*

Aarhus

En vanens mand er forsvundet

Savnet: Niels Joachim Nicholaisens faste vaner gør tidspunktet for hans forsvinding usikker.

Fredag aften var der for sidste gang kontakt til en glad Niels Joachim Nicholaisen. Lørdag blev hans pung, bilnøgler og pas fundet i hjemmet, og hans sportstaske var væk. Østjyllands Politi, familien og den private søgetjeneste Missing People er nu i gang med en eftersøgning af den selvstændige erhvervsdrivende.

Niels Joachim Nicholaisen sagde til sin hustru, at han havde lidt influenza i kroppen og ville lave en toast. Den 73-årige mand lød alligevel glad i telefonen, nærmest begejstret som sædvanlig.

Det var fredag omkring kl. 18 og ifølge sønnen Jesper Nicholaisen den sidste gang, nogen snakkede med den selvstændige erhvervsdrivende Niels Joachim Nicholaisen.

Lørdag ved middagstid vendte hustruen, Karin Nicholaisen, hjem til en tom lejlighed fra et besøg hos parrets datter på Sjælland. I lejligheden lå Niels Joachim Nicholaisens pung, pas og bilnøgler, til gengæld manglede hans sportstaske.

Niels Joachim Nicholaisen er nu forsvundet på fjerde døgn. På trods af at Østjyllands Politi søndag satte hundepatruljer ind i eftersøgningen, er der stadig så mange ubesvarede spørgsmål, at politiet hverken kan udelukke en forbrydelse, selvmord eller ulykke.

»Vi udelukker intet. Vi har ingen formodning om, hvad der kan være sket. Så vi undersøger alt,« siger Marianne Morgen, pressekoordinator hos Østjyllands Politi.

Ordenlig og konservativ

Jesper Nicholaisen – den ene af to sønner – forklarer, at familien siden lørdag har ledt efter Niels Joachim Nicholaisen på de ruter, som den 73-årige friluftselsker elskede at gå. Bl.a. i Marselisborg Skovene, langs Strandvejen, i Mindeparken og på lystbådehavnen.

»Vi har ikke fundet noget som helst. Vi ved ikke, om han er faldet i et hul, sø eller vandløb. For os er tanken om, at han skulle have gjort noget bevidst, uvirkelig, men vi kan jo ikke udelukke det. Politiet spørger os også, om han har virket oprørt, ked af det eller andet, men nej, det giver bare ingen mening,« siger Jesper Nicholaisen.

For bedre at forstå, hvorfor Jesper Nicholaisen ikke kan få sin fars forsvinden til at give mening, kan en karakteristik af faren hjælpe.

Niels Joachim Nicholaisen er en arbejdsom mand på 73 år, der for fire år siden fortrød sin pensionstilværelse. Derfor startede han konsulentfirmaet NJN, som i dag er en lille tomandsvirksomhed.

Ifølge Jesper Nicholaisen henter hans far energi ved at gå lange ture hver dag og ved at træne i Seierfitness på Spanien nær Rutebilstationen. Niels Joachim Nicholaisen har ikke en særlig stor omgangskreds. Hans bedste ven er hustruen Karin Nicholaisen, og hun tager sig af at pleje parrets venskaber.

Derudover beskriver Jesper Nicholaisen sin far som en ordenlig og konservativ mand, der er disciplinær og helst ikke fraviger sine vaner.

Bryder ikke sine vaner

Særligt den sidste del af beskrivelsen skaber usikkerhed om, hvornår Niels Joachim Nicholaisen forsvandt.

Det formodes, at han planlagde en tur i fitnesscenter, fordi hans pung, pas og bilnøgler lå efterladt i lejligheden, og sportstasken var væk.

Men da Niels Joachim Nicholaisen snakkede med sin hustru omkring kl. 18 fredag, befandt han sig i deres fælles hjem og gav udtryk for at være småsyg. Det samme havde han sagt til sin kollega, som han mødtes med samme dag på Jens Juuls Vej ca. kl. 14.30. Og da Seierfitness tilmed lukker kl. 19.00 i hverdagene, kan det tyde på, at han ikke havde planer om at træne fredag aften.

Østjyllands Politi

Beskrivelse

  • Niels Joachim Nicholaisen beskrives som: 73 år, 190 cm, slank af bygning, frisk af sin alder.
  • Han var iført knælang grøn vinterjakke og gule timberland-støvler. Muligvis også hue og med rygsæk.

Hvis planen derimod var at tage i fitnesscentret lørdag morgen eller formiddag, ville Niels Joachim Nicholaisen have afveget sin morgenrytme. I weekenden står han ifølge Jesper Nicholaisen altid op omkring kl. 06.00, henter sin avis og læser den til morgenmaden.

Da Karin Nicholaisen kom hjem lørdag middag, lå avisen stadig i postkassen.

»Hvis han er taget til træning om lørdagen, har han brudt sine rutiner. Og dem holder han sig til. Derfor tvivler jeg meget på, at han er taget af sted for at træne lørdag,« siger Jesper Nicholaisen.

Uanset Niels Joachim Nicholaisen hensigt er han aldrig nået ned til Seierfitness, da han hverken fredag eller lørdag er tjekket ind i centret.

Kameraer gennemgås

Familien gør selv, hvad den kan for at finde Niels Joachim Nicholaisen, og har bl.a. eftersøgt ham via sociale medier og gennem netværk.

Derudover samarbejder familien med Østjyllands Politi, som stadig er i gang med eftersøgningen.

Det samme er den private søgetjeneste Missing People. Organisationen noterede søndag og natten til mandag de overvågningskameraer, som findes langs ruten mellem Niels Joachim Nicholaisens hjem i Hendrik Pontoppidans Gade og Seier Fitness nær Rutebilstationen.

»Vi prøver at samle overvågningskameraer og måske udelukke, hvor han ikke er gået. Men det er mange timer, fordi vi er usikre på, hvornår han har forladt lejligheden,« siger René Nielsen, organisationsansvarlig for Missing People Denmark.

Har du set Niels eller har oplysninger, som kan hjælpe i eftersøgningen, bedes du kontakte Østjyllands Politi på 114 eller 87311448.

Har du set Niels eller har oplysninger, som kan hjælpe i eftersøgningen, bedes du kontakte Østjyllands Politi på 114 eller 87311448.Opslået af JP Aarhus8. februar 2016

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Aarhus lige nu
Forsiden lige nu

Seks kommuner har krav om hensyn til veganske børn

Greve Kommune serverer gerne vegansk mad for småbørn, pædagogerne bruger det som »anledning til at tale om forskellige kulturer«. Assens Kommune vil kun servere vegansk kost, hvis en læge blåstempler det, »for vi vil ikke eksperimentere med børn«.
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Debatindlæg

Debat: Kunden er kongen i Smilets By

Claus Bech, direktør, Aarhus City Forening
Kunderne har talt, og der er grund til at takke besøgende og kunder for loyalitet og lysten til at shoppe og opleve Aarhus City.

Debat: Tirstrup bør privatiseres

Flemming Kattrup, Strands Havvej 18, Knebel
I nu over snart 17 år har Aarhus Kommune syltet lufthavnen.
Sommerferie

Sommerferie for børn.

Se, hvad der sker i sommerferie i Aarhus
Kirkearrangementer

Det sker i kirkerne

Koncerter, teaterforestillinger, foredrag. Se hvad der sker i byens kirker.
Annonce
Kommentar
Restauranter

Stjernen funkler klart på Mols

Molskroen har skiftet køkkenchef, efter at Michel Michaud er draget tilbage til Skagen. Men der er ikke slækket på kvaliteten i Femmøller, som bød anmelderholdet på en forrygende aften af seksstjernet kvalitet.

498 g bøf blev til 256 g mad

Kødsvind: Hvad kan man egentlig forvente af kød på tallerkenen, når man bestiller en 500 grams ribeye. Vi lod det komme an på en prøve.
Seneste AGF nyheder
Guides til Aarhus
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her