*

Aarhus

Genoplivning af ikonisk produkt er med til at mangedoble overskuddet hos Cult

En ny generation af forbrugere efterspørger et af de ældste produkter fra energi- og ciderproducenten Cult, der har hovedsæde i Lystrup.

Cults adm. direktør, Henrik Overgaard, ønsker at øge eksportandelen markant. Arkivfoto: Joachim Ladefoged

En ny generation af forbrugere og skarpere fokus på eksportmarkederne har bidraget positivt til resultaterne for den aarhusianske energi- og ciderproducent Cult, der blandt andet står bag Cult Energidrik, Mokaï og Shaker.

Cult

Selskabet begyndte i en garage

  • Selskabet Cult blev grundlagt i 1998 af Brian Sørensen, som på det tidspunkt drev et af Danmarks største diskoteker.
  • De første produkter blev fremstillet ved sodavandsfabrikken Frem i Ribe, hvorefter Brian Sørensen selv kørte produkterne ud til kunderne fra sin fars garage i Aarhus.
  • I dag markedsfører og sælger virksomheden sine læskedrikke både herhjemme og i udlandet.
  • Stifteren af virksomheden, der har base i Lystrup, sidder i dag i firmaets bestyrelse og er formand.
  • Brian Sørensen ejer fortsat størstedelen af aktierne i selskabet.

I det seneste regnskab fremgår det, at selskabets bruttofortjeneste er steget med 27 pct. til 30,8 mio. kr. Det er det højeste resultat gennem en længere årrække og har samtidig været med til at løfte overskuddet efter skat til 6,2 mio. kr., hvilket er mere end en syvdobling sammenlignet med året før.

Vi er tilfredse med det niveau, vi er nået til nu, men det er ikke der, vi stopper. Vi har kun ambitioner om at blive bedre. Status quo er jo tilbagegang,« siger Henrik Overgaard, der er adm. direktør hos den Aarhus-baserede virksomhed.

Bag sidste års fremgang ligger et stigende salg af eksempelvis Shaker-brandet, der var et af de første produkter, som det østjyske selskab lancerede siden etableringen i 1998.

Shaker-brandet har dog ikke alle dage været en salgssucces, og der har været perioder med dalende salg for drikken, der bedst kan beskrives som vodka mikset med Cult Energidrik i forskellig smag.

Men i øjeblikket bliver Shaker-brandet altså efterspurgt af forbrugerne, som også har taget godt imod et nyt design af produktet.

»Der er altid en livscyklus for sådan nogle produkter, og man kan sige, at der nu er kommet mere momentum i Shaker-brandet. Der er på den måde tale om, at de unge har taget Shaker-brandet til sig. Når det sker, vil salgsudviklingen altid blive positiv, da det er dem, som går mest i byen,« siger direktøren.

Ud over hjemmemarkedet sælger Cult også sine produkter til en række lande rundt om i verden. Fra at virksomheden før satsede stort på at sælge til flest mulige markeder, er der i dag mere fokus på at sælge til nogle særligt udvalgte.

Vi må konstatere, at det er sværere at bryde igennem derude, end vi havde regnet med.
Henrik Overgaard, adm. direktør, Cult

»Det vil sige, at der er nogle markeder, som vi er stoppet med at være i, og så er der nogle markeder, som vi i 2016 har fokuseret noget mere på,« forklarer Henrik Overgaard.

I øjeblikket benytter Cult lokale distributionspartnere til at sælge sine produkter i eksempelvis Holland og Norge samt lande i Mellem- og Sydamerika. Derudover sælger selskabet varer i Sydafrika, hvor virksomheden også har haft sit eget datterselskab siden 2015.

Eksport skal øges

De nuværende eksportmarkeder skal gerne hjælpe med at realisere en intern målsætning om at runde en eksportandel på 80 pct. i 2020. I øjeblikket går omkring 50 pct. af det samlede salg til de udenlandske markeder, og derfor kan der umiddelbart være et godt stykke op til ambitionen.

»Vi må konstatere, at det er sværere at bryde igennem derude, end vi havde regnet med. Derfor vil vi også i fremtiden intensivere vores fokus på de markeder, som har det største potentiale,« siger Henrik Overgaard.

Ved siden af eksportambitionen har selskabet også et mål om at opnå yderligere vækst på hjemmemarkedet. Det skal bidrage til at løfte indtjeningen både på den korte og lange bane.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Den skjulte kulturarv

Finn Adamsen, Koglestien 3, Skødshoved

Debat: Den skjulte kulturarv

Villy Fink Isaksen, pensionist, Tilst
Restauranter

Velsmag og velbehag ved åen

Ferdinand er både hotel, bar og restaurant, og det giver liv i restauranten, hvor tjenere og kokke formår at sprede god stemning og kreere god mad.

Et pletskud i spisesalonen

Smørrebrød er vel typisk noget, man spiser til frokost. På Kählers Spisesalon serveres det imidlertid også til aften. Suppleret med forret og dessert er det fint.
Annonce
Annonce
Bolig
Hun fandt sit kreative drive på en gård langt ude på landet
Cecilie Elisabeth Rudolph er en kreativ sjæl, som både arbejder med tekstil-, print- og materialedesign. Hun deltager netop nu i udstillingen “Our Scissors” om Fiskarssakse på Helsinki Design Museum og har et julesamarbejde med designfirmaet Stilleben. 
Se flere
Hun fandt sit kreative drive på en gård langt ude på landet
Cecilie Elisabeth Rudolph er en kreativ sjæl, som både arbejder med tekstil-, print- og materialedesign. Hun deltager netop nu i udstillingen “Our Scissors” om Fiskarssakse på Helsinki Design Museum og har et julesamarbejde med designfirmaet Stilleben. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her