*

 

Aarhus

Rekordhøjt højhus

Aarhus Byråd har godkendt byggeriet af et spektakulært højhus på Hotel La Tours grund på Randersvej.

Højhuset på Hotel La Tours grund på Randersvej bliver 95 meter højt. Illustration: 3XN Architects

95 meter højt. 31 etager. På Aarhus’ i forvejen højeste sted, 90 meter over havoverfladen.

En mastodont af et højhusbyggeri, udformet som en halvcirkel, skyder inden for to år op på Hotel La Tours grund ved Randersvej i Aarhus N. Det bliver Aarhus’ højeste boligbyggeri og næsthøjeste bygning – kun lige overgået af domkirkens spir med én meter.

Hvis alt går glat, håber Jens Richard Pedersen, som ejer Hotel Royal, der ejer La Tour, at nedrivningen af det hvide og brune hotel ved vandtårnet går i gang efter sommerferien. Han forventer, at byggeriet af ’La Tour Tower’ og dets 300 boliger kommer til at tage to år.

Højhus

La Tour Tower

  • Grunden er 6.450 kvadratmeter
  • Etageareal på cirka 23.000 kvadratmeter
  • 300 boliger – mest treværelses lejligheder, hvor man kan bo to studerende
  • Ligger på en grund 90 meter over havets overflade
  • Bliver 95 meter højt, hvilket gør det til Aarhus’ højeste beboelsesejendom. Til sammenligning er Aarhus City Tower én meter lavere og Aarhus Rådhus er blot 60 meter højt
  • Domkirkens spir er én meter højere

»Det er et virkelig flot projekt! Jeg ved godt, at arkitektur er ligesom at vælge tøj – det handler om smag og behag – men når stadsarkitekten i Aarhus tidligere har kaldt projektet for verdensklasse, så er jeg tilbøjelig til at give ham ret,« fortæller Jens Richard Pedersen fra en af La Tours mørkebrune stole.

Men hvorfor skal det være SÅ højt?

»Vi skal jo lave en bygning, som har et særligt udtryk – som er unik! Det er rart at bygge noget, som er specielt. Hvorfor? Det er bare en fed tanke, at det er en bygning, som man ikke sådan lige kan se andre steder. Og hvis man skal lave et højhus, som virkelig kan ses, så er det her stedet at gøre det. I klart vejr vil man fra toppen kunne se Fyn,« lyder det fra hotelejeren.

Aarhus Byråd har netop godkendt lokalplanen for byggeriet, som nu er i offentlig høring frem til 6. april.

Vemodigt farvel til hotellet

Med La Tour Towers komme er det også farvel til Hotel La Tour, der har ligget som det fredede vandtårns nabo siden slutningen af 1950’erne og 1960’erne.

Jens Richard Pedersen har ejet hotellet siden 1985, så selvom han er ved at revne af begejstring og stolthed over højhusprojektet, er det alligevel ikke uden en vis tristesse, når bulldozerne kører ind på p-pladsen for at gøre hotellet til pindebrænde.

»Hotel La Tour har altid været en sjov forretning at have med at gøre – her har været et godt publikum. Så ja, det bliver sgu lidt vemodigt. Men stedet her er blevet for gammelt. Det er bygget i en tid, da der kun var marker rundtom. Vi har bygget om to gange i min tid – det kræver jo noget modernisering – men det kan ikke blive ved med at betale sig at reparere på det. Det hele er nødt til at blive revet ned,« fortæller Jens Richard Pedersen.

Arbejdet med den nuværende udgave af La Tour Tower gik for alvor i gang i 2013, men helt tilbage i 2007 var første plan for stedet på tegnebrættet. Dengang bestod byggeriet af to højhuse, men en finanskrise kom på tværs af det projekt. Siden er alt blevet komplet gentænkt, og to tårne er blevet til ét. Årsagen var særligt strengere krav til støj.

Lyddæmpende bygning

Udformningen af det aktuelle La Tour Tower som en halvcirkel, der rejser sig fra fem etager ved Randersvej til 31 etager ved Gøteborg Allé, gør, at bygningen er lyddæmpende i sig selv.

»Da jeg så de første skitser af projektet, var jeg klar over, at det var denne vej, vi skulle gå – 3XN Architects er enormt dygtige. Vandtårnet har haft en væsentlig betydning for La Tour Towers udformning, og det får virkelig en fremtrædende rolle fremover. Vandtårnet står ligesom på en platform, som bygningen smyger sig omkring,« siger hotelejeren, som naturligvis glæder sig over, at projektet langt om længe er ved at nå i hus:

»Det har været en sej proces, fordi det har været over en så lang periode – men ingen kan jo gøre noget ved en finanskrise. Nu er jeg bare glad for, at vi er så langt fremme, at vi snart kan få en nedrivnings- og byggetilladelse.«

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Artikelserie: Byens nye band
Debatindlæg

Debat: Patienter med visse diagnoser må ikke overlades til sig selv

Hanne Holst Rasmussen, sygeplejerske og forfatter, Dagmar Petersens Gade 78, Aarhus C
Det bør ikke være diagnoser, der er afgørende for, om et ubærligt lidende menneske kan få hjælp eller ej.

Debat: Hensynsløs handicapkørsel

Rebekka Andreasen, journalist, medlem af skolebestyrelsen på specialskolen Langagerskolen, Flintebakken 18, Risskov
6 mio. kr. Så mange penge håber Aarhus Kommune at spare på at effektivisere kommunens kørselstilbud, herunder også kørslen med handicappede børn til specialskoler og specialklasser.

Debat: Nu skal kommunens økonomi planlægges – kan vi gøre noget ved det?

KATE RUNGE, speciallæge i samfundsmedicin, medlem af Ældrerådet, tidl. embedslæge, byrådspolitiker og regionspolitiker
Hvad er vigtigst? Er det borgerne? Eller er det byen? Er det, at vi, der bor i Aarhus, trives i vores by? Eller er det vigtigere, at Aarhus bliver kendt ude i verden? Eller det hele?
Kirkearrangementer

Det sker i kirkerne

Koncerter, teaterforestillinger, foredrag. Se hvad der sker i byens kirker.
Annonce
Kommentar
Restauranter

Restaurant uden vægt på service

Som det ganske rigtigt hedder i Michelin-guiden er Restaurant Pondus en lille rustik restaurant med god mad til rimelige priser. Til gengæld kunne den godt lægge mere vægt på den gode service og atmosfære.

Kreativ strandvejsmad

Restaurant: Opfindsomheden er stor på Nordrestrandvej, og serveringerne er en fryd for øjet. Samtidig er omgivelserne rare – og serviceniveauet højt.
Seneste AGF nyheder
Guides til Aarhus
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her