*

Aarhus

»Dagen efter, jeg postede billedet, havde otte piger skåret sig i armen«

Emma har i over tre år dokumenteret sin psykiske sygdom på Instagram.

Da Emma startede sin profil i 2014, havde hun lidt af spiseforstyrrelsen bulimi i fire år.

Når man søger på hashtagget ”spiseforstyrrelse” på Instagram, dukker der over 10.000 billeder og et væld af Instagram-konti op. Én konto er ejet af Emma. Hun har siden 2014 dokumenteret sin kamp mod bl.a. de psykiatriske diagnoser bulimi, angst og depression.

»Jeg fandt tilfældigt en pige, der på Instagram dokumenterede alt, hvad hun spiste. Først syntes jeg, at det var mærkeligt, men da sammenhængen gik op for mig, vidste jeg, at det skulle jeg også. Hun lagde billeder op for at kontrollere spiseforstyrrelsen,« siger Emma, der har været indlagt på psykiatrisk afdeling i Risskov over flere omgange.

Emma har flere gange været indlagt på Psykiatrisk Hospital Risskov og fortalt om behandlingen på de sociale medier.

Det blev begyndelsen på Emmas såkaldte recovery-Instagram-profil. En recoveryprofil er for folk med en psykisk sygdom, der gennem et fællesskab på de sociale medier stræber efter at blive raske. Hun begyndte at lægge billeder op af alle måltider – samt en beskrivelse af hvordan hun følte, når hun tvang sig selv til at spise.

»Fællesskabet tiltrak mig fra starten. Alle støttede hinanden og forsøgte at hjælpe, når jeg skrev opgivende om sygdommen. De mennesker, jeg har mødt på mediet, kan stadig redde min dag,« siger Emma, der dagligt har kontakt med 30 andre piger, hun har mødt på Instagram.

Emmas profil har over 2.000 følgere, og der kommer nye til hver dag. Hun har valgt at holde profilen lukket, så hun aktivt kan vælge, hvem der kan følge med.

Ar og fremstående ribben

»Alle, på nær folk jeg kender i den virkelige verden, får lov til at følge mig. Der går min grænse. Da jeg lavede profilen, var jeg træt af altid at belaste venner og familie med min sygdom. Derfor er det bedst, at jeg får stille støtte fra folk, jeg har mødt på nettet. Det er nemmere at snakke roligt med en pige fra en anden landsdel, der har været i samme situation, end det er at belaste sin kæreste hver eneste dag,« siger hun.

Hun poster ikke længere kun billeder af mad, men også billeder fra hendes sygdomsforløb. Ar fra cutting, sygeligt tynde kroppe og hænder fastspændt i sengen på psykiatrisk afdeling. Det hele er dokumenteret på profilen.

Emma afleverer 1.468 piller til en sygeplejerske som et led i at blive rask. Øjeblikket bliver dokumenteret på Instagram.

»Jeg forstår godt, at det virker voldsomt på folk at se billeder af ar eller fremstående ribben, og de første 700 gange man ser det, bliver man påvirket. Men så bliver det hverdag. Vi kan dele det med hinanden på Instagram, fordi vi alle forstår tonen derinde og ikke bliver chokerede over den slags billeder. Ærligheden findes her, fordi vi ikke bliver mødt af overreaktioner,« forklarer Emma på billederne.

Rollemodeller på nettet

En rundspørge foretaget af organisationen En Af Os viser, at næsten hver tredje unge mellem 16 og 25 år oplever, at de taler mere åbent om deres psykiske problemer på de sociale medier, end de ellers gør i det daglige liv.

»Vi opfordrer de unge til at snakke om tingene, da vi ved, at mange giver op, fordi de ikke tør søge den hjælp, de har brug for. Unge mennesker har brug for rollemodeller at identificere sig med for at finde en tro på, at der er håb forude. Derfor støtter vi op om, at de positive historier skal deles,« siger Johanne Bratbo, projektleder i organisationen En Af Os.

Mere end 39.000 følger En Af Os på Facebook, hvor unge deler personlige historier fra sygdomsforløb. Ifølge Johanne Bratbo kan det være svært at skelne imellem de skadelige opslag og de hjælpsomme.

»De sociale medier er grænseoverskridende i forhold til virkeligheden. Nøgenbilleder og ekstrem ærlighed er ikke længere et tabu, og man deler ting på nettet, der ikke kommer frem i den fysiske verden. Det samme gælder psykiske sygdomme. De unge skal hele tiden overveje, om de også kan leve med det i fremtiden. Ting på de sociale medier forsvinder ikke igen, og vi har ofte set, at unge har fortrudt et opslag,« siger hun.

Ifølge Johanne Bratbo er det vigtigt, at de unge overvejer, hvem deres publikum er, når de dokumenterer deres sygdom på nettet.

I dag er Emma i bedring. Hun lægger stadig billeder af sin mad på nettet, så hun kan holde øje med spiseforstyrrelsen.

»Vi bifalder åbenheden, men tager afstand fra de negative løsningsstrategier. Det er desværre ofte, der bliver delt råd om, hvordan man undgår at spise, eller hvordan man skjuler ar efter at have skåret i sig selv. Hvis man i forvejen er isoleret og mangler et ståsted, kan hele universet omkring sygdommen virke tiltrækkende. Derfor skal de unge hele tiden overveje, hvordan ærligheden kan påvirke andre,« siger hun.

Andre piger skar i sig selv

Emma har på sin egen profil oplevet, hvordan en negativ historie kan påvirke andre.

»Engang skar jeg mig selv i armen og delte billederne af arene. Da jeg dagen efter åbnede min Instagram, kunne jeg se, at otte andre piger havde skåret sig det samme sted og lagt billeder op af det. Det har givet mig en enorm frygt for at dele på nettet. Jeg skriver ikke længere, hvis jeg har taget en overdosis eller skåret i mig selv, men blot at jeg har gjort noget dumt. Jeg tænker konstant på, hvordan det kan påvirke andre,« siger hun.

Emma har i de seneste år fået det bedre, og det afspejler sig også på hendes profil. Hun har fået egen lejlighed, er begyndt at studere og har ikke skåret i sig selv i over ni måneder. Med bedringen følger et stigende ansvar over for de andre unge, der ikke er nået dertil, synes hun.

Instagram reddede Emma

»Jeg er kommet så langt i mit forløb, at det forventes, at jeg har det godt. Jeg vil ikke ødelægge billedet af, at det er muligt at få det bedre, og derfor holder jeg mig fra mediet, når jeg har en dårlig dag. Der er et konstant pres om at opretholde en facade, så man kan hjælpe andre, der ikke er så langt i processen, som jeg. Jeg vil ikke kalde mig selv en rollemodel, men der er klart et ansvar,« siger hun.

På trods af de negative oplevelser og det konstante pres, mener Emma, at Instagram har reddet hende.

»Jeg vil tro, at det udgør 50 pct. af årsagen til, at jeg har fået det bedre. Selv om miljøet er uforståeligt for andre, giver det en følelse af, at man hører til et sted, hvor folk ser dig uden fordomme. Jeg følte mig mindre unormal, da jeg fandt ud af, at andre tænker de samme tanker som jeg. Én ting er at acceptere, men noget helt andet er at kunne forstå.«

Emma er ikke den unge kvindes navn. Jyllands-Posten kender hendes rigtige identitet.
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Den skjulte kulturarv

Finn Adamsen, Koglestien 3, Skødshoved

Debat: Den skjulte kulturarv

Villy Fink Isaksen, pensionist, Tilst
Restauranter

Velsmag og velbehag ved åen

Ferdinand er både hotel, bar og restaurant, og det giver liv i restauranten, hvor tjenere og kokke formår at sprede god stemning og kreere god mad.

Et pletskud i spisesalonen

Smørrebrød er vel typisk noget, man spiser til frokost. På Kählers Spisesalon serveres det imidlertid også til aften. Suppleret med forret og dessert er det fint.
Annonce
Annonce
Bolig
Hun fandt sit kreative drive på en gård langt ude på landet
Cecilie Elisabeth Rudolph er en kreativ sjæl, som både arbejder med tekstil-, print- og materialedesign. Hun deltager netop nu i udstillingen “Our Scissors” om Fiskarssakse på Helsinki Design Museum og har et julesamarbejde med designfirmaet Stilleben. 
Se flere
Hun fandt sit kreative drive på en gård langt ude på landet
Cecilie Elisabeth Rudolph er en kreativ sjæl, som både arbejder med tekstil-, print- og materialedesign. Hun deltager netop nu i udstillingen “Our Scissors” om Fiskarssakse på Helsinki Design Museum og har et julesamarbejde med designfirmaet Stilleben. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her