*

 

Aarhus

Glad Aarhus-rådmand efter hastemøde: Muslimske foreninger vil tale dansk - og shariarådet er opløst

Den aarhusianske rådmand Rabih Azad-Ahmad (R) holdt søndag hastemøde med 15 foreninger fra Gellerup og Aarhus V.

Rådmand Rabih Azad-Ahmad (R) indkaldte søndag morgen til et hastemøde, som blev holdt i Brabrand søndag eftermiddag. Foto: Gregers Tycho

Efter søndag eftermiddags hastemøde i Gellerupparken har flere muslimske foreninger forpligtet sig til at gøre en indsats for at styrke integrationen og åbenheden i stedet for at modarbejde den.

Det siger De Radikales leder i Aarhus, rådmand for Kultur og Borgerservice Rabih Azad-Ahmad, som havde taget initiativ til mødet.

»Jeg er meget tilfreds med, at alle har forstået vigtigheden af, at man kan skade den positive integration, hvis man f.eks. afholder folk fra at komme ud på arbejdsmarkedet. Nogle af de foreninger, jeg har talt med, har rykket sig, og alle er enige om, at Gellerupparken skal være mere åben over for det omkringliggende samfund,« siger han.

Moské tager afstand fra imams rådgivning i dokumentar

Rabih Azad-Ahmad havde indkaldt foreningerne i Gellerupparken og Aarhus V til hastemøde, efter at en række TV 2-udsendelser har sat store spørgsmålstegn ved, hvilke værdier og normer imamerne formidler videre til de praktiserende muslimer i lokalområdet.

På mødet skulle man bl.a. diskutere, hvordan moskéer og andre aktører kunne spille en mere positiv rolle i området.

Omkring 15 foreninger, heriblandt repræsentanter fra Fredens Moské og moskéen på Grimhøjvej, var til stede på mødet. Disse moskéer er blandt dem, hvor imamer i TV 2-programmerne "Moskéerne bag sløret" blev afsløret i at give muslimer meget kontroversielle råd.

Bl.a. ser man i programmerne, hvordan en gæsteimam i Grimhøjmoskéen underviser muslimer i at slå deres børn, hvis de ikke beder. Og i Fredens Moské bliver en voldsramt kvinde rådet til at gå til et shariaråd, hvis rådgivning har rødder i islam, med sine problemer i stedet for at gå til det danske politi.

Det er nogle af de ting, foreningerne ifølge Rabih Azad-Ahmad nu har sat sig for at ændre.

»Vi har talt om, at det danske sprog i højere grad skal være det sprog, der tales i moskéerne, og man har meddelt, at det omtalte shariaråd har opløst sig selv,« siger rådmanden.

Det lyder jo alt sammen meget godt, men hvis det var så let at løse de her problemer, hvorfor har foreningerne så ikke gjort det for længe siden?

Måske har man haft en uhensigtsmæssig praksis før, men man har nu forpligtet sig til at være en del af fællesskabet og samfundet.
Rabih Azad-Ahmad
»Man kan sige, at intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Tv-programmerne ("Moskeerne bag sløret" på TV 2, red.) har givet anledning til, at man kigger indad og spørger sig selv, om man egentlig gør tingene rigtigt. Måske har man haft en uhensigtsmæssig praksis før, men man har nu forpligtet sig til at være en del af fællesskabet og samfundet og følge op på, om man lever op til det, der er blevet aftalt.«

Hvordan vil du følge op på, at de rent faktisk gør, hvad de siger, at de vil gøre?

»Nogle af foreningerne har rykket sig og har sagt, at de vil gå ind og se på at lave nogle reformer i deres foreninger og kigge på, hvad det er for nogle værdier, man tager afsæt i. For mig handler det om at sætte rammen om et samarbejde - om nogle møder, hvor man mødes og drøfter de her ting. Det vil jeg også gøre fremover.«

Mødet blev jo holdt på et ret kritisk baggrund med imamer, der rådgiver stik mod dansk lov. Hvad får dig til at tro, at tingene vil ændre sig nu?

»Jeg synes, at man skal tage det fra den positive side. Det kræver en dialog at få folk til at rykke sig, og jeg oplever, at man er klar over, at der er nogle udfordringer, som skal løses. Man er nu indstillet på at holde møder med jævne mellemrum for at følge op på de ting, der her er blevet enighed om. Jeg synes, at det har været et ret positivt møde,« siger Rabih Azad-Ahmad.

Moskéer fraråder kvinde at melde voldelig mand til politiet

Imam Radwan Mansour fra Fredens Moské tog i en pressemeddelelse torsdag afstand fra den rådgivning, en voldsramt kvinde i TV 2's dokumentar fik i moskéen.

»Dette er dybt beklageligt og imod foreningens principper,« stod der i pressemeddelelsen, hvor Radwan Mansour også forklarede, at man havde »taget en samtale« med den pågældende imam.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Aarhus lige nu

Nærbanen bliver til Letbanen

Arbejdet med Aarhus Letbane har længe været et dagligt syn i bybilledet. Nu tages næste skridt i byggeriet, når arbejdet rykker ind på havnen. Her skal Letbanen i fremtiden tage over for den gamle Aarhus Nærbane, som har kørt sin sidste tur.
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Artikelserie: Byens nye band
Debatindlæg

Debat: Skal muslimer give hånd til alle?

Johnny F. Andresen, folketingskandidat i Århus og Østjyllands Storkreds (DF)
I henhold til debatten vedrørende den unge muslimske mand, der nægtede at give hånd.

Debat: Lufthavn trumfer åbenbart handicappede

Anne Kjeld Pedersen, formand for Birkebakkens Forældreforening medlem af bestyrelsen i LEV Aarhus Hasselbakken 63, Hasselager
Hvornår er en lufthavn blevet vigtigere for Socialdemokraterne end basal omsorg for samfundets svageste?

Debat: Voksenhandicapområdet skal styrkes

Hüseyin Arac, formand for Socialudvalget (S) | Peder Udengaard, politisk ordfører (S)
Socialdemokraterne vil styrke voksenhandicapområdet i Aarhus Kommune ved de kommende budgetforhandlinger.
Kirkearrangementer

Det sker i kirkerne

Koncerter, teaterforestillinger, foredrag. Se hvad der sker i byens kirker.
Annonce
Kommentar
Restauranter

Restaurant uden vægt på service

Som det ganske rigtigt hedder i Michelin-guiden er Restaurant Pondus en lille rustik restaurant med god mad til rimelige priser. Til gengæld kunne den godt lægge mere vægt på den gode service og atmosfære.

Kreativ strandvejsmad

Restaurant: Opfindsomheden er stor på Nordrestrandvej, og serveringerne er en fryd for øjet. Samtidig er omgivelserne rare – og serviceniveauet højt.
Seneste AGF nyheder
Guides til Aarhus
Annonce
Bolig
Engangsklude: Skal de genbruges eller smides ud?
Er det ressourcespild at smide engangs-rengøringsklude ud – eller bruger vi flere ressourcer på at vaske dem i vaskemaskinen? Fru Grøn er ikke i tvivl – læs hvorfor her. 
Se flere
Nærbanen bliver til Letbanen
Arbejdet med Aarhus Letbane har længe været et dagligt syn i bybilledet. Nu tages næste skridt i byggeriet, når arbejdet rykker ind på havnen. Her skal Letbanen i fremtiden tage over for den gamle Aarhus Nærbane, som har kørt sin sidste tur. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her