*

Aarhus

Ønsker til ældreplejen for 95 mio. kr.

Hvis de ældre skal have glæde af alle budgetforslag fra Sundhed og Omsorg, skal der findes ca. 95 mio. kr. i budgettet.

44 mio. kr. til flere varme hænder og 12,7 mio. kr. til korttidspladser på Aarhus Kommunes plejehjem er blandt ældrerådmand Jette Skives (DF) forslag til de kommende års budgetter i Aarhus Kommune.

Rådmanden har netop fremlagt sin afdelings budgetforslag for udvalget for Sundhed og Omsorg.

Forslaget hedder ”Frihed, lighed og kærlighed”, og hvis alle ønskerne skal indfries, skal der findes godt 95 mio. kr. i kommunens samlede budget.

»Som i alle forhandlinger kan man ikke forvente at få det hele, men som rådmand for Sundhed og Omsorg er det dejligt, at de politiske partier på forhånd har signaleret, at de vil prioritere sundheds- og ældreområdet,« skriver Jette Skive (DF) til JP Aarhus i et skriftligt svar på spørgsmålet om, hvorvidt det er realistisk at få forslagene realiseret.

Flere varme hænder

Det dyreste forslag er flere varme hænder, som ifølge oplægget vil kunne sikre penge til ansættelse af 90 sygeplejersker eller 98 sosu-assistenter på kommunens plejehjem.

Konkret vil det svare til, at de 1.150 mest plejekrævende borgere kan få 18 minutters ekstra pleje hver dag, fremgår det. Det er ifølge Ældrerådet i Aarhus Kommune et vigtigt initiativ.

»I Ældrerådet har vi den grundholdning, at den almene pleje af de ældre skal være i orden. Det er vigtigere end alle andre sjove tiltag,« siger formand for Ældrerådet, Jan Radzewicz.

God ernæring

Rådmand Jette Skive ønsker med de 14 foreslåede nye korttidspladser, at der er værelser til ældre, som bliver udskrevet fra hospitalet, men som stadig har brug for støtte og pleje, inden de vender tilbage til eget hjem.

Samlet foreslår rådmanden også forbedringer på de ældres mulighed for god ernæring for i alt 17,5 mio. kr. om året.

Ældre på plejehjem får opvarmet mad i weekenderne

Heraf skal 11,4 mio. kr. gå til produktion af frisklavet mad syv dage om ugen fremfor kun i hverdagene, som det er tilfældet på størstedelen af plejehjemmene.

Derudover vil rådmanden gerne have en halv mio. kr til produktion af mad til borgere med hjerneskader, og 5,5 mio. kr. til at sikre to daglige mellemmåltider til småtspisende borgere i eget hjem.

Penge til ferieophold

Blandt de øvrige initiativer er eksempelvis også et forslag om 0,4 mio. kr. til ferieophold til en gruppe plejehjemsbeboere og borgere i eget hjem. Der er i 2017 afsat penge til ferieophold. Således sendes 250 plejehjemsbeboere og 120 borgere i eget hjem i år på ferie med en lille egenbetaling.

Magistraten for Sundhed og Omsorg iværksatte i 2016 besparelser for 228 mio. kr. frem mod 2019. Årsagerne til den pressede økonomi på ældreområdet er flere.

Vakuumpakket mad er fortid: »Nu mangler vi kun det sidste«

Bl.a. vokser antallet af ældre og ældre handicappede i Aarhus Kommune mærkbart i de kommende år. Den udvikling kompenseres Sundhed og Omsorg ikke fuldt for i kommunens nuværende interne budgetmodeller.

Magistraten for Sundhed og Omsorg havde, efter regnskabet for 2016 blev afsluttet, en opsparing på 107 mio. kr.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Mere beton, mindre by: Er kommuneplanforslaget luft og spin?

Thomas Kruse, aktiv i Midtbyens Fællesråd for Latinerkvarteret, Øgaderne og Nørrestenbro, Aarhus C
Det ligner, at det er investorerne, som laver lokalplanerne og de tillæg til kommuneplanen, som sætter kommuneplanens gode hensigter ud af kraft. Byråd og Teknisk Udvalg bliver ekspeditionskontorer.

Statslige midler havner hos FN: Ulandsbistand til København

Otto Hansen, pensionist, professor emeritus Hadsten
I en meget ærlig og afslørende artikel i Politiken 11/8 fortæller journalist Jacob Svendsen, at staten årligt betaler 175 mio. kr. til husleje, vedligeholdelse og it til en række FN-kontorer i Københavns Nordhavn med op imod 1.500 ansatte personer.
Restauranter

Et pletskud i spisesalonen

Smørrebrød er vel typisk noget, man spiser til frokost. På Kählers Spisesalon serveres det imidlertid også til aften. Suppleret med forret og dessert er det fint.

Golfmad til favorable priser

Restaurant Unico serverer enkle retter i en lettere forfinet udgave – til lave priser. Det lykkes ganske godt, i hvert fald et stykke hen ad vejen. Til gengæld er betjeningen haltende og usikker.

China Wok House er flyttet

I mere end 40 år har China Wok House forsynet aarhusianerne med sprøde forårsruller og dybstegte rejer. Nu er restauranten flyttet ned til åen.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her