*

Aarhus

Profitten fra socialt ansvar styrer udenom bundlinjen

Aarhusianske virksomheder påtager sig i stigende grad samfundsopgaver, som ligger uden for den primære drift. Social ansvarlighed vil brede sig endnu mere, vurderer en forsker.

Gennem tre år har Stibo A/S i Højbjerg tilbudt studerende og nystartede virksomheder mentorordning, sit globale netværk og viden fra sine forretningsområder. Foto: Tor Birk Trads/Polfoto

En hjælpende hånd til en nystartet virksomhed, mad til de hjemløse, eller hjælp folk til sundere spisevaner.

Der er mange måder at tage et socialt ansvar på, og en godgørende gestus er ikke længere forbeholdt privatpersoner.

Ifølge formand for erhvervsforeningen Erhverv Aarhus, advokat Jan Børjesson, påtager virksomheder sig i stigende grad opgaver, der ligger uden for virksomhedens primære drift og således ikke umiddelbart slår positivt ud på bundlinjen.

»Alle virksomheder har i større eller mindre grad fokus på, at de må påtage sig et samfundsansvar. Det spænder vidt på alt fra at være opmærksom på miljø, omgivelser eller integration,« forklarer han.

Jan Børjessson vurderer, at erhvervslivet i Aarhus på det område er længere fremme end mange andre byer. Det kommer bl.a. til udtryk, når etablerede virksomheder hjælper nystartede virksomheder.

»Vi er jo i et miljø, hvor der er mange studerende, som bliver iværksættere, og det giver et naturligt fundament for at have mere fokus på det her,« siger han.

»Det findes rundt omkring i forskellige sammenhænge med bl.a. rådgivning i form af business angels. Vi gør det også selv i forhold til f.eks. iværksættere i den indledende fase, så de ikke starter med at frygte den store advokatregning for et eller andet,« fortæller han.

Et skridt videre

Virksomheders hjælp til det omgivende samfund kaldes også CSR, Corporate Social Responsibility, og handler om samfundsansvar, social ansvarlighed og bæredygtighed.

På Aarhus Konferencen 2017, ”Think Aarhus”, for nylig opfordrede den aarhusianske byudvikler Rune Kilden de 130 deltagende erhvervsfolk til at gå et skridt videre ved at udvise generøsitet og give tilbage til byen – for derigennem at skabe udvikling.

Vi har som fødevarevirksomhed et socialt ansvar for, at folk får sundere madvaner. Men det er jo også ud fra en idé om, at vi mener, at vi har nogle sunde og naturlige produkter.
Jakob Bernhard Knudsen, direktør i Arla

»Alle må påtage sig et større ansvar. Man skal ikke sidde og vente på andre, for man kan ikke styre, hvad andre gør. Men du kan styre dig selv, og derfor skal man skabe det selv,« uddyber Rune Kilden.

Han opfatter virksomhederne som privilegerede og som tiltænkt en større rolle end blot at sikre deres egen succes.

»Når byen har valgt os til nogle projekter, så har vi også nogle forpligtelser, der går længere end til os selv. Og vi skal gøre det, fordi vi kan, og ikke fordi vi skal,« understreger han.

»Hvis du gør noget godt for én, er det ikke sikkert, du får noget direkte tilbage, men så gør vedkommende måske noget godt for andre. Det sætter kæder i gang, og i den sidste ende får vi alle en masse tilbage i form af god energi,« siger Rune Kilden, som også er zenbuddhist.

Han mener, at den gode gestus – stor som lille – vil blive bemærket og kopieret af andre.

»Den enkelte kan ikke redde verden, men det er ikke det samme som, at det ikke er muligt at løfte folk omkring dig. Man kan f.eks. støtte en ny, ung kunstner ved at bestille et lille værk. Det bliver måske set af nogen, som er i gang med et større projekt, som så bestiller et stort værk,« forklarer Rune Kilden.

Idealistisk CSR

Socialt ansvar kommer dog i mange former og kan også tage en mere idealistisk retning. Det er Arla et eksempel på, da mejerigiganten ændrede sin strategi i forhold til sin involvering i samfund og f.eks. stoppede sit sponsorat af fodboldlandsholdet.

Det handler om, at virksomhederne skal bevare deres legitimitet, og hvis de ikke laver noget CSR, så risikerer de at miste den.
Anne Ellerup Nielsen, forsker i CSR ved Aarhus Universitet

»Vi konkluderede, at mange af vores aktiviteter stak i for mange forskellige retninger. Vi besluttede os for, at vi skulle gå i en mere socialansvarlig retning,« forklarer direktør Jakob Bernhard Knudsen.

I dag kæmper Arla for sundere fødevarevaner hos den danske befolkning med særligt fokus på ungdommen. Mejerigiganten arrangerer derfor bl.a. madlejrskoler for folkeskoleelever, tilbyder madkurser til lærere, så de kan formidle sund mad, og laver undervisningsmateriale til skoleelever.

»Vi har som fødevarevirksomhed et socialt ansvar for, at folk får sundere madvaner. Men det er jo også ud fra en idé om, at vi mener, at vi har nogle sunde og naturlige produkter, og hvis folk spiser sundt, så tilvælger de også mejeriprodukter,« forklarer Jakob Bernhard Knudsen.

Ingen gode hjerter

Den type forretningsmæssig filantropi er ifølge forsker i CSR Anne Ellerup Nielsen, Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet, udbredt, for ingen virksomheder ønsker at hjælpe af et godt hjerte, mener hun.

Direktør: Dejligt at kunne hjælpe

»Den mest almindelige grund til, at virksomhederne udøver CSR, er et pres fra interessenternes side. Forbrugerne, investorer, leverandørerne og kunderne forventer, at virksomhederne opfører sig ordentligt.

Så presset til at lave CSR kommer alle steder fra, men det kommer også fra politisk side,« forklarer hun.

»I 2009 gjorde regeringen det lovpligtigt for virksomheder af en vis størrelse at indberette deres CSR-aktiviteter. Man kan sige, at når man tvinger virksomhederne til at indberette deres CSR, så har man jo også indirekte tvunget dem til at lave CSR,« lyder pointen.

Anne Ellerup Nielsen forudser, at udviklingen med øget social ansvarlighed i virksomhederne fortsætter.

»I takt med at liberaliseringen vinder indpas i Danmark, kommer der et tilsvarende pres på danske virksomheder, at de tager del i forskellige samfundsopgaver. Det handler om, at virksomhederne skal bevare deres legitimitet, og hvis de ikke laver noget CSR, så risikerer de at miste den,« fastslår Anne Ellerup Nielsen.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Bekymring for forurenet drikkevand hviler på et forkert grundlag

Niels Peter Nørring, områdedirektør i Landbrug & Fødevarer
Richard Thomsen og John Graversgaard fra Gruppen Rent Drikkevand i Beder-Malling anslår den forsonlige tone over for landbruget i deres indlæg i JP Aarhus 19/6 om den såkaldte Beder-sag.

Debat: Børnefamilier lider under boligbyggeri i midtbyen

Sara Stegger Ledaal , cand.pæd. i pædagogisk antropologi Valdemarsgade 20 nr. 310, Aarhus C
Hvorfor tillader Aarhus Kommune byggeri i midtbyen, hvor vi i forvejen bor klos op ad hinanden?

Debat: Malingen i Mindeparken og ødelæggelse af naturen

Peter Bisgaard, civ.ing. Hornslet
Mon ikke malingen i Mindeparken skulle minde om den nutidige ødelæggelse af naturen, som mange mener, at specielt landbruget er årsag til.
Restauranter
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her