*

Aarhus

Aarhus Kommune: Sydafrika skal lære af Gellerup

Gellerup skal være forbillede i kampen for tryggere boligområder i sydafrikansk by, mener Aarhus Kommune.

Aarhus Kommune skal lære inderne om spildevand og sydafrikanerne om byplanlægning. Arkivoto: Casper Dalhof

Hvis du ikke ved, hvor byen Tshwane er placeret i Sydafrika, så skal du bare spørge Aarhus Kommune. Den er nemlig blevet udpeget til at samarbejde med den sydafrikanske by sammen med den indiske by Udaipur.
Det er Udenrigsministeriet, der har bedt Aarhus Kommune om at tage del i et myndighedssamarbejde, der skal afhjælpe de to byers sociale og miljømæssige udfordringer.

I den sydafrikanske by skal Aarhus Kommune særligt hjælpe bystyret med sin ekspertise i byplanlægning, forklarer Luise Pape Rydahl, centerchef i Teknik og Miljø.

»Tshwane vil gerne lave en tættere by langs deres hovedfærdselsåre. Som det er nu, udvider de bare byen på mere land, når der er boligmangel. De spekulerer i, hvordan man får en tættere by samtidig med, at man opretholder en solid kollektiv trafik,« siger centerchefen.  

Den sydafrikanske by er plaget af kriminalitet og utrygge boligområder, og også på dette område mener Luise Pape Rydahl, at aarhusianerne kan lære sydafrikanerne noget.

»Vi kan især lære dem, hvordan man kan komme utrygheden til livs i udsatte byområder, som vi har gjort i Gellerup,« siger hun.

Hvad er det, I har gjort i Gellerup, som sydafrikanerne kan lære af?
»Vi har jo lavet en helhedsplan, der har mange elementer. Vi har bl.a. revet boligblokke ned og gjort plads til ejerboliger i et forsøg på at skabe en anden befolkningssammensætning. Samtidig har vi flyttet en del kommunale arbejdspladser derud, mens vi har skabt nye bygader og flere daginstitutioner. Det har handlet om at skabe et trygt område.«

Man kan vel argumentere for, at det ikke er så trygt i Gellerup efter den seneste tids skyderier. Hvad er det, vi kan lære Sydafrika?
»Det er rigtig ærgerligt med bandekonflikten i Gellerup, men det er nogle meget sværere udfordringer, de står med i Sydafrika, da de har meget store problemer med kriminalitet. Men det, vi kan lære dem, er, hvordan man kan skabe et tryggere område i et lille udsnit af byen, hvor man har andre typer huse, og hvor forretningsdrivende har lyst til at åbne butikker.«

For kommunen har det ikke kun handlet om at hjælpe udviklingen i udenlandske byer. Virksomhedsinddragelse har også været en af grundene til, at den har kastet sig ud i samarbejdet med de to byer.
»Vi kan åbne op for nye markeder, da vi har mulighed for at vise andre lande, hvad vi er dygtige til. Projektet har to formål: Vi vil åbne døre for danske virksomheder og være med til at hjælpe udviklingen i de to lande,« siger Luise Pape Rydahl.
Hun mener, at ved at inddrage sydafrikanerne i de aarhusianske byplanlægningstraditioner, bliver det naturligt også at inddrage aarhusianske arkitekt- og entreprenørvirksomheder, der dermed har mulighed for at komme ind på et nyt marked.
Det er Udenrigsministeriet, der sponsorerer det aarhusianske myndighedssamarbejde med de to udenlandske byer. Myndighedssamarbejde har ellers tidligere kun været forbeholdt ministerier, men i år har Udenrigsministeriet for første gang lagt op til, at Aarhus og Københavns kommuner også må deltage i samarbejdet med udenlandske myndigheder.
»Udenrigsministeriet har set en værdi i at få os med i et samarbejde, da man har mulighed for at få lokale virksomheder med om bord og derved styrke det lokale erhvervsliv,« siger Luise Pape Rydahl.

Virksomhedsinddragelse skal også gøre sig gældende i myndighedssamarbejdet med den indiske by Udaipur. Her skal kommunen hjælpe bystyret med dens vandrensning.

»Projektet i Udaipur handler om, at vi skal hjælpe bystyret med deres spildevandsrensning. I Aarhus er vi nemlig utrolig gode til at få energi ud af vores spildevandsrensning,« siger Luise Pape Rydahl, centerchef i Teknik og Miljø, der hentyder til, at Marselisborgs renseanlæg f.eks. producerer 50 pct. mere strøm end det selv forbruger, som efterfølgende bliver leveret til det aarhusianske elnet.

Mere konkret kan centerchefen forklare, at de omkringliggende søer i Udaipur er totalt forurenede, og det er særligt denne problematik, som det indiske bystyre ønsker at komme til livs.

»Men de er heller ikke særlig gode til at passe på deres rene vand. Faktisk mister de over halvdelen af deres drikkevand, fordi deres vandrørssystemer er fyldt med lækager. Her kan de aarhusianske systemer også hjælpe. Vores teknologi kan måle meget præcist, hvor der er problemer med lækager på rørnettet,« vurderer Luise Pape Rydahl.

Hvordan Aarhus Kommune skal bidrage til spildevandsprojektet i Indien, er endnu ikke fastlagt, fortæller centerchefen, men der er flere forslag i spil.

»Vi har lige haft en delegation i Indien, og vi kan se, at de har problemer med at få finansieret deres spildevandsanlæg. Her i Aarhus har vi jo lært, hvordan man får et spildevandsanlæg til at tjene penge, så mon ikke at vi kan bidrage med vores viden på det område,« siger Luise Pape Rydahl.
Hun mener endvidere, at en dansk virksomhed som Grundfos ville kunne bidrage med deres ekspertise i Indien.

Som led i myndighedssamarbejdet vil de to bystyrer aflægge Aarhus et besøg.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Letbanen – fup eller fakta om budgetoverskridelser

Niels Peter Jensen, St. Blichers Vej 38, Åbyhøj
Efter at have læst artiklen ”V: Letbanen er blevet alt for dyr” i JP Aarhus 13/9 vil jeg – og sikkert mange andre – gerne som skatteyder have opklaret, om der er fejl i artiklen.

Debat: Byrummet er ikke for alle længere

Robert Johannes Ulrich, cand.mag. Aarhus C
I den senere tid har Aarhus Kommune opstillet en række regnbuefarvede bænke i byrummet, formodentlig for at promovere LGBT-bevægelsen, en mindre politisk interesseorganisation.

Debat: Giv Ældrerådet styrke

Jan Radzewicz , formand for Ældrerådet i Aarhus Kommune Plutovej 10, Højbjerg
Alle over 60 år kan stemme ved valget til Ældrerådet den 10.-31. oktober. Rådet er folkevalgt og skal bl.a. rådgive byrådet og kommunen om ældrepolitiske forhold.
Restauranter

Velsmag og velbehag ved åen

Ferdinand er både hotel, bar og restaurant, og det giver liv i restauranten, hvor tjenere og kokke formår at sprede god stemning og kreere god mad.

Et pletskud i spisesalonen

Smørrebrød er vel typisk noget, man spiser til frokost. På Kählers Spisesalon serveres det imidlertid også til aften. Suppleret med forret og dessert er det fint.
Annonce
Annonce
Biler
Næsten som originalen: Måske skal din næste Golf være en Polo
Sjette generation af VW Polo opleves bag rattet stort set som den større og dyrere Golf. Bilen har det hele - inkl. mulighed for 100 pct. digitalt display, der overgår alle andre VW’er. 
Se flere
Næsten som originalen: Måske skal din næste Golf være en Polo
Sjette generation af VW Polo opleves bag rattet stort set som den større og dyrere Golf. Bilen har det hele - inkl. mulighed for 100 pct. digitalt display, der overgår alle andre VW’er. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her