*

Aarhus

Kunstudstilling om køn: Hvem ser, og hvem bliver set på?

Den franske kunstner Orlan bruger sin egen krop i sin kunst. Fredag kan man møde hende på Kvindemuseet og udstillingen ”Billedstorm”.

Kønnet er på dagsordenen, når Kvindemuseet åbner sin del af en tredelt udstilling, ”Billedstorm”, i anledning af 500-året for Reformationen og kulturhovedstadsåret.

De to andre er Museet for Religiøs Kunst i Lemvig, der tager sig af emnet fremmedhed og Skovgaard Museet i Viborg, der har åbnet en allerede stærkt omtalt udstilling om blasfemi. Idéen er at trække tråde fra 1517 til den debat om ytringsfrihed og billedforbud, der foregår i dag, og sætte fokus på, hvordan og hvorfor visse billeder er blevet ødelagt, forbudt eller tabuiseret.

Fredag kl. 16 har Kvindemuseet den franske performancekunstner Orlan, der deltager med tre værker på udstillingen, til en såkaldt artist talk. Andre udstillere er bl.a. Lucas Cranach, Wilhelm Freddie, Kirsten Justesen og Michael Kvium.

Kroppen som råmateriale

Orlan har skabt megen opmærksomhed om sin egen person med sine optrædener, hvor hun har genfødt sig selv, klædt sig ud som helgen, gennemført flere plastikoperationer, og digitalt fjernet sin egen hud.

Hun bruger med andre ord sin egen krop som kunstnerisk råmateriale, og hendes værker har ofte et feministisk perspektiv.

Arrangementet foregår på fransk og engelsk.

”Billedstorm” på Kvindemuseet er en fortælling om køn og tabuer i forbindelse med kvindens placering i kunsten som både kunstner og som objekt. Den fokuserer på billedrepræsentationen af kvinder, køn og seksualitet til forskellige tider: Hvem ser, og hvem bliver set på? Hvad forargede engang, og hvad kan forarge i dag?

Udstillingen kan ses til den 30. december.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Vores lærere fortjener den bedste uddannelse

Claus Holm, institutleder DPU (Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse), Aarhus Universitet
Fremtidens læreruddannelse skal være forskningsbaseret og praksisnær. Og den bør udvikles i tæt samarbejde mellem professionshøjskolerne og universiteterne. Institutionskamp bør afløses af ambitionskamp.

Debat: Myter og fakta om aldersdiskriminering af seniorer på arbejdsmarkedet

Poul Grosen | Rasmussen, cand.mag., selvstændig ved www.seniorvejen.com Højbjerg
Seniorgruppen er en kompleks størrelse, og barriererne for den findes både hos arbejdsmarkedets parter, hos politikerne og hos seniorerne selv.
Restauranter

Velsmag og velbehag ved åen

Ferdinand er både hotel, bar og restaurant, og det giver liv i restauranten, hvor tjenere og kokke formår at sprede god stemning og kreere god mad.

Et pletskud i spisesalonen

Smørrebrød er vel typisk noget, man spiser til frokost. På Kählers Spisesalon serveres det imidlertid også til aften. Suppleret med forret og dessert er det fint.
Annonce
Redaktionen anbefaler

Byens største partier skændes om folkeskoler

Planerne om nye folkeskoler går for langsomt, mener V og kalder S fodslæbende. En plat beskyldning, lyder det fra Peder Udengaard (S), som henviser til, at V ikke har stillet forslag om skolebyggeri i byrådet.
Annonce
Vores lærere fortjener den bedste uddannelse
Fremtidens læreruddannelse skal være forskningsbaseret og praksisnær. Og den bør udvikles i tæt samarbejde mellem professionshøjskolerne og universiteterne. Institutionskamp bør afløses af ambitionskamp. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her