*

Aarhus

S vil sætte lægetjek af udviklingshæmmede i system

Som et forsøg skal mindst 100 borgere med udviklingshæmning tilbydes regelmæssige sundhedstjek, foreslår S, der møder bred opbakning i byrådet.

Personer med handicap lever længere, men dør 15-20 år tidligere end resten af befolkningen.

Derfor har Socialdemokratiet i Aarhus stillet forslag om at foretage systematiske sundhedstjek af borgere med udviklingshæmning.

»Sundhedstjek kunne indebære de undersøgelser, alle andre kan få lavet hos lægen, som at måle blodtryk, kolesteroltal og blodsukker. Nogle får også sygdomme på grund af D-vitaminmangel. Samtidig med at skabe en højere livskvalitet, tror jeg, at forslaget kan give en samfundsgevinst, ved at vi forebygger sygdomme,« siger Anette Poulsen (S), næstformand i Aarhus Kommunes socialudvalg og formand for Handicaprådet.

Forebyggelsespotentiale

I en indstilling til byrådet har Socialdemokratiet skrevet, at Roskilde Kommune er i gang med et forsøg, hvor borgere med udviklingshæmning får foretaget sundhedstjek.

Ifølge partiet har forsøget vist sig at have et »stort forebyggelsespotentiale, da der er afdækket sundhedsproblemer med nedsat hørelse, nedsat mobilitet, D-vitaminmangel, diabetes, for højt blodtryk, forhøjet kolesteroltal m.m.«.

Bred opbakning

Socialdemokratiet har derfor foreslået en forsøgsordning i Aarhus, hvor det systematiske sundhedstjek iværksættes på tre-fire udvalgte bosteder omfattende mindst 100 borgere med udviklingshæmning.

Forslaget blev taget godt imod i byrådet, da sagen første gang blev behandlet i marts.

Venstre kaldte forslaget spændende, mens De Radikale, Enhedslisten og Dansk Folkeparti bakkede forsøget op.

Forskellige behandlinger

Ordningen vil være valgfri, understreger Anette Poulsen, der også forklarer, at levealder måske ikke er et mål i sig selv.

»Men jeg ved, at hvis vi skal behandle folk ens, skal vi nogle gange behandle dem forskelligt. Folk med udviklingshæmning kan gå til lægen som alle andre, men gør det ikke. Mange, der bor på bosteder, har f.eks. transportproblemer, og andre ved ikke, at de måske fejler noget, fordi de ikke altid kan give udtryk for det,« siger hun.

Efter byrådsbehandlingen blev indstillingen sendt til magistraten med henblik på at indgå i sensommerens forhandlinger om kommunens budget for 2018.

Til den tid skal Sociale Forhold og Beskæftigelse have undersøgt, hvilke udgifter der vil være forbundet ved at gennemføre forsøget med sundhedstjek og en systematisk gennemgang af borgernes medicinforbrug.

Anette Poulsen vil ikke sætte beløb på, hvor mange penge Socialdemokratiet er villig til at skyde efter forsøgsordningen.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Lægedækning skal have topprioritet

Henrik Nedergaard, administrerende direktør, Diabetesforeningen
Region Midtjylland er på en skæv kurs i forhold til at styrke den almene lægepraksis. Konsekvenserne kan blive alvorlige.
Restauranter

Velsmag og velbehag ved åen

Ferdinand er både hotel, bar og restaurant, og det giver liv i restauranten, hvor tjenere og kokke formår at sprede god stemning og kreere god mad.

Et pletskud i spisesalonen

Smørrebrød er vel typisk noget, man spiser til frokost. På Kählers Spisesalon serveres det imidlertid også til aften. Suppleret med forret og dessert er det fint.
Annonce
Annonce
En afstikker værd: Det italienske fata morgana-slot midt i Kanalen
Premiere-aktuelle Victoria & Abdul kaster lys over dronningens senere år, og mange af scenerne er filmet på og omkring slottet, hvor det meste står som på Victorias dødsdag. Vi var på besøg. 
Se flere
Biler
Larmer dækkene på din bil? Her er guiden til en op til 30 pct. mere lydsvag bil
En række rustbehandlingscentre er nu klar med behandling, der sænker lydniveauet i bilen. Det kan give resultater, men afhængigt af bil, underlag og øret, der hører. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her