*

Restauranter

Mad i mægtige mængder – og en smattet pizza

Mackie’s Pizza på Clemens Torv er et vulgært, men på sin vis charmerende udstyrsstykke i amerikansk kitsch. Maden er rimeligt god, men hvorfor i alverden skal man spise en smattet pizza uden bestik og med en lille papirserviet som eneste redningsmiddel?

Træmanden ved kældertrappen er nærmest ikonisk for hele indretningen: Et sammensurium af amerikansk kitsch. Foto: Tage Clausen

Mackie’s Pizza

www.mackiespizza.dk

Clemens Torv 8

Telefon 8612 3661

Hard rock-café efter amerikansk forbillede

Åbent hver dag fra kl. 12

Betjening

Effektiv, venlig og serviceminded.

Det var med lidt bange anelser, vi nærmede os Mackie’s Pizza, for vi havde rutinemæssigt tjekket et par af de hjemmesider, hvor privatpersoner anmelder restauranter, og det var ikke lovende. Vi var advaret om hoven og uforskammet betjening og elendig mad. En enkelt går dog så vidt som til at kalde det dyrplageri, hvis nogen skulle finde på at servere den slags for en hund.

Men det så ikke ud, som aarhusianerne havde læst disse kritiske hjemmesider, for da vi ankom klokken 12.25 – 25 minutter efter åbningen, var restauranten stort set fyldt, og da vi forlod stedet halvanden time senere, havde flere gæster måttet gå forgæves.

Og jo, der havde faktisk stået gæster i kø udenfor klokken 12, da restauranten åbnede, bekræftede tjeneren. Nu var det jo også udsalgstid, og trængslen i byen var større end sædvanligt, men heller ikke til dagligt har Mackie’s problemer med at få fyldt op ved bordene.

Stedet er egentlig noget af en oplevelse i sig selv, for det er et sammensurium af amerikansk kitsch i hard rock-caféstil. Også spisekortet er et sammensurium af dansk og amerikansk, og det ser ud, som om man ikke rigtigt har kunnet beslutte, om sproget skal være dansk eller amerikansk. Det er lidt af begge dele, og noget system i sprogforbistringen ser der ikke ud til at være.

Ingen bestik

En særhed, som kritiseres voldsomt på de før omtalte hjemmesider, er den fikse idé, at pizzaer skal spises uden bestik. Det gøres der opmærksom på på et skilt ved indgangen, og betjeningen gør opmærksom på det ved bestillingen.

Det er i og for sig fint nok, og pizzaerne serveres udskårne på kurve af pileflet, så det ville slet ikke gå an at bruge kniv og gaffel.

Men det bliver ret tåbeligt, når man serverer fuldkommen overlæssede pizzaer med blød bund, som det er umuligt at spise med blot et minimum af elegance og værdighed.

Hvis man vil servere fingermad, bør den være fingervenlig, og det er Mackie’s pizzaer absolut ikke. De er direkte uhåndterbare og slaskede.

Vi lagde ud med blandt forretterne at bestille stegte kyllingevinger til anmelderen og til ledsageren en forret, som misvisende (eller skal det være ironisk) hedder slimmers delight.

Mackies. Foto: Tage Clausen.

Tjeneren gjorde opmærksom på, at forretterne er ret store, og at vi måske skulle overveje at dele en enkelt, når vi nu også havde bestilt hovedretter. Men vi var jo på arbejde og skulle så langt omkring som muligt, så vi gjorde os stærke og fastholdt bestillingen.

Slimmers delight viste sig at være et bjerg af strimlet stegt oksekød med et tilsvarende bjerg af salat og dertil pitabrød, og koldt smør oven på salaten. Kyllingevingerne var en mere behersket servering, men til gengæld suppleret med et bjerg af gode og sprøde pomfritter.

Det var ganske rigtigt overvældende, og mindre overvældende blev det ikke, da vi fik serveret hovedretterne, endnu inden vi var nået igennem forretterne. Man regner åbenbart med et vist flow, så der kan blive plads til de næste gæster, eller også kniber det bare med logistikken i køkkenet.

Anmelderen fik en New York-deliburger med gorgonzola, stegte svampe, løg, jalapenos, mangochutney, tomat og et bjerg af sprøde pomfritter så stort, at der ville have været kalorieoverskud langt ind i den næste uge, hvis der var blevet spist op.

Absolut velsmagende

Men velsmagende? Jo, bestemt.

Ledsageren bestilte Mackie’s specialpizza med ost, champignon, peberfrugt, oliven og et bjerg af krymlet stegt oksehakkekød ovenpå. Overvældende grænsende til det vulgære, og så skulle det spises uden bestik. Man forstår, at gæsterne knurrer lidt her, og det er også vanskeligt at se idéen i, at et sådant ikkebestikprincip absolut skal fastholdes. Det gav mening dengang, da Mackie’s lavede flade, faste og sprøde pizzaer, men absolut ikke nu, da man serverer overlæssede, fedtede og bløde pizzaer.

Mackies. Foto: Tage Clausen.

Vi drak et par fadøl til maden og sluttede af med en stor guiness og en cappuchino og kom af med 606 kr. for det hele.

Det er en ganske rimelig pris for et så opulent måltid, der med lethed kunne have mættet det dobbelte antal personer.

Måske netop prisen og den kvikke, venlige og hurtige betjening er årsagen til, at stedet er så populært, som det tydeligvis er.

Det er ikke et sted, hvor man en hel aften sidder og nyder kulinariske finesser. Som det anføres på et skilt ved indgangen: »No knives+forks to pizza. No computers. No books. No mobile phones. No bullshit. Just eat and go.«

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Godt forslag om sundhedstjek

Anne Kjeld Pedersen, formand for LEV Aarhus, Hasselbakken 63, Hasselager
Socialdemokraten Anette Poulsen, formand for Handicaprådet og næstformand i Socialudvalget, foreslår i et læserbrev i JP Aarhus den 7/4, at Magistraten for Sociale Forhold og Beskæftigelse undersøger, hvorvidt der kan indføres regelmæssige sundhedstjek for mennesker med handicap i Aarhus Kommune

Debat: Demokratiet som gave

Keld Friis, Moesgårdvej 15 B, Højbjerg
Demokratiet skal nok vinde og overleve, primært i mangel på noget, der bare minder om et kvalificeret alternativ. Men demokratiet er alligevel konstant truet af, at vi tager det for givet.

Debat: Videre, grønne rammer omkring Moesgaard

Sebastian Jonshøj, formand i Danmarks Naturfredningsforening i Aarhus
Tænk, hvis man om hundrede år kan stå på Jelshøj og betragte levende hegn, vidtstrakte skove og blomstrende enge i én sammenhængende, dynamisk vekslende idyl?
Restauranter

Masser af rødt kød og kun lidt salat

Der er kød i store mængder på tallerkenerne hos Köd, en restaurant, som man vel godt kan kalde maskulin med dens forkærlighed for rødt kød, men ikke for grøn salat.

Døde dyr, nej tak!

Den veganske bølge har ramt Aarhus. Den aarhusianske blogger Thomas Erex udgiver en kogebog med veganske retter, og byens veganske spisested, Mikuna, leder efter større lokaler.
Annonce
Redaktionen anbefaler
Artikelserie: Byens nye bands
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her