*

Aarhus

Tackle, tackle, tackle…

Der bliver gået til stålet, når kvinderne spiller rugby

DALHOFF CASPER

Der er meget stille på græsplænen i Odder. 

14 kvinder står i kampformation overfor hinanden. En af kvinderne er trådt et par skridt frem og står med den ovale bold i hænderne. Spændte står de 14 og kigger på hinanden - syv mod syv - på hver deres halvdel.

»Det er nu, at hjertet for alvor er på overarbejde og banker løs,« fortæller Anna Vedel på 29 år, der til dagligt er forsker i psykologi ved Aarhus Universitet.

Fakta

Rugby ”Sevens” for kvinder

  • I Østjylland er der to klubber med kvindehold. Aarhus Rugby Klub og Odder Rugby.
  • Begge klubber har omkring 10-15 udøvende spillere.
  • De to hold deltager i den landsdækkende turnering ”Sevens”. 
  • I 2016 var ”Sevens” for første gang på det olympiske program ved legende i Rio de Janeiro.
Adrenalinen forplanter sig rundt i kroppen. Med dommerens fløjten, sætter spilleren med bolden kampen i gang. Bolden bliver sparket højt op i luften og over til en modstander. Stilheden er brudt.

Hvem får den? Hvem skal angribes? Hvem er udset til at blive det første bytte?

I det nu bolden gribes, bliver alle tanker fra dagligdagen gemt bort. Et helt nyt univers opstår. Man gør alt helt instinktivt. Jagter bolden, der kun må kastes bagud til en medspiller og ellers og løbes- eller sparkes frem på banen. Kun den, der har kontrollen med bolden, må tackles. Og bliver det.

Anna Vedel har spillet i Aarhus Rugby Klub i fem år, og sammen med de øvrige 10-15 kvinder, der udgør klubbens hold, deltager hun i årets næstsidste afdeling af kvindernes ”Sevens”, der afvikles i Odder.

Her mødes alle de ni danske klubber, der har kvindehold. I løbet af dagen spiller holdene hver fire kampe. Syv mod syv i syv minutter.

»Tacklingsmomentet, hvor du bliver fældet og slynget i jorden, er så ekstremt. Det er så langt væk fra dagligdagen. Det gør, at rugby er noget helt særligt. Selvom det kan se vildt ud, så er det gentlemansport,« siger Anna Vedel.

I Danmark er rugby det en lille sportsgren, og alle kan være med. Der bliver spillet kampe, hvor helt nye spillere møder erfarne. Viden om spillet, taktik og så videre bliver videregivet fra spiller til spiller, fortæller Anna Vedel.

Med utallige blåmærker, træt og øm i kroppen forlader hun og de andre kvinder banen i Odder.

Nu er det tid til dagens røverhistorier over et par øl. Traditionerne er mange – og kammeratskabet stort i denne britiske gentlemansport.

DALHOFF CASPER
DALHOFF CASPER
DALHOFF CASPER
DALHOFF CASPER
DALHOFF CASPER
DALHOFF CASPER
DALHOFF CASPER
DALHOFF CASPER
DALHOFF CASPER
DALHOFF CASPER
DALHOFF CASPER

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Vores lærere fortjener den bedste uddannelse

Claus Holm, institutleder DPU (Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse), Aarhus Universitet
Fremtidens læreruddannelse skal være forskningsbaseret og praksisnær. Og den bør udvikles i tæt samarbejde mellem professionshøjskolerne og universiteterne. Institutionskamp bør afløses af ambitionskamp.

Debat: Myter og fakta om aldersdiskriminering af seniorer på arbejdsmarkedet

Poul Grosen | Rasmussen, cand.mag., selvstændig ved www.seniorvejen.com Højbjerg
Seniorgruppen er en kompleks størrelse, og barriererne for den findes både hos arbejdsmarkedets parter, hos politikerne og hos seniorerne selv.
Restauranter

Velsmag og velbehag ved åen

Ferdinand er både hotel, bar og restaurant, og det giver liv i restauranten, hvor tjenere og kokke formår at sprede god stemning og kreere god mad.

Et pletskud i spisesalonen

Smørrebrød er vel typisk noget, man spiser til frokost. På Kählers Spisesalon serveres det imidlertid også til aften. Suppleret med forret og dessert er det fint.
Annonce
Redaktionen anbefaler

Byens største partier skændes om folkeskoler

Planerne om nye folkeskoler går for langsomt, mener V og kalder S fodslæbende. En plat beskyldning, lyder det fra Peder Udengaard (S), som henviser til, at V ikke har stillet forslag om skolebyggeri i byrådet.
Annonce
Vores lærere fortjener den bedste uddannelse
Fremtidens læreruddannelse skal være forskningsbaseret og praksisnær. Og den bør udvikles i tæt samarbejde mellem professionshøjskolerne og universiteterne. Institutionskamp bør afløses af ambitionskamp. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her