*

Aarhus

Tager du naboerne med på ferie? Her køber aarhusianerne sommerhus

Aarhusianerne skal tilsyneladende tænke ud af boksen, hvis de køber sommerhus for at få fri fra naboen.

Ebeltoft-området er aarhusianernes foretrukne, når det gælder køb af fritidsbolig. Arkivfoto: Ernst van Norde/Polfoto

Det plejer ikke at være svært at finde ting, man kan blive uenige med sine naboer om.

Hvilken farve skal rækværket have? Hvornår skal stereoanlægget slukkes om aftenen? Er de legende unger på vejen en glæde eller en pestilens? Og hvor længe kan man tillade sig at have affald fra seneste byggeprojekt liggende i indkørslen?

Én ting, man dog kan blive enige om på tværs af ligusterhækkene, er, hvor i landet sommerferierne skal gå hen.

Af alle sommerhuskøberne i de tre Aarhus-bydele N, C og V er det nemlig mellem 16 og 19 pct., der i løbet af de seneste tre år købte ferieboligen i præcis den samme by som deres helårsnaboer.

Det viser en opgørelse, som boligsitet Boliga.dk står bag.

»Vi køber sommerhus det samme sted som vores naboer, fordi vi gør det samme, som dem, der ligner os, og vi ligner vores naboer. Vi snakker sammen, forholder os til hinanden, og vi har typisk også de samme referencepunkter og budget,« siger Jesper Bo Jensen, der er direktør for Center for Fremtidsforskning, og som blandt andet holder foredrag inden for emnet boligudvikling.

Blandt beboerne i den nordlige bydel har næsten hver femte af sommerhuskøbere i 2016 således investeret i et fritidshus i Ebeltoft, hvor 16 pct. af dem, der har helårsadresse i midtbyen, også valgte at købe sommerhus sidste år.

Blandt dem, der til dagligt er bosat i Aarhus V, har 16 pct. også valgt at købe sommerhus i den samme by.

Nemlig på den anden del af Djurslands dryptud i byen Knebel.

»I de mindre byer vil der være en tendens til, at de fleste vælger sommerhus samme sted, mens man i København og Aarhus ser forskelle på de enkelte bydele,« siger Jesper Bo Jensen.

»Det skyldes, at det er forskellige mennesker, der bosætter sig i de forskellige bydele. I Aarhus er der eksempelvis et område, hvor akademikerne bor – de køber sommerhus et sted, mens de selvstændige sandsynligvis vil vælge at købe i en anden by.«

Nabobyerne er enige

Ser man til Aarhus' nærmeste naboer i Skanderborg og Randers, er de indbyggere, der købte sommerhus sidste år, nogenlunde enige med aarhusianerne i, at sommerhuset skal købes på Djursland.

I Randers Sø, Nø og SV foretrækker flest dog Glesborg på nordsiden, mens man i Randers NV og i Skanderborg helst trækker til sydsiden og Ebeltoft.

Den eneste del af de to nabobyer, hvor flertallet ikke har købt sommerhus på Jyllands næse, er Randers C. 18 pct. af dem, der til dagligt bor her og som købte sommerhus i 2016, købte det nemlig nord for Randers i Hadsund.

Dermed kan sidste års sommerhuskøbere fra Randers C se frem til en del ferier med naboer fra den nordjyske by Arden.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu

Kronik: Hovedfejlen ved DR er ikke en for høj licens

Ole Hyltoft, forfatter, fhv. bestyrelsesmedlem i DR
Fejlene ved DR er for meget popunderholdning, mangel på klassisk dannelse, og at medarbejderne ikke repræsenterer danskernes politiske forskellighed.
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Mere beton, mindre by: Er kommuneplanforslaget luft og spin?

Thomas Kruse, aktiv i Midtbyens Fællesråd for Latinerkvarteret, Øgaderne og Nørrestenbro, Aarhus C
Det ligner, at det er investorerne, som laver lokalplanerne og de tillæg til kommuneplanen, som sætter kommuneplanens gode hensigter ud af kraft. Byråd og Teknisk Udvalg bliver ekspeditionskontorer.

Trafik: Aflivning af befolkningens transportmuligheder

Hanne Skovrup , førtidspensionist Balle
I mange kommuner amputeres og kvæstes den trafikale infrastruktur.
Restauranter

Et pletskud i spisesalonen

Smørrebrød er vel typisk noget, man spiser til frokost. På Kählers Spisesalon serveres det imidlertid også til aften. Suppleret med forret og dessert er det fint.

Golfmad til favorable priser

Restaurant Unico serverer enkle retter i en lettere forfinet udgave – til lave priser. Det lykkes ganske godt, i hvert fald et stykke hen ad vejen. Til gengæld er betjeningen haltende og usikker.

China Wok House er flyttet

I mere end 40 år har China Wok House forsynet aarhusianerne med sprøde forårsruller og dybstegte rejer. Nu er restauranten flyttet ned til åen.
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her