*

Aarhus

Pas på: Letbanen rammer midtbyen med testkørsler

Testkørslen af de kommende letbanetog udvides til Nørrebrogade og havnefronten i centrum af Aarhus.

Siden maj har Aarhus Letbane testkørt letbanetog på en lukket strækning mellem Brendstrupgårdsvej og Paludan-Müllers Vej i det nordlige Aarhus. Fra mandag bliver byens øvrige trafikanter i højere grad påvirket, når letbanetogene udvider testkørslerne langs havnefronten og Nørrebrogade. Det oplyser Aarhus Letbane i en pressemeddelelse.

»Østjyder skal være ekstra opmærksomme, når de går eller cykler langs havnefronten i Aarhus. Selvom vi er i slutfasen af anlægsarbejdet, kan det være farligt at krydse sporene. Der kan komme store arbejdskøretøjer og ujævne overflader, som man kan falde over – og nu kan der altså også komme et letbanetog forbi,« siger Claus Pedersen, sikkerhedschef i Aarhus Letbane.

Letbanen starter testkørsel i Nordbyen

Letbanens fem sikkerhedsråd

1. Respekter lyssignalerne – kører du over for gult eller rødt lys, risikerer du at komme i vejen for et letbanetog.

2. Benyt altid fodgængerfelterne, når du vil krydse letbanesporet.

3. Se dig for til begge sider, når du krydser letbanesporene – letbanetog kan komme fra både højre og venstre.

4. Gå aldrig langs letbanesporene – et letbanetog er støjsvagt, let at overhøre og bredere end sporene.

5. Cyklister bør altid krydse letbanespor vinkelret – ellers kan cyklens hjul hænge fast i skinnerne.

Kilde: Aarhus Letbane

Claus Pedersen peger på, at havnefronten adskiller sig fra resten af letbanestrækningen, da togene blander sig med den øvrige trafik uden adskillelse i form af bomme og hegn.

Af samme grund stiller det større krav til strækningens øvrige trafik.

»Vi ser i stigende grad, at folk krydser letbanesporene på trods af, at der stadig bygges på strækningen. Nu, hvor der også kører letbanetog på havnen, er folk altså nødt til at holde øje med, hvad der sker omkring dem,« siger Claus Pedersen.

Fodgængere og cyklister anbefales at benytte fodgængerovergange, når det er muligt. Skal man krydse letbanesporene, er det vigtigt at huske på, at det er en transportkorridor for både arbejdskøretøjer og letbanetog.

»Det er altså ikke nogen god idé at færdes på eller lige op ad sporene,« siger Claus Pedersen.

Letbanen påkørte lyssignal under prøvetur

Aarhus Letbane har sat røde advarselsskilte op langs hele teststrækningen. Togene vil under både testkørsel og almindelig drift køre med lav hastighed, hvor letbaneføreren kører ”på sigt”. Bliver det nødvendigt, kan letbaneføreren desuden ringe med en klokke eller et horn for at advare fodgængere og cyklister. Når Letbanen er i drift, bliver sporene udstyret med en særlig betonbelægning i form af små afrundede metalstykker, der markerer, hvor letbanetogene kører, oplyser letbaneselskabet.

Som tidligere beskrevet i JP Aarhus lancerer letbaneselskabet en sikkerhedskampagne, hvor østjyder i løbet af sommeren bliver gjort opmærksom på den nye gæst i bybilledet i takt med at togene kører på fuld drift indtil den officielle åbning den 23. september.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Mere beton, mindre by: Er kommuneplanforslaget luft og spin?

Thomas Kruse, aktiv i Midtbyens Fællesråd for Latinerkvarteret, Øgaderne og Nørrestenbro, Aarhus C
Det ligner, at det er investorerne, som laver lokalplanerne og de tillæg til kommuneplanen, som sætter kommuneplanens gode hensigter ud af kraft. Byråd og Teknisk Udvalg bliver ekspeditionskontorer.

Statslige midler havner hos FN: Ulandsbistand til København

Otto Hansen, pensionist, professor emeritus Hadsten
I en meget ærlig og afslørende artikel i Politiken 11/8 fortæller journalist Jacob Svendsen, at staten årligt betaler 175 mio. kr. til husleje, vedligeholdelse og it til en række FN-kontorer i Københavns Nordhavn med op imod 1.500 ansatte personer.
Restauranter

Et pletskud i spisesalonen

Smørrebrød er vel typisk noget, man spiser til frokost. På Kählers Spisesalon serveres det imidlertid også til aften. Suppleret med forret og dessert er det fint.

Golfmad til favorable priser

Restaurant Unico serverer enkle retter i en lettere forfinet udgave – til lave priser. Det lykkes ganske godt, i hvert fald et stykke hen ad vejen. Til gengæld er betjeningen haltende og usikker.

China Wok House er flyttet

I mere end 40 år har China Wok House forsynet aarhusianerne med sprøde forårsruller og dybstegte rejer. Nu er restauranten flyttet ned til åen.
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Biler
Test: Høj Peugeot i fin form med mindste motor
Vi tester Peugeot 3008, som vi sammenligner i versionerne med de to mindste motorer - en benzinmotor på 130 hk og en dieselmotor på 120 hk. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her