*

Aarhus

Stadionstøtten var knap så stor som håbet

AGF

Det blev slået stort op, da AGF i maj sidste år lancerede kampagnen #NyCeresPark, hvor man kunne støtte drømmen om et nyt fodboldstadion i Aarhus ved at købe et bevis for 100 kr.

Siden lanceringen har man dog ikke hørt meget til projektet.

Målet for det første år var at sælge 10.000 beviser. Nu er der gået lidt over et år, og klubben har solgt i alt 8.102 af slagsen.

»Vi synes, det er flot«

»Det er fornemt og helt vildt. Vi synes, det er flot. Vi ramte godt nok ikke de 10.000, men det er alligevel flot. Det er altså mange mennesker, som støtter ønsket om et nyt stadion,« siger kommunikationschef Søren Højlund Carlsen og tilføjer:

»Vi er meget glade og ydmyge over, at så mange har valgt at bruge deres surt opsparede penge på at støtte den her tanke og ambition. Vi vidste godt, at byen delte vores ønske om et nyt stadion, men at man tager 100 kr. op af lommen og køber et bevis til noget, der først kommer ude i fremtiden, er helt fantastisk.«

Kommunikationschefen erkender, at der ikke har været megen larm omkring projektet, hvilket skyldes en udvikling på den politiske front.

Pris: 300 mio. kr.

»Vi vil bruge sommerferien på at overveje, hvad vores næste skridt er i forhold til #NyCeresPark-kampagnen, fordi siden lanceringen er der sket det, at Aarhus Kommune har taget stafetten op og besluttet, at der skal igangsættes en undersøgelse for, hvordan man kan realisere et nyt stadion. Det sætter sagen i et nyt lys, og det viser, at den opbakning og det pres, der har været fra fans og AGF, har virket,« siger Søren Højlund Carlsen.

Med AGF+ får man forkøbsret til hjemmekampe, et tæppe og en kop kaffe til kampene samt et kampprogram.

Tidligere undersøgelser viser, at et nyt stadion kan ende med at koste 300 mio. kr.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Myter og fakta om aldersdiskriminering af seniorer på arbejdsmarkedet

Poul Grosen | Rasmussen, cand.mag., selvstændig ved www.seniorvejen.com Højbjerg
Seniorgruppen er en kompleks størrelse, og barriererne for den findes både hos arbejdsmarkedets parter, hos politikerne og hos seniorerne selv.

Debat: Aarhus er blandt de mest erhvervsfjendtlige kommuner

Kasper Daae, byrådskandidat Liberal Alliance Aarhus
Kun hvis vi skaber et attraktivt miljø for virksomhederne, kan vi sikre, at der i fremtiden er råd til ordentlig kommunal service, skoler og meget mere. Aarhus.
Restauranter

Velsmag og velbehag ved åen

Ferdinand er både hotel, bar og restaurant, og det giver liv i restauranten, hvor tjenere og kokke formår at sprede god stemning og kreere god mad.

Et pletskud i spisesalonen

Smørrebrød er vel typisk noget, man spiser til frokost. På Kählers Spisesalon serveres det imidlertid også til aften. Suppleret med forret og dessert er det fint.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her