*

Aarhus

Inspirationen hentes i hovedstaden

Siden oktober har der i København været en trafikcentral, lignende den man ønsker i Aarhus

På Kalvebod Brygge i København har Vejdirektoratet og Københavns Kommune i de seneste måneder arbejdet sammen om at overvåge trafikken i hovedstaden og guide trafikanter på den mest hensigtsmæssige måde gennem trafikken. Inspirationen til en aarhusiansk trafikcentral er i høj grad hentet her. Foto: Lars Krabbe

Aarhus vil lade sig inspirere af København og ultimativt have byen som forbillede.

I hvert fald når det kommer til en trafikcentral. For siden oktober har man i København haft en trafikcentral beliggende på Kalvebod Brygge, hvorfra Københavns Kommune i et samarbejde med Vejdirektoratet styrer og overvåger trafikken i hovedstaden.

Trafikcentral

Overblik, information, indgriben

  • En eventuelt kommende trafikcentral i Aarhus vil kunne:
  • Indsamle data i realtid om trafikmængderne og derved skabe overblik over den aktuelle trafiksituation.
  • Informere trafikanter og rejsende om trafiksituationen gennem dynamiske tavler og andre kommunikationskanaler.
  • Gribe aktivt ind for at forbedre fremkommeligheden, hvis der sker uheld eller uventede situationer

Aarhus Kommune vil lade sig inspirere af idéerne og erfaringerne fra den københavnske trafikcentral i arbejdet på at lave en trafikcentral i Aarhus.

»Det er klart, at vi skeler til, hvordan det går med trafikcentralen i København. Der samarbejder man med Vejdirektoratet, og det samme har vi tanker om at gøre i Aarhus,« siger Claus Pedersen, chef i center for byens anvendelse under Teknik og Miljø.

Han forklarer, at det også er meningen, at man i Aarhus vil have styringen af den kollektive trafik med i den aarhusianske trafikcentral.

Tættere dialog med borgere

Men har trafikcentralen i København så gjort en forskel for trafikken, selv om den kun har været operativ i få måneder? Det mener Mikkel Balskilde Hansen, enhedschef for trafikenheden i Københavns Kommune, at den har.

»Allerede nu ser vi mange af de fordele, trafikcentralen bringer med sig. Vi er kommet i en tættere og mere direkte dialog med borgerne. Man sidder skulder ved skulder med Vejdirektoratet, og det er der store perspektiver i. Så er jeg overbevist om, at det vi har oplevet i vores trafikcentral de seneste måneder, blot er begyndelsen,« siger han.

Hos Vejdirektoratet mener man også, at de første måneder med en trafikcentral i hovedstaden har vist, hvor stort potentialet er i at kunne styre trafikken fra et fælles sted »Vi har haft tilfælde, hvor vi har ledt trafikken uden om steder med opstået trængsel som følge af uheld. Der har været masser af situationer, hvor vi har opdaget, at vi har håndteret de trafikale problemer hurtigere end ellers, fordi alle kræfter er samlet det samme sted,« siger Charlotte Vithen, områdechef i Vejdirektoratet.

Hvor vigtigt for infrastrukturen i de større byer bliver det at have en trafikcentral i fremtiden?

»Jeg kan ikke tage stilling til, om det bliver en nødvendighed. Men der er ingen tvivl om, at der er masser af potentiale i at have en trafikcentral. I store skandinaviske byer som Stockholm og Göteborg er man i gang med at lave trafikcentraler,« siger hun og bekræfter, at Vejdirektoratet er i dialog med Aarhus Kommune om oprettelse af en trafikcentral i byen.

ITS og grønne bølger

I København holder trafikcentralen øje med både veje, broer og tunneler, hvorfor den hurtigt kan gribe ind, hvis der sker noget uhensigtsmæssigt.

Et andet vigtigt aspekt af trafikstyringen i det københavnske er ITS. For busser betyder det, at lyssignalerne giver busserne førsteret til at komme over, hvis der er behov for det. På udvalgte ruter bliver der prioriteret grønne bølger på bestemte tidspunkter af døgnet.

I Aarhus er idéen som sagt meget af det samme, som man lige nu ser udført i København. Udover Vejdirektoratet håber Aarhus Kommune også at få DSB, Midttrafik og letbanens kontrolcenter ind i trafikcentralen.

»Trafikanterne skal føle, at de får bedre, mere målrettet og aktuel trafikinformation både før og under transporten. Der er et stort potentiale i information og påvirkning af trafikadfærd, hvilket kan være med til at øge mobiliteten i vores hastigt voksende by,« siger Claus Pedersen fra Aarhus Kommune.

Før en trafikcentral kan blive til noget i Aarhus, skal et forslag en tur forbi byrådet til behandling. Så den politiske velvilje skal således også være til stede, inden Aarhus kan få sin trafikcentral

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Region Midtjylland afskediger ikke for at få råd til nybyggeri

Kære Oskar Christensen. Jeg går varmt ind for en Kattegatforbindelse ligesom resten af regionsrådet og de 19 kommuner i regionen og mange store erhvervsvirksomheder.

Debat: Man forstår så udmærket politikerleden

Peter Kehlet, Kresten Kolds Vej 42, Åbyhøj
Netop hjemkommet fra et møde i min bank, hvor jeg blev spurgt om, hvor mange gange jeg i det kommende år regnede med at hæve større pengebeløb i hæveautomaten.

Debat: En planøkonomisk taxalov

Lars Boje Mathiesen, folketingskandidat for Nye Borgerlige i Østjylland
Regeringen fejler med den nye taxalov, der vil gøre det sværere for mindre aktører at komme på markedet.
Restauranter

En duft af Latinamerika

Priserne er i den høje ende, men den nye restaurant Rømer er absolut et besøg værd. Køkkenet anstrenger sig for at give maden et autentisk sydamerikansk præg, og betjeningen er god.

Lad os beklage sammen

Restaurant: Letz Sushi i M. P. Bruuns Gade er både spisested og takeaway. Måske er den bedst til det sidste, for maden er der ikke noget i vejen med. Men servicen er der ingen undskyldning for.
Annonce
Guides til Aarhus
Redaktionen anbefaler
Artikelserie: Byens nye bands
Annonce
Bolig
Få plads med skrå reoler
Boligredaktøren udvælger hver uge et antal aktuelle historier og nyheder fra boglig- og designbranchen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her