*

Restauranter

Dild til det hele – også kagen

Restaurant: Et behageligt bekendtskab med en restaurant, der skilter med at være økologisk, men som understreger, at økologien ikke er en religion. Vigtigst er smagen.

Betjeningen scorer en anmelderstjerne mere end restauranten som helhed. Her er det tjener Nina Juul Thuesen, der gør klar til gæsterne. Foto: Kenneth Lysbjerg Koustrup

Langhoff & Juul

Økologisk spisested

Guldsmedgade 30, Aarhus

www.langhoffogjuul.dk

Tlf: 3030 0018

Åbent Mandag til lørdag 9-22,

søndag 10-16.

Betjening

Trods det lille kiks med vinen,

som i øvrigt blev kompenseret

med kaffe på husets regning, får

betjeningen fem stjerner for

viden, professionalisme og

opmærksomhed.

Dild er jo en dejlig krydderurt, ingen tvivl om det. Alligevel virker det temmelig overvældende at få serveret dild som pynt og smagstilsætning til hele seks af ni retter i en tastingmenu.

Da vi havde fået serveret dild til de første fem retter, begyndte vi at spøge med, om vi mon også skulle have dild til desserten. Og minsandten ja, der var dild på ostekagen med hvid chokolade, marengs, kærnemælksis og citroncreme, og det støttede vores indtryk af, at det nok snarere var rigelige mængder af dild i køkkenet end de finere kulinariske overvejelser, der lå til grund for dette gavmilde dilddrys over to tredjedele af retterne.

Men når det er sagt: Samtlige retter smagte faktisk glimrende og velafbalanceret, og dilden fik trods sin rigelighed ikke lov til at dominere det samlede smags-indtryk.

Ny stil

Langhoff & Juul har anlagt en noget mere gourmetpræget stil end den lidt café-agtige, som man åbnede med for få år siden. Der er tre forretter, tre hovedretter og tre desserter på spisekortet. Man kan vælge dem enkeltvis a la carte, eller man kan vælge dem alle sammen, så man får en såkaldt tastingmenu, hvor både pris og portionsstørrelser er afstemt efter, at man skal igennem hele programmet.

Tastingmenuen koster 698 kr. og tilhørende vinmenu med et glas til hver ret koster 500 kr. A la carte koster forretterne 128 kr., hovedretterne 188 kr. og desserterne 98 kr. hver.

Rødt oksekød i sort sovs. Helt sort – farvet af tørret trompetsvamp, samt brændt løg og kålrabimos.

Vi valgte at kaste os ud i hele programmet til en samlet pris på 2.396 kr. for to personer, og det blev en ganske dejlig tour de force i Langhoff & Juuls kulinariske univers.

Restauranten skilter på sin hjemmeside med, at den har det økologiske sølvmærke, men understreger, at det ikke er nogen religion at være økologisk: »Derfor vælger vi altid smag og kvalitet frem for noget andet. Vores spiseri har det økologiske sølvmærke. Det er ikke en religion for os, men slet og ret en holdning til smag, dyrevelfærd, miljø og sundhed.«

Dekorationen leder også tanken hen i retning af det politisk korrekte, for eksempel når man kaster et blik på de bøger, som pynter på en tallerkenhylde – noget med at spise sundt og redde verden.

Vi lagde ud med koldrøget færølaks, æblegele, citronknas og peberrodsmayonnaise. Hertil et glas Momo pinot gris fra New Zealand, som smagte fint, lige indtil vi fik maden i munden. Det var et klart mismatch, og også en fejl, viste det sig. Tjeneren havde skænket vinen, som var matchet til en anden ret, nemlig en tartelet med fasanfrikassé.

Fejlen blev rettet. Den rigtige vin til retten var en muscat naturvin, som smagte lettere oxideret og cherryagtig. Det skal den, men man skal nok være lidt naturvinentusiast for helt at værdsætte den.

Perfekt lammetatar

Herefter fulgte en tatar af lammemørbrad med syltet rødløg, rødbede og hasselnødder. Den var skarp og præcis i smagen, og den matchende Cotes du Rhone Clos de Caillou var med sin kraftige farve og tætte smag perfekt dertil.

De næste to retter, tartelet med fasanfrikassé og en bagt hvid fisk med rosenkål og grillet rosa spidskål, var lidt mere afdæmpede i indtrykket. Sidstnævnte gav mindelse om ophold på et kurhotel, mente ledsageren – måske lidt uretfærdigt, men noget sundhedsflip var der altså over den ret.

Tastingmenuen består af ni små, men meget delikate anretninger og et overvejende perfekt vinmatch. Her rosastegt andebryst med bagte rodfrugter, ærteskud og dild. Dild var der nok af denne aften. Det indgik i seks af de ni retter, inklusiv en dessert. Foto: Tage Clausen

Herefter skiver af rosastegt andebryst med langtidsstegte og delvis dehydrerede rodfrugter og så en forrygende ret med blæksort sovs over rødt, supermørt oksekød, petit tender-udskæringen fra boven, serveret på en mos af kålrabi og med brændte løg. Farven kom fra de sorte, tørrede trompetsvampe. Megen svampesmag var der ikke, men farven var overraskende, og de øvrige ingredienser gjorde et flot smagsindtryk.

Til andebrystet fik vi en pinot noir fra Momo, New Zealand, og til oksekødet et glas Hide Syrah fra Toscana.

Oksekødet var den første ret uden dild, men ved den første dessert, en lækker ostekage, kom dilden tilbage på tallerkenen. De to sidste serveringer, en gammeldags æblekage i luksusversion og et ostebræt med tre gode unikaoste, fuldendte indtrykket af en harmonisk sammensat menu med matchende vine.

Den samlede bedømmelse må ligge mellem fire store eller fem små stjerner. Vi vælger de fire store ledsaget af en varm anbefaling.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Aarhus lige nu
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Debatindlæg

Debat: Hvad arkitektur kan gøre

Torben Nielsen, rektor, Arkitektskolen Aarhus
Arkitektur skaber merværdi og er et væsentligt bidrag til den internationale anerkendelse, som Aarhus oplever i disse år.

Debat: Aarhus Kommune kan ikke forstå lovgivningen

Helen Conway-Blake, medlem af Handicaprådet, Aarhus, bestyrelsesmedlem LEV Aarhus, FU-medlem af Danske Handicaporganisationer, Aarhus Espedalen 22, Risskov
Forvaltningsafgørelsen er lovstridig og rammer hårdt.
Kirkearrangementer

Det sker i kirkerne

Koncerter, teaterforestillinger, foredrag. Se hvad der sker i byens kirker.
Annonce
Kommentar
Restauranter

Boghvede er det nye sort

Glutenfri produkter vinder frem i madlavningen. Men mange populære korn- og frøsorter er svære at dyrke i Danmark.
Seneste AGF nyheder
27.05

AGF’er har tilbud fra to Superligaklubber

Kim Aabech har næppe spillet sin sidste kamp i Ceres Park. To ligaklubber vil gerne tilknytte ham i den kommende sæson, så mon ikke han returnerer til Aarhus på et modstanderhold.
Guides til Aarhus
Annonce
Sådan bliver din cykelferie en succes
Hvilken cykel er bedst, og hvad skal jeg egentlig pakke ned i tasken? Få her rådene til, hvordan du forbereder dig på din cykelferie. 
Se flere
Ekspert: Fransk forbud mod arbejdsmails uden for kontortid er ikke vejen frem
Selvom det er »fristende« at lovgive imod mails fra chefen i fritiden, så er det andre tiltag, der skal til for at komme arbejdsrelateret stress til livs, vurderer ekspert. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her