*

Aarhus

»Det er en helt fantastisk kærlighedshistorie«

Skuespilleren Anne Plauborg har en hovedrolle på Aarhus Teater i Bergmans fortælling om sin mors og fars kærlighedsliv, ”Den gode vilje”.

Der fejres bryllup i Bergmans ”Den gode vilje” på Aarhus Teater. Det er den svenske filmskabers egen fortælling om sine forældres turbulente forhold, og den opføres i anledning af hundredåret for hans fødsel. Fotos: Tanja Carstens Lund

Det er store ord, Anne Plauborg tager i sin mund.

Ingmar Bergmans ord.

Skuespilleren har hovedrollen i Aarhus Teaters opsætning af den svenske instruktør og filmskabers fortælling om sine forældre og deres gensidige kærlighed, ”Den gode vilje”.

»Det er en fantastisk tekst at tage i sin mund. Der siges så meget mellem linjerne. På nogle punkter får man ekstremt meget forærende, men det kræver også meget at forstå hele teksten,« siger den 26-årige skuespiller, der blev færdiguddannet i 2015, blev en del af teatrets ensemble sidste år og nu har sin første hovedrolle.

Hun spiller Anna, der kommer af en velstående familie i Uppsala. Trods sin mors modstand forelsker hun sig hovedkulds i den fattige teolog Henrik, da hun åbner døren for ham en aften, hvor han er inviteret hjem til hendes familie til en bedre middag.

Han har, som det fortælles i stykket, aldrig spist en asparges eller en fireretters middag , og aldrig set så mange knive og gafler, som da han kommer i Åkerblom-hjemmet første gang. Til overflod kommer han for sent, selv om han, som Anna beskriver det, er »en præcisionsentusiast«.

Henrik spilles af den 34-årige Mathias Flint, der også er nyuddannet skuespiller, ny i Aarhus Teaters ensemble og med denne forestilling har sin første hovedrolle.

En kærlighedshistorie

»Det er en dejlig stor opgave at spille Anna. Det er en helt fantastisk kærlighedshistorie. Jeg læste romanen, da jeg havde fået at vide, at jeg skulle være med. Jeg kendte den af titel, og selvfølgelig kendte jeg også Ingmar Bergman. Det er vel en af de bedste romaner, jeg har læst – jeg var sindssygt opslugt, selvfølgelig også fordi jeg vidste, at jeg skulle lave dette,« siger Anne Plauborg og slår ud med armene, mens hun sidder på kanten af Scala-scenen, hvor hele skuespillerholdet netop har spillet nogle sekvenser af stykket.

De to nyuddannede skuespillere Anne Plauborg og Mathias Flint spiller hovedrollerne i ”Den gode vilje”.

Scenografien bag hende er ret enkel.

»Forestillingens form er på en måde meget skrabet, når det gælder udstyr på scenen. Vi forsøger ikke at illustrere alle de steder, historien udspiller sig, fordi alting bliver fortalt,« siger instruktøren Emmet Feigenberg, der tidligere har fordybet sig i Bergman.

Han er tidligere skuespilchef på Det Kongelige Teater i København og instruerede der i 2011 en anden Bergman-klassiker, ”Fanny og Alexander”.

»Alle skuespillerne – med én som hovedfortæller – er fortællere. De taler til publikum og siger noget om deres egen karakter i den situation, vi lige skal til at opleve. Så de bevæger sig sådan ind og ud af spillet,« siger han.

Undersøgelse og erindring

Men den egentlige fortæller er Ingmar Bergman selv.

»Det er hans forældres kærlighedshistorie, han giver et billede af. Han skrev den, da han selv var 70 år gammel og fik lyst til at undersøge, hvordan deres liv havde været i de første år, altså før han kom til verden. Han havde som barn haft svært ved at forstå sin far, som var præst og lidt indelukket,« siger Emmet Feigenberg.

»Det er ikke erindringer, for det er jo ikke noget, som Ingmar Bergman kan huske, men en blanding af undersøgelse og erindring. Det er stykket sammen af historier, som han har fået fortalt, fotos han har fundet i gamle albums, breve, han har læst, og begivenheder, som han forestiller sig.«

Kunstnerisk frihed

Bergman indrømmer ganske åbent i sin fortælling, at han har benyttet sig af den kunstneriske frihed (hans forældre hed i virkeligheden Karin og Erik Bergman) i sin beskrivelse af disse to mennesker, som mødte hinanden i 1909 og blev så forelskede, at de ikke kunne slippe hinanden, men i øvrigt havde et meget vanskeligt forhold af mange forskellige grunde.

Det er et ægteskab, der er præget af konflikter, lige fra starten. Annas mor er stærkt imod forholdet, som, mener hun, er for modsætningsfyldt og vil udvikle sig skæbnesvangert, ligefrem til en livskatastrofe.

Anna er så egensindig og viljestærk, mener moderen, at hun har brug for en moden mand, der kan opdrage hende. Anna vil det imidlertid anderledes, så hun tager med Henrik til en udørk i Nordsverige, hvor han har fået et kald i en lille, vanskelig menighed i Forsboda.

Anna rejser på et tidspunkt fra Henrik og deres turbulente, men også passionerede ægteskab. Men de finder sammen igen, og hun bliver gravid.

Fortællingen er et forsøg på at forstå forældrene, men måske også på at forstå sig selv, mener Emmet Feigenberg.

»Jeg beundrer Bergman for at fortælle så intenst om disse menneskers relationer. Ikke kun hans mor og fars, for der er også andre kærligheder på spil mellem forældre og børn og venskaber mellem søskende,« siger han.

»Alle er de opfyldt af god vilje, som titlen også siger. Der er ikke nogen skurk i dette stykke, selv om der er store vanskeligheder og lidelser. Det er alt sammen fortalt ret fornemt af Bergman.«

Anne Plauborg en enig.

»Vi er gået meget i dybden med, hvad Bergman har skrevet, og hvad han mener med de enkelte replikker. Jeg håber, at alle i salen vil kunne genkende noget fra deres eget liv, uanset hvor i det liv, de er. At de tænker: Det kender jeg godt.«

Følg
Jyllands-Posten
Aarhus lige nu
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Grundskyld for letbane

Ib Christensen, fhv. MEP & MF, Randers

Debat: Vand og Vesterbro

Lone Hindø, byrådskandidat (S), Tåstrupvej 100, Harlev

Debat: Voldumcentret bliver udvidet

Hanne Smedegaard (V), medlem af Byrådet i Favrskov, medlem af Økonomiudvalget, formand for Landsbyrådet, Rigtrupvej 64, Voldum, Hadsten
Restauranter

Velsmag og velbehag ved åen

Ferdinand er både hotel, bar og restaurant, og det giver liv i restauranten, hvor tjenere og kokke formår at sprede god stemning og kreere god mad.

Et pletskud i spisesalonen

Smørrebrød er vel typisk noget, man spiser til frokost. På Kählers Spisesalon serveres det imidlertid også til aften. Suppleret med forret og dessert er det fint.
Annonce
Annonce
I fjor blev usikker milliongevinst reserveret til senere – I år er millionerne straks lagt ind i budgettet klar til brug
Den forventede gevinst på 82 mio. kr. ved valg af model for budgettet bliver straks brugt til nye tiltag i Aarhus, selv om indtægten først kan endeligt opgøres om fire år. Nye Borgerlige kritiserer borgmesteren, som afviser at være uansvarlig. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her