*

Aarhus

Letbane-direktør: Passagererne skal nok komme

Direktør for Aarhus Letbane Claus Rehfeld Moshøj er overbevist om, at borgerne vil tage letbanen til sig, når først den kører.

Letbanedirektør Claus Rehfeld Moshøj tror, at mange aarhusianere har foruddiskonteret, at letbanen også kommer ud til forstadsbyerne. Foto: Kenneth Lysbjerg Koustrup

Dokumentation: PRT wilke Brug af letbanen Aarhus

Når letbanetogene næste sommer glider gennem byen, vil borgerne blive begejstrede og tage godt imod den nye rejsemulighed, mener direktør Claus Rehfeld Moshøj, Aarhus Letbane.

»Der vil være en erkendelsesfase, man lige skal igennem. Når folk først finder ud af, at man pludselig får en markant rejsemulighed, som man ikke havde set for sig, vil det være lidt en åbenbaring for nogen,« forudser Claus Rehfeld Moshøj.

Ifølge en måling, som analyseinstituttet Wilke i november har foretaget for JP Aarhus, regner kun 4 pct. af aarhusianerne med at bruge letbanen dagligt, når den første etape åbner til næste år.

Hvis vi kan ramme 44 pct. af aarhusianerne i løbet af en måned, uanset hvor de bor, så synes jeg da, at det er en succes.
Claus Rehfeld Moshøj, direktør, Aarhus Letbane

12 pct. forventer at bruge Aarhus Letbane flere gange om ugen, mens 28 pct. svarer, at de vil bruge letbanen få gange om måneden.

Omvendt svarer hver femte aarhusianer, at de slet ikke vil bruge letbanen, og 37 pct. vil kun benytte den få gange om året.

De tal afskrækker ikke letbane-direktøren.

»Hvis vi kan ramme 44 pct. af aarhusianerne i løbet af en måned, uanset hvor de bor, så synes jeg da, at det er en succes. Udfordringen er jo, at der er områder, vi ikke er i,« siger han.

Måling: Halvdelen af aarhusianerne vil stort set ikke bruge letbanen

Folk indregner letbanen

Ifølge direktøren ser mange borgere frem til, at Aarhus Letbane åbner.

»Det er vores oplevelse, at folk er forventningsfulde. Mange spørger til, hvordan det hele kommer til at fungere. Vores udfordring bliver at leve op til det, så folk ikke bliver skuffede,« siger han og henviser til, at der f.eks. er stor interesse i de mindre byer nord for Aarhus, som nu er forbundet med Aarhus centrum med skinner.

»Jeg tror, at folk, som gerne vil ud af byen og i hus, har tænkt rigtig meget letbane ind i deres valg, Faktisk tror jeg, at mange har foruddiskonteret, at den kommer, for forstadsbyerne begynder at få en attraktivitet,« mener Claus Rehfeld Moshøj.

Camilla Fabricius (S), som er fungerende teknik- og miljørådmand, tror, at trafikmønstret vil ændre sig, når letbanen kommer i gang.

»Jeg kan godt forstå, at man har svært ved at forestille sig, hvordan det bliver. Har folk et billede af Odderbanen, der tøffer derudaf, eller af en moderne letbane, der transporterer folk problemfrit frem og tilbage? Men 70.000 aarhusianere bor inden for 750 m fra en letbanestation, og det, ved vi, flytter noget,« siger hun og henviser til erfaringer fra andre byer, som har bygget letbaner.

»Vi vil sidde med hænderne oppe over hovedet, når I laver den samme undersøgelse om et år,« mener Camilla Fabricius.

Trafikforsker NielsMelchior fra Aalborg Universitet har tidligere som konsulent hos Cowi været med til at lave beregninger af de mulige letbaner i Aalborg, Aarhus, Odense og København. Han medgiver, at der kan komme en positiv effekt, når først letbanen kører.

»Jeg tror også, at folk skal se den køre først og finde ud af, hvad det er. Selv om skinnerne allerede nu ligger i gaderne, er det alligevel noget abstrakt for de fleste. Men den vil ikke komme til at overraske, som f.eks. Storebæltsbroen gjorde,« vurderer han.

Niels Melchior vil dog være varsom med at drage sammenligninger med andre byer i udlandet, som har fået letbaner.

»I de fleste af de byer i Frankrig og Tyskland, hvor man har åbnet letbaner, er der sket en øgning af brugerne af kollektiv trafik, og det forventer man så også, vil ske i Danmark,« siger han.

»Men det ved man ikke, for på mange måder kan man ikke sammenligne Danmark med Frankrig og Tyskland. Strukturen er helt anderledes, og folks trafikvaner er helt anderledes. Så det bliver spændende, om det sker,« siger han.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Mere beton, mindre by: Er kommuneplanforslaget luft og spin?

Thomas Kruse, aktiv i Midtbyens Fællesråd for Latinerkvarteret, Øgaderne og Nørrestenbro, Aarhus C
Det ligner, at det er investorerne, som laver lokalplanerne og de tillæg til kommuneplanen, som sætter kommuneplanens gode hensigter ud af kraft. Byråd og Teknisk Udvalg bliver ekspeditionskontorer.

Statslige midler havner hos FN: Ulandsbistand til København

Otto Hansen, pensionist, professor emeritus Hadsten
I en meget ærlig og afslørende artikel i Politiken 11/8 fortæller journalist Jacob Svendsen, at staten årligt betaler 175 mio. kr. til husleje, vedligeholdelse og it til en række FN-kontorer i Københavns Nordhavn med op imod 1.500 ansatte personer.
Restauranter

Et pletskud i spisesalonen

Smørrebrød er vel typisk noget, man spiser til frokost. På Kählers Spisesalon serveres det imidlertid også til aften. Suppleret med forret og dessert er det fint.

Golfmad til favorable priser

Restaurant Unico serverer enkle retter i en lettere forfinet udgave – til lave priser. Det lykkes ganske godt, i hvert fald et stykke hen ad vejen. Til gengæld er betjeningen haltende og usikker.

China Wok House er flyttet

I mere end 40 år har China Wok House forsynet aarhusianerne med sprøde forårsruller og dybstegte rejer. Nu er restauranten flyttet ned til åen.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her