som også var restauratøren, anviste os et vinduesbord og kom straks med menu- og vinkort.

Vi fik god tid til at overveje vores bestilling, så god tid, at vi opdagede, at de glas, der stod på bordet, overhovedet ikke så rene ud.

Det gjorde vi opmærksom på, hvorefter tjeneren, altså restauratøren, byttede dem med to glas fra et andet bord. Det er et velvalgt ord: byttede. For de to glas, som vi havde vendt, drejet og holdt op i lyset, blev sat på det andet bord i stedet.

Vi fik til gengæld nogen, der så lige så beskidte ud, men det var kun, fordi de var slidt af gentagne omgange i opvaskemaskinen, forklarede han: Faktisk var de rene.

Vi opgav diskussionen og bestilte hver vores trerettersmenu.

Til forret fik vi dels marineret tunfilet, dels laksesoufflé, begge med bl.a. pesto, bagt peberfrugt, agurk, løgringe og kapers. Begge forretter var en lidt rodet og overfyldt omgang – både tunen og laksen var velsmagende, men det havde klædt dem med en skarpere prioritering i tilbehøret. Det var forvirrende med de mange smagsnuancer, der ikke harmonerede med hinanden.

Grillet lammekrone med rødvinssauce og mynteolie, kartoffelmos og grøntsager. Foto: Tina Bryld

Grillet lammekrone og chateaubriand.

Det var vores valg af hovedretter, begge retter, der kræver sans for detaljerne i køkkenet.

Det var der ikke denne aften. Lammekronen var, hvad medspiseren kaldte husmandsbehandlet: gennemstegt, tenderende til det grå og uden smagen af lam.

Fire stykker af kronen lå i en sø af mynteolie og sauce. Det var ikke lige til at afgøre, om det var rødvinssauce, men ét var sikkert, den var både salt og fed. Tilbehøret var kogte gulerødder, gennemkogt broccoli, rød peber og kartoffelmos.

Chateaubriand med rødvinssauce, kartoffelmos og grøntsager. Foto: Tina Bryld

Chateaubrianden var behandlet som mørbradbøffer: skåret ud i tykke skiver og stegt på alle sider. Hvilket betyder, at det ikke er chateaubriand, for det er et stykke kød, der steges helt og skæres i skiver. Også her var den lidt ubestemmelige sovs fed og alt for salt, og grøntsagerne udkogte.

Pænt vinkort

Restaurantens vinkort er pænt omfattende med dyreste vine til ca. 900 kr. Desværre serveres ingen af dem pr. glas. Der kunne vi kun få én hvidvin og én rødvin, meddelte tjeneren.

Heldigvis var det to gode og friske vine. Hvidvinen var fra vinhuset UBY i Côtes de Gascogne i Frankrig. En let og frisk vin og et udmærket valg og en god ledsager til vores forretter. Med en pris på 74 kr. pr. glas må den nu siges at være betalt.

Tjeneren foreslog også at købe en halv flaske rødvin, det kunne bedst betale sig. Så vi fik en karaffel af en merlot fra Domaine Lalande i Pennautier i Carcassonne-området til 185 kr. Igen sydfransk og igen en pæn, men også neutral vin, der ikke gjorde noget væsen af sig.

Det ville have været på sin plads at skænke i glassene og fylde karaflen ved bordet.

Ikke så elegant

Sidste test af køkkenet var desserterne creme brulé og tiramisu.

Creme brulé. Tiramisu. Kae (29 kr.). Te (32 kr.). Vi betalte i alt 792 kr. Foto: Tina Bryld

Tiramisuen var lavet med noget, der lignede lagkagebunde. Det pænt store stykke var til den tunge side. Smagen var i orden, men mascarponen var pisket til at være en noget tung og fyldig affære. Creme bruléen var bedre, omend den manglede smagen af vanilje. Konklusionen: Det var ikke den mest elegante afslutning på måltidet.

Vi fik kaffe og te og kunne så betale regningen på 792 kr. på Mobilepay – vi kunne ikke betale med dankort.

Det var ikke nogen overbevisende præstation af La Forchetta. Forretterne var faktisk de bedste. Køkkenet formåede ikke at skabe et godt måltid ud af ingredienserne til hovedretterne, og desserterne var ikke nogen opløftende oplevelse. Men tre retter til 199 kr. er billigt, og det trækker op i den samlede bedømmelse.

Derfor kan La Forchetta lige akkurat hente tre stjerner hjem.

Vil du have seneste nyt om Aarhus direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste nyheder fra JP Aarhus én gang i døgnet - klik her, sæt flueben ved Aarhus og indtast din mailadresse. Følg også JP Aarhus på Facebook

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Giv Ældrerådet styrke

Jan Radzewicz , formand for Ældrerådet i Aarhus Kommune Plutovej 10, Højbjerg
Alle over 60 år kan stemme ved valget til Ældrerådet den 10.-31. oktober. Rådet er folkevalgt og skal bl.a. rådgive byrådet og kommunen om ældrepolitiske forhold.

Debat: Vi skal tale håndværkerfagene op

Søren Fibiger Olesen, formand for Krifa Klokhøjen 4, Aarhus Nord
Vi vil have flere håndværkere, elektrikere og VVS’ere – men for færre kroner.

Debat: Letbanen – fup eller fakta om budgetoverskridelser

Niels Peter Jensen, St. Blichers Vej 38, Åbyhøj
Efter at have læst artiklen ”V: Letbanen er blevet alt for dyr” i JP Aarhus 13/9 vil jeg – og sikkert mange andre – gerne som skatteyder have opklaret, om der er fejl i artiklen.
Restauranter

Velsmag og velbehag ved åen

Ferdinand er både hotel, bar og restaurant, og det giver liv i restauranten, hvor tjenere og kokke formår at sprede god stemning og kreere god mad.

Et pletskud i spisesalonen

Smørrebrød er vel typisk noget, man spiser til frokost. På Kählers Spisesalon serveres det imidlertid også til aften. Suppleret med forret og dessert er det fint.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her