*

Aarhus

Den Permanente Badeanstalt skal genskabes som i storhedstiden fra 1950'erne

Vinterbaderklubben på Den Permanente Badeanstalt har søgt fonde om 50 mio. kr. til to nye vinger, der bl.a. skal udvide saunakapaciteten med 50 pct.

Hesteskoen skal udvides med to vinger. Foto: Claus Petersen Foto: Claus Petersen

Over 9.000 vinterbadere ved Den Permanente Badeanstalt i Risskov får lidt ekstra at varme sig på efter de kolde dyk i Aarhus Bugt, når to nye saunaer, et ekstra klubhus, depotrum samt ekstra toilet- og badefaciliteter efter planen bliver opført.

Bestyrelsen i vinterbaderklubben Vikingeklubben Jomsborg arbejder i øjeblikket sammen med P+P arkitekter og Aarhus Kommune om en helhedsplan for at genskabe Den Permanente Badeanstalt, som den var i sin storhedstid midt i 1950’erne.

Ifølge planerne skal hver af de to naturistområder for henholdsvis kvinder og mænd i hver sin ende af den hesteskoformede badeanstalt udvides med en nordlig og sydlig vinge.

En vinterbaders bekendelser: Afklædt vinterbader cyklede på Strandvejen i Aarhus

Ud over de nye faciliteter skal den sydlige vinge fungere som et naturistområde for både mænd og kvinder, mens den nordlige bliver et fællesbad uden naturisme.

Bestyrelsen for Vikingeklubben Jomsborg skriver i et nyhedsbrev, at der har været arbejdet intensivt på to fronter:

»Myndighedsgodkendelse og finansiering. Der er en lang række af både kommunale og statslige myndigheder, der skal spørges. For nuværende ligger der en ansøgning ved Kystdirektoratet om dispensation for strandbeskyttelseslinjen, en godkendelse, vi forventer at få, da de bygninger vi vil opføre, tidligere har været opført på stedet.«

Badegæster må acceptere farlige bølger fra hurtigfærger

Af nyhedsbrev fremgår det desuden, at der har været holdt en række møder med kommunen om ejerskab og driftsforhold af det nye anlæg.

»Disse møder har resulteret i en model, der giver klubben de samme rettigheder og forpligtigelser, som vi har i dag. Denne model samt byggeriet kræver endelig godkendelse af byrådet,« skriver bestyrelsen.

Udvidelsen af Den Permanente Badeanstalt ventes at koste ca. 25 mio. kr. For at skaffe finansiering har Vikingeklubben Jomsborg indsendt ansøgning til Sallingfondene på 12,5 mio. kr. samt til A.P. Møller Fonden på et tilsvarende beløb.

Vinterbaderklubben råder i dag over fire saunaer. De senere år er antallet af medlemmer i klubben steget kraftig fra 5.372 i sæsonen 2011/2012 til 9.277 i indeværende sæson.

Den Permanente Badeanstalt blev opført neden for Riis Skovs skrænter i 1933, og vinterbadeklubben holder til på badeanstalten i den del af året, hvor Aarhus Kommune ikke holder denne åben for offentligheden.

Det betyder, at sæsonen normalt strækker sig fra begyndelsen af august til midten af maj.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Myter og fakta om aldersdiskriminering af seniorer på arbejdsmarkedet

Poul Grosen | Rasmussen, cand.mag., selvstændig ved www.seniorvejen.com Højbjerg
Seniorgruppen er en kompleks størrelse, og barriererne for den findes både hos arbejdsmarkedets parter, hos politikerne og hos seniorerne selv.

Debat: Aarhus er blandt de mest erhvervsfjendtlige kommuner

Kasper Daae, byrådskandidat Liberal Alliance Aarhus
Kun hvis vi skaber et attraktivt miljø for virksomhederne, kan vi sikre, at der i fremtiden er råd til ordentlig kommunal service, skoler og meget mere. Aarhus.
Restauranter

Velsmag og velbehag ved åen

Ferdinand er både hotel, bar og restaurant, og det giver liv i restauranten, hvor tjenere og kokke formår at sprede god stemning og kreere god mad.

Et pletskud i spisesalonen

Smørrebrød er vel typisk noget, man spiser til frokost. På Kählers Spisesalon serveres det imidlertid også til aften. Suppleret med forret og dessert er det fint.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her