*

Aarhus

Oplev byens religiøse og spirituelle samfund

Aarhus Teater inviterer til en interreligiøs byvandring. Deltagerne kan bl.a. besøge en muslimsk moské på Nørre Allé, tale med et menneske, der er blevet frelst af Gud, eller opleve buddhistisk meditation på egen krop.

Byvandringen er en del af Aarhus Teaters projekt ”Udflugten” og har titlen ”Et spørgsmål om tro”. Det er den tyske byrumskunstner Diana Wesser, som specialiserer sig i netop byvandringer, der har skabt rammen om den dialogbaserede vandring. Arkivfoto: Sisse Dupont

Udstyret med et kort over steder, der kan besøges, har interesserede lørdag mulighed for at komme på en byvandring, hvor man kan komme på besøg hos forskellige religiøse og spirituelle samfund i Aarhus.

Byvandringen er en del af Aarhus Teaters projekt ”Udflugten” og har titlen ”Et spørgsmål om tro”.

Byvandring

Fakta

  • Hvornår: Den 12. marts med to vandringer, der begynder hhv. kl. 11.00 og kl. 16.00.
  • Hvor længe: Vandringerne varer ca. tre timer.
  • Hvor: Vandringerne begynder ved Aarhus Teater i Teatergaden.
  • Pris: 50 kr. (inkl. billetgebyr).
  • Billetbestilling: Aarhus
  • Teaters billetservice, tlf. 70213021, eller online.
  • Andet: Da værket er udformet som en vandring rundt i Aarhus, anbefales det at være normalt gående.
  • Kilde: Aarhus Teater

Det er den tyske byrumskunstner Diana Wesser, som specialiserer sig i netop byvandringer, der har skabt rammen om den dialogbaserede vandring.

»Målet er at skabe situationer, der tilbyder muligheden for intime møder, som ellers ikke ville have fundet sted. Så i virkeligheden inviterer jeg blot byens borgere til at opleve virkeligheden og en mindre kendt side af denne smukke by,« siger hun.

Domkirken deltager

Tilblivelsen af ”Et spørgsmål om tro” sker i samarbejde mellem teatret og domprovst Poul Henning Bartholin fra Aarhus Stift.

»Domkirken deltager i dette projekt, hvor vi gerne vil vise, hvad vi står for, og høre om, hvad andre finder mening i,« siger domprovsten.

Deltagerne kan se frem til at møde repræsentanter fra en række religiøse eller på anden vis åndelige samfund omkring bymidten, herunder det tibetansk buddhistiske tempel Øsal Ling, der holder til i Fredensgade, Frikirken Kongens Folk i Frederiksgade samt Islamisk Ungdoms- og Kulturforening ved Sultan Ayyub-moskéen på Nørre Allé.

Det er op til publikum selv at bestemme, hvor mange steder og i hvilken rækkefølge man ønsker at foretage besøgene.

Et vigtigt mål med ”Et spørgsmål om tro” er ifølge Aarhus Teater at skabe møder imellem folk og at knytte bånd og nedbryde fordomme i en tid, hvor religionens rolle måske mere end nogensinde før er til debat.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu

Libyen-ekspert: Libyen er et vigtigt centrum for rekruttering af jihadister

Da Salman Abedi og hans bror i sidste måned blev hentet fra Manchester til Tripoli i Libyen, var det for at rede dem fra islamistisk radikalisering, hævder deres far. Hvis det er sandt, er han af vanvare kommet til at bringe dem fra asken i ilden. I Libyen har de haft rig lejlighed til at fortsætte radikaliseringen. Mandag aften stod Salman Abedi bag terrorangrebet på Manchester Arena.
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Harlev er tømt for liv

Ejgil Rahbek, byrådskandidat (V) Harlev
I Århus Stiftstidende 18/5 udtaler Skanderborgs borgmester, Jørgen Gaarde, sig om byudvikling og byfortætning i Hørning og Skanderborg og bruger Harlev og Solbjerg som eksempler på byer tømt for liv.

Debat: Vi passer rigtig godt på alle data

Claus Kofoed, it-direktør Region Midtjylland
For Region Midtjylland er det afgørende, at it-sikkerheden er i top, så patienterne ved, at deres sundhedsdata er i gode hænder.

Debat: Landbrugets ledere vil sprøjte, hvor det passer dem

John Graversgaard, Byagervej 144, Beder
Landbrugets ledelse melder sig ud af den fælles indsats for at beskytte vores grundvand.
Restauranter

Tag selv vinen med

Vi koncentrerer os om maden, så sørger gæsterne for vinen, siger Le Basilic i Aarhus. Maden kunne nu godt trænge til mere opmærksomhed.

En bid af Italien

Anmeldelse: Restaurant Passione er et autentisk, italiensk spisested, som trods skønhedsfejl efterlader et sympatisk indtryk.
Annonce
Redaktionen anbefaler
Artikelserie: Byens nye bands
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her