*

Aarhus

Flere borgere skal have en uddannelse

Erhvervsplan for Aarhus 2018-2019 sætter fokus på et stort problem: Mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Den kommende Erhvervsplan for Aarhus har ambitioner om i fremtiden at sikre virksomhederne kvalificeret arbejdskraft. Det skal ske ved at hæve andelen af borgere med en videregående uddannelse og ved at få flere unge til at tage en erhvervsmæssig uddannelse.

Andelen af indbyggere med en videregående uddannelse i Aarhus Kommune skal således øges fra 40 pct. i dag til 45 pct. i 2030, ligesom andelen af en ungdomsårgang, der vælger en erhvervsuddannelse skal stige med en pct.-point om året.

»Planen er præget af den aktuelle situation, hvor virksomhederne og arbejdsmarkedet er presset på grund af mangel på kvalificeret arbejdskraft. Det problem overskygger alt andet og har derfor en markant placering i planen,« forklarer erhvervschef Jan Beyer Schmidt-Sørensen, Aarhus Kommune.

Erhvervsplan

Mål

  • 450.000 indbyggere i Aarhus Kommune i 2050.
  • 1,5 mio. indbyggere inden for en times kørsel i 2020.
  • 250.000 arbejdspladser i 2050. (190.000 i dag).
  • Andelen af indbyggere med en videregående uddannelse i Aarhus Kommune på 45 pct. i 2030 mod 40 pct. i dag.
  • Gennemsnitlig årlig stigning på 1 pct.-point i andelen af en ungdomsårgang, der vælger en erhvervsuddannelse i 2030.
  • Seks spor på E45 mellem Randers og Vejle.
  • Kendskabsgraden til Aarhus i udlandet skal øges.

Kilde: Aarhus Kommune

Helt basale behov

»For en række år siden kunne virksomhederne godt få den arbejdskraft, de havde brug for, men det har man problemer med i dag, så erhvervslivets behov er helt basale. Uden tilstrækkelig arbejdskraft kan man ikke tage nye initiativer, selv om man gerne ville,« siger han.

Ifølge den netop offentliggjorte erhvervsklimamåling, som analyseinstituttet Epinion har lavet for Aarhus Kommune blandt 500 tilfældigt udvalgte private virksomheder, har hver sjette virksomhed problemer med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Derfor skal byens virksomheder i samarbejde med bl.a. erhvervsorganisationer, Business Region Aarhus og Region Midtjylland gennemføre et pilotprojekt om profilering af byen og tiltrækning af international arbejdskraft.

Byens samlede tiltræknings-, modtagelses- og fastholdelsesindsats over for internationale talenter skal styrkes, ligesom Aarhus som uddannelsesby skal gøres endnu mere spændende og attraktiv. Det skal bl.a. ske ved at opføre flere studieboliger, øge antallet af praktikpladser og studiejob samt at engagere de studerende mere i byens liv og udvikling.

Selv om mange virksomheder efterspørger it-folk og ingeniører, har byen ifølge erhvervschefen også et stort behov for faglærte.

Mangel på tjenere

»Vi skal passe på med at have for meget universitetsfokus, for virksomhederne giver udtryk for, at de mangler håndværkere og andre faglærte samtidig med, at der er rekrutteringsudfordringer på flere af erhvervsuddannelserne. F.eks. er der knald på med restauranter og gastronomi, men der er for få, der søger ind på tjeneruddannelsen på Aarhus Tech,« fortæller Jan Beyer Schmidt-Sørensen.

Erhvervsplanen omfatter flere end 100 initiativer fordelt på en række indsatsområder, som til sammen skal skabe fortsat vækst og arbejdspladser i Østjylland.

Kan en erhvervsplan ikke blive så ambitiøs, at det bliver umuligt at nå målene?

»Nogle gange er det godt at gå til grænsen til det næsten uopnåelige, for ligesom vi siger, at vi skal være 450.000 borgere i 2050, så taler vi om det og forsøger at indrette os efter det. Det er med til at understrege retningen velvidende, at vi risikerer ikke at komme helt i mål,« siger erhvervschefen.

Der sættes nu en høring i gang, som varer frem til den 30. juni 2017.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg
Restauranter
Annonce
Annonce
Få flest kanaler for 300 kroner om måneden
Du kan få seks ud af de otte mest sete kanaler i en tv-pakke til under 300 kroner om måneden. Men overvej dit behov meget grundigt, siger Forbrugerrådet Tænk. 
Se flere
TV: IC4 Skrot
I Randers er man lige nu i gang med at skrotte fem ubrugelige IC4-togsæt. I første omgang har DSB skrællet togene for alt, hvad man kan bruge. Herefter er skrotfolkene gået i gang med klippesakse af den store slags. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her