*

Aarhus

Flere kvinder lærer selvforsvar

I Aarhus oplever træningsklubber en stigende efterspørgsel på selvforsvarskurser skræddersyet til kvinder.

Den 8. marts var det kvindernes internationale kampdag, og det tager et stigende antal kvinder tilsyneladende helt bogstaveligt. Flere af byens træningsklubber melder om en stigende tilgang af kvinder, der vil lære at forsvare sig selv.

»Der er stor efterspørgsel på vores kvindekurser. Vi har udvidet med flere hold, så der er en stigende efterspørgsel,« siger Anders Fuglsang, der har sort bælte og er instruktør på selvforsvar for kvinder hos Ashihara Karate Aarhus.

Ifølge Anders Fulgsang er det særligt studerende i alderen 18 til 28, der melder sig til holdene hos Ashihara Karate, der tæller 30-35 deltagere hver gang. Han anslår, at der de seneste tre år er sket en stigning i tilgangen på godt 15 pct.

Han har svært ved at pege på én enkelt årsag, men fortæller, at flere af kvinderne på hans kursus kommer for bl.a. at lære at konfrontere angst, få styrket selvtillid og føle sig mere trygge i nattelivet.

Stigning i antal overgreb

Søndag kunne JP Aarhus oplyse, at der er sket en stigning i antallet af anmeldelser om seksuelle overgreb i Aarhus.

Flere anmelder seksuelle overgreb

Her mener projektleder Sara Parding på Center for Voldtægtsofre på Aarhus Universitetshospital, at selvforsvarskurser kan være en hjælp for kvinder til at blive mere opmærksomme på farlige situationer, hvis kurserne f.eks. formidler viden om, at det fleste overgreb bliver begået af en person, voldtægtsofret kender i forvejen.

»Jeg var en dukke, ikke et menneske«

Selv om kvinder har været på nok så mange selvforsvarskurser, er der i dag stor risiko for, at hjernen ganske enkelt lukker ned og gør en helt passiv, når man oplever et seksuelt eller voldeligt overgreb. Det skal dog ikke nødvendigvis afholde kvinder fra at gå til selvforsvar, mener Sara Parding.

Flere former for selvforsvar

»Nu skal vi ikke tage modet fra de kvinder, der går til selvforsvar. Træningen kan nok være med til at ændre nogle af de indgroede reflekser og vaner, som slår i gennem i sådan en situation og kan betyde, at kvinden formår at gøre modstand. Men der skal formentlig være tale om træning gennem lang tid, for der er tale om ikke-bevidste reaktioner, som kvinderne ikke selv har kontrol over,« siger Sara Parding.

Hos Ashihara Karate Aarhus underviser man i forskellige former for selvforsvar.

Skrig, slå, spark og løb væk!

»Vi prøver at øve regulerede overfald, hvad enten det er ekskæresten eller en beruset onkel. Er kvinder f.eks. trængt op i en krog, er det bedst at råbe og skrige. Hvis kvinden kender overfaldsmanden, kan det være enormt grænseoverskridende at skade ham. Eksemplet med ekskæresten er godt, for her er tale om en person, kvinden har haft et forhold til, men som alligevel går over grænsen. Hvornår og hvordan skal hun reagere? Det er bl.a. det, vi underviser kvinderne i,« siger Anders Fuglsang.

Vil du have seneste nyt om Aarhus direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste nyheder fra JP Aarhus én gang i døgnet - klik her, sæt flueben ved Aarhus og indtast din mailadresse. Følg også JP Aarhus på Facebook

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu

JP mener: Lad folk tjene så meget, de kan

Det er ikke til at undgå, at nogle er rige, og andre må leve mere beskedent.
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Overgreb mod kysten

Kai Otto v. Barner, Absalonsgade 43, 2. sal, Aarhus C
Området langs Strandvejen er enestående, derved at den åbne bræmme langs kysten kun i ringe grad brydes af bebyggelse.

Debat: Bilracerbanen på Wedelslund kommer næppe ud af sit pitstop

Jørgen Warberg, Frodes Mark 14, Skovby, Galten
Efter at Tage Nielsen på vegne af den radikale byrådsgruppe tirsdag 20/6 havde meldt et klart nej tak til en Wedelslund Racerbane i et debatindlæg, skete der lige pludseligt noget på den politiske front: SF vaklede.

Debat: Formanden for Strøget svines til af kultureliten efter sin kritik af Aros

Uwe Max Jensen , Jægergårdsgade 152, Aarhus C
Formanden for Gadeforeningen Strøget i Aarhus, Lars Svendsen, har tilladt sig i et (ironisk?) indlæg i gratisavisen Aarhus Onsdag at kritisere Aros, Aarhus Kunstmuseum, herunder den tyske kunstner Katharina Grosses værk i Mindeparken.
Restauranter

Casablanca ligner sig selv

Casablanca er genåbnet efter en renovering. Den klassiske franske caféstil er intakt, og køkkenet leverer på et pænt niveau, selv om alt ikke lykkes til perfektion.
Annonce
Redaktionen anbefaler

V: Uambitiøs plan for Mølleparken

Lokalplanforslaget for Møllepark-området giver ikke de oplevelser til aarhusianerne, som var intentionen, mener Venstre. Et hostel vil give masser af liv, siger S-rådmand, der afviser kritikken.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her