*

Aarhus

»Letbanen bliver Odders motorvej«

Direkte forbindelse til Aarhus Universitet og AUH i Skejby er en af gevinsterne ved letbanen, forudser borgmester, der håber på flere afgange.

Letbanen skærer sig gennem byen, forstæderne og oplandet. Og forbinder flere østjyske kommuner og deres borgere.

»Du kan sige, at letbanen bliver Odders motorvej til Aarhus.«

Sådan lyder vurderingen hos Uffe Jensen, borgmester i Odder, når det gælder den kommende letbaneforbindelse, der er programsat til at åbne søndag 26. november.

Men måske bliver det et par dage før.

»Vi snakker faktisk med letbaneselskabet om at åbne fredag den 24. eller lørdag den 25. november, hvor juletræet bliver tændt i Odder, og så kan vi lave en minifolkefest ud af åbningen,« siger Uffe Jensen.

Og dermed siger han også, at letbanen bydes særdeles velkommen i Odder efter en lang periode med busdækning og forsinkelser med åbningen.

»Den store forskel bliver, at der bliver afgange fra Odder, som fortsætter til universitetet eller sygehuset i Skejby, hvor man tidligere skulle stå af på banegården i Aarhus og skifte til bus for at komme videre. Det bliver en stor gevinst, for vi har mange beboere i Odder, som arbejder på universitetet eller sygehuset i Skejby, ligesom studerende med bopæl i Odder kan køre direkte til universitetet,« siger Uffe Jensen.

Sådan var det. Oddergisen kom futtende.

Køretiden på Odderbanen var ifølge Midttrafik 41 minutter fra Odder til Aarhus og 44 minutter fra Aarhus til Odder, og den bliver – som det er tilfældet for Grenaabanen – formentlig en smule kortere.

En køretid på 38 minutter har ifølge borgmesteren været nævnt, og han ser også gerne endnu hurtigere tog.

»Måske kan der laves hurtige afgange, som kun stopper i f.eks. Beder, Malling og Mårslet på vej til Aarhus, så vi kan komme ned på 30-32 minutter,« siger han.

Håb om flere afgange

Men det er forbindelserne videre i Aarhus, der bliver et stort plus ifølge borgmesteren, ligesom bedre komfort i de nye tog vil være det. Og så håber Uffe Jensen, at der med tiden kommer flere afgange på strækningen.

»Vi håber, at vi kan få en bedre dækning om morgenen og eftermiddagen, så vi kan få 20 minutters drift eller kvarters drift, så man kan komme hurtigere til Aarhus, end vi har kunnet med nærbanen,« siger han.

Samlet tror borgmesteren, at bedre forbindelser til Aarhus vil give en tilflytning, som det også er vurderingen i Nord- og Syddjurs.

»De seneste år er 600-700 aarhusianere flyttet til Odder, og vi tror, at letbanen vil være med til at understøtte den udvikling, når man finder ud af, hvor let det er at komme til Aarhus. Vores forventning til 2017 er, at vi vil få den største tilflytning hidtil, og vi hører fra ejendomsmæglerne, at netop letbanen og de lavere huspriser er årsag til, at flere vælger at flytte hertil,« siger Uffe Jensen.

Hvor nærbanen havde tre stoppesteder i Odder, bliver der kun to med letbanen, da stoppestedet på Parkvej bliver lukket for at sænke køretiden til Aarhus, og det har der ifølge Uffe Jensen været forståelse for.

Herefter vil der være stop ved Rude Havvej og stationen i Odder, når letbanen åbner i slutningen af november.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Grundskyld for letbane

Ib Christensen, fhv. MEP & MF, Randers

Debat: Vand og Vesterbro

Lone Hindø, byrådskandidat (S), Tåstrupvej 100, Harlev

Debat: Voldumcentret bliver udvidet

Hanne Smedegaard (V), medlem af Byrådet i Favrskov, medlem af Økonomiudvalget, formand for Landsbyrådet, Rigtrupvej 64, Voldum, Hadsten
Restauranter

Velsmag og velbehag ved åen

Ferdinand er både hotel, bar og restaurant, og det giver liv i restauranten, hvor tjenere og kokke formår at sprede god stemning og kreere god mad.

Et pletskud i spisesalonen

Smørrebrød er vel typisk noget, man spiser til frokost. På Kählers Spisesalon serveres det imidlertid også til aften. Suppleret med forret og dessert er det fint.
Annonce
Annonce
I fjor blev usikker milliongevinst reserveret til senere – I år er millionerne straks lagt ind i budgettet klar til brug
Den forventede gevinst på 82 mio. kr. ved valg af model for budgettet bliver straks brugt til nye tiltag i Aarhus, selv om indtægten først kan endeligt opgøres om fire år. Nye Borgerlige kritiserer borgmesteren, som afviser at være uansvarlig. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her