*

Aarhus

Sociale indsatser i udsatte boligområder får beboerne i arbejde og uddannelse

Et nyt forskningsstudie viser, at de penge, der igennem årene er brugt på boligsociale indsatser i bl.a. Bispehaven og Gellerupparken i Aarhus, gør en forskel og giver beboerne en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet.

Der bliver hvert år brugt millioner af kroner på boligsociale indsatser i bl.a. Gellerupparken. Foto: Kasper Løftgaard

Områdebaserede indsatser i udsatte boligområder herunder bl.a. Gellerupparken og Bispehaven koster hvert år samfundet millioner af kroner.

Et netop offentliggjort forskningsstudie har målt effekten af de forskellige typer af indsatser.

Forskningsstudiet fra Kraks Fond Byforskning viser, at sociale indsatser i udsatte boligområder har en målbar effekt, når det drejer sig om beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet.

Kriminaliteten i belastet bydel er styrtdykket

Et af hovedresultaterne i forskningsstudiet viser, at de sociale indsatser har en positiv effekt på arbejdsløsheden blandt mænd i udsatte boligområder.

Eksempelvis faldt arbejdsløsheden blandt mænd i udsatte boligområder, hvor der har været gennemført en social indsats, med tre procentpoint mere i forhold til udsatte boligområder, hvor der ikke var iværksat en indsats.

»Vores studie viser, at det, der skaber effekten og får flere mænd i arbejde er de sociale indsatser som jobvejledning, klubaftener og it-værksteder. De fungerer som en investering i beboernes kompetencer og bidrager således til, at beboerne får en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet,« siger forsker Gunvor Christensen, der står bag det omfattende forskningsstudie i Kraks Fond Byforskning.

Forskere undersøger livskvalitet i Gellerup

Desuden viser studiet, at kvinder fra udsatte boligområder også får en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet pga. sociale indsatser - dog ikke i samme grad som mændene.

De sociale indsatser hjælper derimod kvinderne i gang med en uddannelse, viser studiet.

»At signifikant flere kvinder kommer i gang med en uddannelse skyldes de sociale indsatser, som involverer kvinderne i netværk og fællesskaber, hvor de får viden om, hvordan de gennem uddannelse kan forbedre egen livssituation,« siger Gunvor Christensen.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu

Kronik: En venstre uppercut i synet på den kreative klasse

Ole Bjerg, lektor i filosofi og økonomi, Copenhagen Business School
Vi kan til nød klare den kritik, der kommer fra højre og ovenfra, som da Anders Fogh lancerede sit opgør med ”smagsdommeri”.
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Bekymring for forurenet drikkevand hviler på et forkert grundlag

Niels Peter Nørring, områdedirektør i Landbrug & Fødevarer
Richard Thomsen og John Graversgaard fra Gruppen Rent Drikkevand i Beder-Malling anslår den forsonlige tone over for landbruget i deres indlæg i JP Aarhus 19/6 om den såkaldte Beder-sag.

Debat: Børnefamilier lider under boligbyggeri i midtbyen

Sara Stegger Ledaal , cand.pæd. i pædagogisk antropologi Valdemarsgade 20 nr. 310, Aarhus C
Hvorfor tillader Aarhus Kommune byggeri i midtbyen, hvor vi i forvejen bor klos op ad hinanden?

Debat: Malingen i Mindeparken og ødelæggelse af naturen

Peter Bisgaard, civ.ing. Hornslet
Mon ikke malingen i Mindeparken skulle minde om den nutidige ødelæggelse af naturen, som mange mener, at specielt landbruget er årsag til.
Restauranter
Annonce
Annonce
Interview: »Letbanen er den bedste løsning – også i fremtiden«
Teknikrådmand Kristian Würtz (S) vil arbejde for et grønt islæt på letbanens næste etape. Trods kritik af kørestrømsmaster og skred i både budget og tidsplan på den første etape, mener han stadig, at letbanen er den bedste transportløsning i fremtiden. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her