*

Aarhus

Danseflugten fra livet

”Saturday Night Fever” opsættes som musical i Musikhuset Aarhus.

Amalie Dollerup og Silas Holst har hovedrollerne i ”Saturday Night Fever”, der har premiere i musikhuset fredag. Foto: Tanja Lund Carstens

En slank John Travolta i hvidt jakkesæt og med kæmpe skjorteflipper, der danser sig væk fra livets problemer i filmen ”Saturday Night Fever”, har nærmest fået ikonisk status i populærkulturen i dag.

Fakta

Saturday Night Fever – The Musical

  • Musikhuset Aarhus.
  • Spiller fra den 19. maj til den. 17 juni.
  • Udover Silas Holst og Amalie Dollerup tæller de medvirkende bl.a. Bodil Jørgensen, Christian Mosbæk, Christine Astrid og den unge pophelt, sangeren Ilang Lumholt.

De fleste kender historien om den unge Tony Manero fra en arbejderfamilie i New York, der kæmper med et skodjob og dominerende forældre, men som finder en flugt fra sin trivielle eksistens ved at danse weekenden væk på det lokale diskotek, hvor han bliver betragtet som konge på grund af sine evner på dansegulvet.

Nu har diskofeberen ramt Musikhuset Aarhus, hvor ”Saturday Night Fever – The Musical” vil spille fra fredag og frem til den 17. juni.

John Travolta er blevet udskiftet med Silas Holst, der skal gøre det som den dansende hovedrolle, mens skuespillerinden Amalie Dollerup gør det som hans dansepartner Stephanie.

Ikke kun eskapisme

I garderoben, væk fra scenens pulserende diskolys, møder JP Aarhus de to musicalstjerner mellem prøverne.

Silas Holst sidder tilbagelænet i en sofa og spiser to myslibarer, mens han drikker af en flaske vand. Han er lige stået op, fortæller han. Amalie Dollerup sidder ved siden af og virker klar i blikket med armene over kors. De er et umage par. Dollerup har dyrket skuespillet, siden hun var barn og debuterede som datteren i ”Strisser på Samsø”.

Jeg har altid forbundet dans med en redningskrans.
Silas Holst, hovedrolleindehaver

Hun udstråler en professionel distance, mens Holst, der har levet af dansen hele sit liv, taler, som man ville tale til en ven, ærligt.

»Musical har tit nogle ret dramatiske tematikker, men de er bare pakket ind i ordentlig gang candyfloss. Det ser man også i ”Saturday Night Fever”, hvor der er gruppepres, voldtægt og selvmord. Men det bliver gjort lettere fordøjeligt ved hjælp af sang og dans. Men jeg sætter en stolthed i at være med til at give folk en pause fra hverdagens tommerum, så de kan glemme det frygtelige, der sker i verden for en stund,« siger Silas Holst, da han bliver spurgt om, om musical kun er uskyldig eskapisme.

»Jeg håber, at folk får hele pakken med denne musical, da den både kan give noget på det emotionelle plan, men også vil opløfte folk,« tilføjer Amalie Dollerup.

Weekendens flugt

I ”Saturday Night Fever” liver hovedrollen kun op en gang om ugen, når han rammer diskotekets dansegulv. Der kan han gemme sig fra livets eksistentielle angst, mens han bader i pigernes forgudelse og drengenes misundelse. Silas Holst har selv været storforbruger af weekendens mentale flugt, fortæller han.

»Da jeg var 17 år og havde mange tanker omkring min seksualitet, søgte jeg tilflugt på homodiskoteket Pan-Bar. Jeg tænkte, at det var det eneste sted, jeg kunne leve og ånde. Jeg higede efter fredag og lørdag, for det var det eneste tidspunkt, jeg kunne være mig selv,« siger Silas Holst.

På mange måder er Silas Holst det perfekte valg til rollen som Tony Manero. Han har brugt livsflugten på diskoteker, men også dansen har hjulpet ham igennem livet, som det også er tilfældet med hovedrollen i musicalen.

»Da jeg var barn, blev jeg mobbet meget, og dansen blev et åndehul. Hvis jeg skulle til danseundervisning, kunne jeg godt lige klare en uge mere med mobning i skolen. Jeg har altid set dans som en redningskrans,« siger han.

Af samme grund havde Silas Holst heller ikke læst manuskriptet, da prøverne begyndte.

»Der er vi så lidt forskellige,« konstaterer Amalie Dollerup.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Bekymring for forurenet drikkevand hviler på et forkert grundlag

Niels Peter Nørring, områdedirektør i Landbrug & Fødevarer
Richard Thomsen og John Graversgaard fra Gruppen Rent Drikkevand i Beder-Malling anslår den forsonlige tone over for landbruget i deres indlæg i JP Aarhus 19/6 om den såkaldte Beder-sag.

Debat: Børnefamilier lider under boligbyggeri i midtbyen

Sara Stegger Ledaal , cand.pæd. i pædagogisk antropologi Valdemarsgade 20 nr. 310, Aarhus C
Hvorfor tillader Aarhus Kommune byggeri i midtbyen, hvor vi i forvejen bor klos op ad hinanden?

Debat: Malingen i Mindeparken og ødelæggelse af naturen

Peter Bisgaard, civ.ing. Hornslet
Mon ikke malingen i Mindeparken skulle minde om den nutidige ødelæggelse af naturen, som mange mener, at specielt landbruget er årsag til.
Restauranter
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her