*

Kommunalvalg Aarhus
Aarhus

Flytning af skadestuen i Aarhus er udskudt

De nye operationsstuer lever endnu ikke op til de høje standarder for renhed.

Der udføres løbende test af operationsstuerne på det nye Aarhus Universitetshospital i Skejby. Testene bliver foretaget af et eksternt firma i tæt samarbejde med Aarhus Universitetshospital og DNU. Arkivfoto: Christian Klindt Sølbeck

Udflytning af Aarhus Universitetshospitals' akutområde fra Nørrebrogade til Skejby er blevet udskudt.

Det oplyser hospitalet i en pressemeddelelse.

Flytningen var oprindeligt planlagt til at skulle finde sted midt i oktober.

Men de nye operationsstuer lever endnu ikke op til »de høje standarder for renhed«, hvilket har ført til udskydningen.

»De nyeste test viser, at vi arbejder os i retning af  stadig større renhed på stuerne. Men vi vil være helt sikre på, at kvaliteten er i top, når vi byder patienterne indenfor. Derfor har vi valgt at udskyde indflytningen af akutområdet, så vi nu stiler efter at flytte akutområdet i januar,« udtaler Ole Thomsen, koncerndirektør i Region Midtjylland.

Hospitalet får sit tårn – men det bliver alligevel ikke ikonisk

Der er 22 operationsstuer tilknyttet akutområdet, som også inkluderer skadestuen. Der er ifølge koncerndirektøren tale om strenge krav, som skal overholdes.

»Vi taler ikke om nullermænd eller støv i vindueskarme. Det handler om udsugning af bittesmå partikler i luften, som ikke må være til stede under en operation,« udtaler Ole Thomsen.

Den nye dato for udflytningen forventes endeligt fastlagt i slutningen af august.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

KV17: Syddjurs – en del af noget større

Jan Kjær Madsen (R), byrådsmedlem i Syddjurs
Vi skal arbejde for, at vi binder vores kommune op i en større sammenhæng med en politik for en grøn omstilling og -udvikling.
Restauranter
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her