*

Aarhus

»Vi sover i et rum alle sammen, og vi er ved at blive vanvittige«

Jesper Madsen har i to år forgæves forsøgt at finde en ny lejlighed, så hans kone og to piger kan få mere plads.

Jesper Madsen er på desperat jagt efter en lejlighed i Aarhus-området, der er til at betale. Foto: Mikkel Berg Pedersen

Far, mor, et lille barn og en pige på tærsklen til teenagestadiet harmonerer meget dårligt med en toværelseslejlighed med et te-køkken.

Det kan 54-årige Jesper Madsen og hans kone, Rin Namkhot, 32 år, skrive under på.

Derfor har de i to år forsøgt at få en større lejlighed hos en af byens boligforeninger, så de kan flytte fra deres lejlighed på 67 kvm i Latinerkvarteret i Aarhus.

»Jeg er glad for at bo midt i byen og har boet i lejligheden i 23 år. Men de seneste tre år, har jeg boet her med min familie. Vi sover i et rum alle sammen, og vi er ved at blive vanvittige,« siger Jesper Madsen, som uddyber, hvordan det påvirker familien:

»Vores store pige, Fom på 12 år, kan ikke få sit eget værelse og have veninder med hjem. Det kan vi ikke byde hende. Vores lille datter, Nattascha på tre år, vil ikke altid sove til tiden og vækker den store, som skal op og i skole. Det her giver mega-problemer.«

Jesper Madsen betaler i dag 4.000 kr. om måneden plus forbrug. Familiens smertegrænse for en ny lejlighed er 7.000 kr., da han, der tidligere har arbejdet som teatertekniker, lider af posttraumatisk stress og er på sygedagpenge. Ifølge Jesper Madsen har hans kone ingen indtægter og får ingen ydelser fra det offentlige, da hun kommer fra Thailand.

Tilbudt for dyre boliger

Jesper Madsen er indfødt aarhusianer og har forsøgt at finde en tre- eller fireværelseslejlighed via sit store netværk i byen.

På det private marked har han fået tilbudt en fin lejlighed, men kunne ikke betale prisen på 12.500 ekskl. forbrug.

Hvor er de lejligheder henne i byen, som jeg har råd til at betale?
Jesper Madsen, boligsøgende

Heller ikke hos byens boligforeninger har han hidtil haft held med et lykkeligt match efter at have aktiveret sit boligbrev fra 1977 for to år siden. Et tilbud om en lejlighed i Teglgården i Langelandsgade måtte han takke nej til for tre måneder siden, fordi huslejen lå på 9.800 kr.

Trods støjgener fra et nærliggende spillested og de for trange kår er Jesper Madsen ikke indstillet på at flytte alle steder hen:

»Vi vil helst blive inde i byen, og jeg vil ikke bo i Gellerup, Bispehaven og Rosenhøj. Det er alt for utrygt.«

Aarhus Kommune har vedtaget en boligpolitik bl.a. for at sikre, at folk med lavere indkomster også har mulighed for at finde boliger i de attraktive bydele. Disse fine ambitioner savner Jesper Madsen at se omsat fra ord til handling.

50.000 står i kø hos byens boligforeninger – omkring syv års ventetid

»Det hænger jo ikke sammen. Hvor er de lejligheder henne i byen, som jeg har råd til at betale? Jeg kan ikke finde dem. Der er ingen i min lønindkomstgruppe, der har råd til at bo i Aarhus Kommune. Der burde da være plads til alle, men det ender med, at der kun er plads til eliten.«

Afsat penge til nye boliger

Boligrådmand Kristian Würtz (S) mener, at Jesper Madsen er ramt af, at der i en årrække ikke er blevet bygget nok nye almene boliger.

»Når køen vokser, samtidig med at der ikke bliver bygget så mange nye boligforeningsboliger, er det naturligt, at køen bliver længere. Det er ikke tilfredsstillende,« siger han og understreger, at byrådet derfor for to år siden satte millioner af til, at der kan opføres 400 nye almene familieboliger om året i fire år. Efterhånden som de er opført, vil situationen se bedre ud, mener rådmanden.

»Vi har taget det rigtige skridt, og det vil batte noget, men det tager tid at komme fra bevilling til, at boligerne står der. Så på den måde har vi været bagefter.«

Følg
Jyllands-Posten
Aarhus lige nu
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Rethink Helhedsplan Tangkrogen

Thomas & Lisbeth Jess Plesner, biologer, Højbjerg

Debat: Lokalplan for Skytternes Hus hastes igennem

Mikael Gravers, medlem af ejerforeningen Møllevejen 21- 27, På vegne af en række ejerforeninger og beboere i Hjortensgade, Saltholmsgade, Mønsgade og Møllevejen, Aarhus C

Debat: Præstationskultur giver psykisk pressede studerende

Kathrine Bork Kruse, psykologistuderende ved AU, Aarhus C
Studerende er gidsler i et præstationssamfund, hvor vi bliver målt og vejet på alle parametre.
Restauranter

Velsmag og velbehag ved åen

Ferdinand er både hotel, bar og restaurant, og det giver liv i restauranten, hvor tjenere og kokke formår at sprede god stemning og kreere god mad.

Et pletskud i spisesalonen

Smørrebrød er vel typisk noget, man spiser til frokost. På Kählers Spisesalon serveres det imidlertid også til aften. Suppleret med forret og dessert er det fint.
Annonce
Redaktionen anbefaler

Musik-Aarhus melder klar til Eskelund

Et forslag om at afsætte 10 mio. kr. til at indrette Eskelund som ny koncertplads møder roser fra Northside og en række andre musikaktører. Eskelund indgår i budgetforhandlingerne.
Annonce
Musik-Aarhus melder klar til Eskelund
Et forslag om at afsætte 10 mio. kr. til at indrette Eskelund som ny koncertplads møder roser fra Northside og en række andre musikaktører. Eskelund indgår i budgetforhandlingerne. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her