*

Aarhus

Nabo til udendørs varmestue: Jeg er aldrig blevet hørt

Kirkens Korshær anlagde i 2016 med kommunens tilladelse en stor terrasse for misbrugere og hjemløse på Nørregade 25. Projektet har aldrig været i nabohøring.

Jens Søe, ejer af Klosterport 9 og 9b, er nabo til Kirkens Korshærs store terrasse for misbrugere og hjemløse. Jens Søe og hans lejere er ofte generet af støjen fra højrøstede brugere af terrassen, og de undrer sig over, at projektet aldrig har været i nabohøring. Foto: Helle Arensbak

Jens Søe og hans lejere i ejendommen Klosterport 9 blev naboer til højrøstede hjemløse og misbrugere, da Kirkens Korshær i Nørre Allé 25 i fjor med kommunens tilladelse etablerede en stor terrasse for stedets brugere.

Men Jens Søe blev som ejer af ejendommen ved siden af, hvor terrassen i øvrigt er fæstnet på, aldrig spurgt om, hvad han sagde til projektet.

»Jeg ville have protesteret, hvis jeg var blevet spurgt,« siger han og undrer sig over, at et så omfattende projekt med så store gener for omgivelserne ikke har været sendt ud i nabohøring.

To gange nabohøring

»Vi har selv renoveret ad to omgange, sat 12 altaner op og lavet 3-4 terrasser. Og det har begge gange været i nabohøring. Så det er ret underligt, at de samme regler ikke gælder for Kirkens Korshær,« mener han.

Vi har politianmeldt det de gange, det har været værst. Politiet kommer da også, men fem minutter efter er det ofte det samme igen.
Jens Søe, ejer af klosterport 9 og 9b

Jens Søe føler sig fanget i den politisk varme sag om Klostertorv, hvor kommunen ønsker at sprede de mange narkomaner, alkoholikere og hjemløse, som holder til på torvet. Her har tanken været, at hjemløse-terrassen til en halv mio. kr. bag Kirkens Korshærs tilholdssted i Nørre Allé kunne tiltrække noget af klientellet fra torvet.

For Jens Søe er problemet imidlertid, at hans udlejningsejendom, hvor han selv også har en bolig på 4. sal, har altaner og baggård med terrasser direkte til det nye opholdssted. Det har indtil videre resulteret i to opsigelser og en række utilfredse lejere.

»Vi har indblik direkte til terrassen, og vi skal høre på fuldemandssnak fra morgen til aften. De må være der i alle dagens lyse timer, så det kan være fra syv morgen til 11 aften. Vi har politianmeldt det de gange, det har været værst. Politiet kommer da også, men fem minutter efter er det ofte det samme igen,« fortæller han og understreger, at han ikke har noget imod, at der bliver lavet tilholdssteder for hjemløse og misbrugere.

»Vi har fuldstændig forståelse for, at det er nogle stakkels mennesker med et misbrug, men vi mener, at det er et problem, at der ikke er overholdt almindelig partshøring. Grundlaget for at give den byggetilladelse er helt forkert. Det groteske er, at kommunen har givet Kirkens Korshær lov til at anvende min gavl til forankring. De overholder heller ikke afstandskrav mht. indblik osv.,« mener han.

Udendørs varmestue

Naboprotest

- den 9. januar 2017

Til de ansvarlige myndigheder

Beboerne i Klosterport 9 og 9b vil med denne skrivelse gerne udtrykke vores utilfredshed med den opførte terrasse hos Kirkens Korshær, som har medført en stor forøgelse af ubehagelig støj og tilråb.

Forud for terrassen har vi fortrinsvis skullet leve med generne fra gaden. Vores baggård er det sted, hvor vi hidtil har kunnet få ro – især på de nyetablerede altaner, som vi er meget glade for.

Med den nyopførte terrasse, som benyttes af meget hårde alkohol- og stofmisbrugere, føler vi os nu så belastede med gener, at det ikke er rimeligt.

Det er også med stor forundring, at vi ikke er blevet nabohørt, som der ellers er skik og lovgivning for.

Derfor kræver vi terrassen fjernet.

Underskrevet af beboerne i 14 lejemål.

Naboen sagde det selv

Jens Søe blev i 2015 af Kirkens Korshær mundtligt gjort opmærksom på anlægsprojektet og afventede derfor, at han ville modtage en orientering fra kommunen – og ikke mindst at han ville få lejlighed til at gøre indsigelse. Men intet skete, og i august 2015 begyndte gravearbejdet, fortæller han.

»Derfor skrev jeg til Aarhus Kommune for at høre, hvad der var gang i. Kommunen bekræftede at have modtaget brevet, men jeg fik ikke noget svar. Da arbejdet fortsatte, og der stadig intet skete, skrev jeg igen.«

Heller ikke det brev affødte ifølge Jens Søe et svar. Først efter at have truet med en advokat, fik han den 10. november noget information.

»Der er givet byggetilladelse, og det er helt efter bogen, fremgår det. Men det mener jeg langtfra, det er,« siger han.

Beboere i Klosterport 9 og 9b sendte i januar et brev til kommunen, hvori de klagede over støjgener, når de benytter deres nye altaner og baggården i ejendommen. Jens Søe indbragte sagen for Statsforvaltningen og Miljø- og Fødevareklagenævnet.

»Nævnet afviser sagen, fordi der ikke er klaget rettidigt. Jeg skulle have klaget til Statsforvaltningen inden fire uger efter, at jeg var blevet bekendt med sagen – altså i august 2015. Det var jeg ikke bevidst om, og jeg mener, at kommunen har en oplysningspligt omkring mine klagemuligheder, ligesom jeg skulle have været partshørt. Det har kommunen ret bevidst undladt. Den ville have den terrasse igennem, fordi det ville afhjælpe et problem på Klostertorv,« mener han.

Statsforvaltningen arbejder stadig med sagen, mens Jens Søe har valgt at indbringe Natur og Miljøklagenævnet afvisning for retten. Sagen er berammet til oktober.

Den sag er Aarhus Kommune ikke part i. Til gengæld har kommunen afleveret en redegørelse til Statsforvaltningen, bekræfter kontorchef Torben Simonsen i Byggeri, juridisk service. Ifølge ham blev der ikke foretaget nabohøring i 2015, fordi kommunen vurderede, at der ikke var forhold i byggeloven, som naboerne skulle høres om.

»Loven forholder sig til, om byggeriet bliver lavet på en måde, så det f.eks. kan give indbliksgener, mens støj fra de kommende brugere f.eks. ikke er noget, der kan vurderes efter byggeloven. En indsigelse om frygt for støj ville ikke have haft indflydelse på afgørelsen,« siger Torben Simonsen, som medgiver, at der kan være støjgener som følge af brugernes ophold på terrassen.

Til mindst gene

»Brugerne giver anledning til gener for mange beboere og hele området omkring Klostertorvet m.v. Derfor har de, som forsøger at sprede de udsatte, forsøgt at foretage en vurdering af, hvor de generer omgivelserne mindst. Og der har man nok vurderet den her gård med en væg uden vinduer som bedre end et sted, hvor folk har altaner direkte ud til,« siger han.

Jens Søe mener dog, at kommunen har håndteret byggetilladelsen forkert og ser frem til Statsforvaltningens afgørelse.

»Jeg mener, at kommunen har lavet en klokkeklar fejl, men det vil den ikke erkende og prøver i stedet at køre mig træt.«

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Umodent

Bente Nielsen, cand.phil., Brabrand
Angående læserbrev fra Clara Kjeldberg Mathiasen (JP Arrhus 17/5).

Islam og danske værdier: Der forskel på tørklæder

Olivia Olsen, Bakkeskoven 115, Skanderborg
Islam er en totalitær politisk ideologi, som ikke giver plads til demokrati.

Debat: Classic Race – et flagskib for klimakommune Aarhus?

Tine Andersen, chefkonsulent, Beder
Aarhus Kommune har lanceret en ambitiøs klimaplan, men alligevel giver man tilladelse til voldsomme udledninger af CO2uden andet formål end underholdning for en lille gruppe racernørder.
Restauranter

Tag selv vinen med

Vi koncentrerer os om maden, så sørger gæsterne for vinen, siger Le Basilic i Aarhus. Maden kunne nu godt trænge til mere opmærksomhed.

En bid af Italien

Anmeldelse: Restaurant Passione er et autentisk, italiensk spisested, som trods skønhedsfejl efterlader et sympatisk indtryk.
Annonce
Redaktionen anbefaler
Artikelserie: Byens nye bands
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her