*

Aarhus

Terma satser massivt på kampfly

Produktionen på Termas fabrik i Grenaa er blevet omstillet til næsten kun at producere flydele til de amerikanske F-35-jagerfly.

Terma har investeret 600 mio. kr. i plads, viden, maskiner og teknologi. Her er der værktøj til opspinding af paneler, når de skal i bearbejdningscenteret. Fotos: Tanja Carstens Lund

72 forskellige komponenter til flykroppen på F-35 skal fremover produceres på Termas fabrik i Grenaa. Det er resultatet af, at Folketinget i fjor valgte F-35-kampflyet som erstatning for F-16 i det danske forsvar.

Industri

Terma Grenaa

  • Terma har en aftale om levering af flydele til indtil videre 3.500 F-35-jagerfly.
  • I 2008 investerede Terma 200 mio. kr. i den første udvikling af Terma Aerostructures – en investering, som nu er fulgt op med endnu en investering i samme størrelsesorden til fabriksproduktion.
  • Desuden er der investeret 200 mio. kr. i uddannelse og nye medarbejdere samt indkøring af ny produktionsteknologi.
  • Der er opført nye bygninger på i alt mere end 4.000 kvm.
  • Terma Grenaa leverer flydele til Lockheed Martin i Texas, Marvin Engineering og Northrop
  • Grumman i Los Angeles, General Dynamics i Georgia og BAE Systems i England.
  • Den første kontrakt til F-35 fik Terma allerede i 2002, og det var en udviklingskontrakt på en såkaldt gun pod – en beholder til en maskinkanon.

»Det er en meget stor aftale, som vi har investeret både meget tid og mange penge i,« erklærer direktør Jørgen Laursen, Terma Grenaa.

Terma A/S vil ikke afsløre værdien af kontrakten, men med udsigt til at skulle levere flydele til i første omgang 3.500 kamply, rummer aftalen potentiale til en milliardomsætning.

F-35-programmet

For at tjene penge på den store ordre har Terma dog skullet trimme produktionen – og indtil videre har Terma sammen med ejeren Thomas B. Thriges Fond investeret 600 mio. kr. i omlægningen, så produktionen nu stort set er baseret på F-35-programmet.

»Tidligere skulle vi kvalificere os. Det var en proces, som begyndte i 2008 og først sluttede, da Folketinget i fjor besluttede sig for F-35. Da vidste vi, at vi godt kunne satse nogle penge på det her,« fortæller direktør Jørgen Laursen.

Ifølge ham har omstillingen fra projektorganisation til produktion været omfattende.

»Der er mange certificeringer inden for den her industri, så vi skal være på tæerne hele tiden. Men det, som er mest vitalt, er, at vi kan have en lønsom fabrik. Det vil gøre, at vi kan holde os på programmet, og det arbejder vi på i øjeblikket,« siger han og henviser til, at omstillingen har krævet udskiftning af medarbejdere.

»Vi har ryddet op – også på ledelsesgangene – og haft afskedigelser i processen fra at være business-område til fabrik, men i indeværende år har vi ansat 17 nye medarbejdere.«

Forventningen er, at der frem til 2021 skal ansættes 30 timelønnede og to funktionærer per år, så antallet af medarbejdere i 2021 kan ligge i størrelsesordenen 450-500 mod i dag 365.

Terma Grenaa har også tidligere produceret flydele. Til F-16-flyet var det hovedsageligt de såkaldte pylons – aluminiumsstøtter under vingerne, der kan koble missiler og bomber på. 40 pct. af disse komponenter til F-35 skal fremover produceres i Grenaa, men ellers er 95 pct. af produktionen omlagt til komposit – en blanding af kulfiber og lim, fortæller Jørgen Laursen.

Stykker af kulfibre lægges i lag. Under tryk og varme bliver kulfiberdelene senere bagt til en hård flydel til F-35. Terma skal fremstille 72 forskellige komponenter.

»72 plader, som indgår i flyets fuselage, skal produceres her. Det er vævet trådnet i op til 80 lag, som vi laver i en højteknologisk proces.«

Ud over, at aftalen kan komme til at omfatte flere end 3.500 fly, er der også potentiale for yderligere leverancer, afslører Jørgen Laursen.

Terma i Grenaa har gennem årene leveret dele til en række kampfly. Hele fly har man af gode grunde ikke på fabrikken, men modeller er der da. Og snart føjes F-35 til rækken.

»Vi skal arbejde på det i hele flyets levetid, så det er 30 år frem. Endnu er vi ikke kvalificeret til reservedele, men det vil vi forsøge at blive, når der kommer nogle fly i luften,« siger han.

Indviet

Torsdag blev ombygning og to nye fabrikshaller indviet af bl.a. Norddjurs Kommunes borgmester Jan Petersen (S), som kalder Terma for »et af Djurslands industrielle fyrtårne.«

Terma er normsættende for, hvordan det er muligt at lave moderne industrivirksomhed på højt teknologisk niveau og samtidig fastholde sin lokale forankring.
Jan Petersen, borgmester

»Terma fylder meget og betyder meget for vores industrielle identitet, og for at der både er til huslejen og børnene, så man her i området kan leve et godt liv som almindelig lønmodtager. Terma er en god og attraktiv arbejdsplads at være på, og folk er der i mange år,« fortæller borgmesteren, der også mener, at Terma er et godt eksempel for erhvervslivet.

Terma opruster i Grenaa

»De er normsættende for, hvordan det er muligt at lave moderne industrivirksomhed på et højt teknologisk niveau og samtidig fastholde sin lokale forankring,« siger Jan Petersen.

»De bringer den store verden ind hos os, og vi bliver en del af den store verden.«

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Den skjulte kulturarv

Finn Adamsen, Koglestien 3, Skødshoved

Debat: Den skjulte kulturarv

Villy Fink Isaksen, pensionist, Tilst
Restauranter

Velsmag og velbehag ved åen

Ferdinand er både hotel, bar og restaurant, og det giver liv i restauranten, hvor tjenere og kokke formår at sprede god stemning og kreere god mad.

Et pletskud i spisesalonen

Smørrebrød er vel typisk noget, man spiser til frokost. På Kählers Spisesalon serveres det imidlertid også til aften. Suppleret med forret og dessert er det fint.
Annonce
Annonce
Bolig
Hun fandt sit kreative drive på en gård langt ude på landet
Cecilie Elisabeth Rudolph er en kreativ sjæl, som både arbejder med tekstil-, print- og materialedesign. Hun deltager netop nu i udstillingen “Our Scissors” om Fiskarssakse på Helsinki Design Museum og har et julesamarbejde med designfirmaet Stilleben. 
Se flere
Hun fandt sit kreative drive på en gård langt ude på landet
Cecilie Elisabeth Rudolph er en kreativ sjæl, som både arbejder med tekstil-, print- og materialedesign. Hun deltager netop nu i udstillingen “Our Scissors” om Fiskarssakse på Helsinki Design Museum og har et julesamarbejde med designfirmaet Stilleben. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her