*

Aarhus

Erhvervslivet: Der kommer ikke flere tunnel-penge fra os

Erhvervslivet i Aarhus vil ikke betale yderligere til den planlagte Marselistunnel.

Politikerne i Aarhus Kommune skal se at få byggeriet af en tunnel under Marselis Boulevard i gang hurtigst muligt, påpeger erhvervsorganisationerne i Aarhus.

Anlægsbyggeri

Tunnel under  Marselis Boulevard

I 2010 besluttede Aarhus Byråd at opdele anlægsprojektet

”Forbedret vejforbindelse til Aarhus Havn” i to etaper, hvoraf etape 1 – Åhavevej – blev anlagt i perioden 2010–2013, og etape 2 – tunnel under Marselis Boulevard – blev udsat, til likviditeten var på plads. Prisen på etape 2 forventes at være omkring 1,5 mia. kr.

Kilde: Aarhus Kommune

Men mangler der penge til det omkring 1,5 mia. kr. dyre anlægsbyggeri, så bliver der ikke yderligere hjælp at hente fra det lokale erhvervsliv. Det konstaterer Steen Bødtker, formand for DI Østjylland.

»Virksomhederne i Aarhus har allerede givet rigtig mange millioner til Marselistunnellen, så vi ønsker ikke at bidrage yderligere til festen,« siger Steen Bødtker med henvisning til, at erhvervsorganisationerne har lavet en aftale med Aarhus Kommune om, at tunnelbyggeriet finansieres delvist via provenuet fra den særlige erhvervsskat, dækningsafgiften.

I 2011 blev byrådet og erhvervslivet i byen enige om en aftale om at aftrappe dækningsafgiften med virkning fra 2020. Indtil da anvendes en del af provenuet fra dækningsafgiften til finansiering af letbanen, og senere til færdiggørelsen af den forbedrede vejforbindelse til Aarhus Havn via Marselis Boulevard. I 2014 manglede byrådet penge til letbanen, hvilket blev løst med en ny aftrapningsmodel for dækningsafgiften. Men det forslag skal byrådet altså ikke komme med igen, selv om der nu mangler 71 mio. EU-støttekroner, fastslår erhvervslivet.

Pengene er væk

De 71 mio. kr. er faldet væk, fordi Aarhus Kommune ikke kom i gang med byggeriet ved udgangen af 2015, da EU-puljen, ”Motorways Of the Sea”, udløb.

»Marselistunnellen er stadig meget vigtig for os – og den bliver endnu mere vigtig, når Molslinjen flytter til Østhavnen. Vi mener, at finansieringen af tunnellen er på plads. Nu handler det om, at Folketinget finder viljen til at sætte byggeriet i gang,« siger Søren Dyhr, der er formand for Aarhus Håndværkerforening, med henvisning til, at Aarhus Kommune på trods af aftalen om dækningsafgiften foreløbig ikke har fået lov til at få den fornødne låneadgang af Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Aarhus Havn skal betale 350 mio. kr. til tunnel-byggeriet, som havnedirektør Jakob Flyvbjerg Christensen fastholder er nødvendigt.

»For os er tunnellen vigtig for at sikre den fremtidige adgang til havnen. Lige i øjeblikket går det ikke så dårligt med trafikken, men trafikmængden er steget i de seneste to år. Det vil den også gøre fremover, så man skal huske at forbedre tingene, inden det bliver rigtig slemt,« siger Jakob Flyvbjerg Christensen.

Tunnelforløb har kostet EU-millioner

På mødet ”Byen møder Borgen” arrangeret af Erhverv Aarhus den 6. februar spurgte Gert Bjerregaard, Venstres politiske ordfører i Aarhus Byråd, ind til, om den nuværende regering ville give Aarhus en låneadgang til at kunne komme i gang med tunnelen. Han fik ikke noget klart svar, men hilser det velkommen, at borgmester Jacob Bundsgaard (S) tre uger senere har skrevet til økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) for at få en dispensation.

Det ærgrer borgmesteren, at Aarhus nu er gået glip af de 71 mio. EU-kroner, men han kalder det et kendt vilkår ved sådanne puljer:

»Af samme grund har vi gennem en årrække – over for skiftende regeringer og skiftende ministre – presset på for at få staten til at give Aarhus Kommune låneadgang, så vi kunne få igangsat tunnelprojektet. Trods en vedvarende indsats har vi desværre ikke mødt imødekommenhed hos regeringen.«

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Bekymring for forurenet drikkevand hviler på et forkert grundlag

Niels Peter Nørring, områdedirektør i Landbrug & Fødevarer
Richard Thomsen og John Graversgaard fra Gruppen Rent Drikkevand i Beder-Malling anslår den forsonlige tone over for landbruget i deres indlæg i JP Aarhus 19/6 om den såkaldte Beder-sag.

Debat: Børnefamilier lider under boligbyggeri i midtbyen

Sara Stegger Ledaal , cand.pæd. i pædagogisk antropologi Valdemarsgade 20 nr. 310, Aarhus C
Hvorfor tillader Aarhus Kommune byggeri i midtbyen, hvor vi i forvejen bor klos op ad hinanden?

Debat: Malingen i Mindeparken og ødelæggelse af naturen

Peter Bisgaard, civ.ing. Hornslet
Mon ikke malingen i Mindeparken skulle minde om den nutidige ødelæggelse af naturen, som mange mener, at specielt landbruget er årsag til.
Restauranter
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her