*

Aarhus

Universitetet har købt kommunehospitalet

Der er tirsdag blevet sat underskrifter på en historisk stor ejendomshandel i Aarhus. 

Foto: Gregers Tycho

Flere års forhandlinger endte tirsdag med en af de største ejendomshandler nogensinde i Aarhus.

Region Midtjylland har solgt hospitalsbygningerne på Nørrebrogade – det tidligere Aarhus Kommunehospital – til Forskningsfondens Ejendomsselskab A/S (FEAS) for 807,5 mio. kr. 

FEAS, som er et datterselskab under Aarhus Universitets Forskningsfond (AUFF), vil nu i samarbejde med Aarhus Universitet udvikle et helt nyt campusområde på 110.000 kvm.

»Planen er at åbne det tætbebyggede område, og tilføre lys og luft til de grønne områder. Det betyder, at nogle bygninger skal rives ned. Vi vil styrke studiemiljøet med etablering af studie- og forskerboliger, så der også kan skabes noget liv efter kl. 16. Vi vil også leje ud til nye mindre erhvervsvirksomheder med relation til universitetet,« fortæller formanden for FEAS, Bent Müller.

Med købet får Aarhus Universitet ifølge rektor Brian Bech Nielsen mulighed for at samle og styrke en række af sine forskningsaktiviteter.

»Det er vigtigt for at kunne tiltrække studerende, men også for at skabe synergi mellem forskere og studerende. Vores ambition er at skabe en smuk og by-integreret campus med åbne og grønne områder og at fortsætte udviklingen af et forsknings- og undervisningsmiljø af høj international klasse,« siger Brian Bech Nielsen.

Region Midtjylland har ifølge regionsrådsformand Bent Hansen (S) fået den rigtige pris, og han mener, at regionen nu står godt rustet til at tage hul på et helt nyt kapitel, når Det Nye Universitetshospital i Skejby efter planen står klar i 2019.

»Det er vigtigt for os at have styr på finansieringen og med den nye handel er vi et syvmileskridt nærmere målet om at kunne lægge den anseelige sum på 2,2 mia. kr., der er regionens del af de nye sygehusbyggerier,« siger Bent Hansen med henvisning til, at regionen for et år siden solgte det tidligere amtssygehus på Tage Hansens Gade til Aarhus Kommune for 400 mio. kr. samt en stor grund i Skejby.

Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) er overbevist om, at de nye planer for området vil få afgørende betydning for byens udvikling.

»Kampen om at tiltrække viden og talent er benhård, og de nye muligheder for universitetet vil styrke byens position som en af Nordens førende uddannelses- og forskningsbyer,« siger han.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Ferier er en fantastisk tid at arbejde i en sfo

Jan Olesen, ansat, Hasle SFO Alkevej 9, Egå
Specielt sommerferien er en rigtig god tid. Normeringen er i top, tempoet falder langsomt til næsten ugidelighed …

Debat: Livet skal leves i det grønne

En by som Aarhus er godt på vej fra smilets by til betonens eldorado.
Restauranter

Et pletskud i spisesalonen

Smørrebrød er vel typisk noget, man spiser til frokost. På Kählers Spisesalon serveres det imidlertid også til aften. Suppleret med forret og dessert er det fint.

Golfmad til favorable priser

Restaurant Unico serverer enkle retter i en lettere forfinet udgave – til lave priser. Det lykkes ganske godt, i hvert fald et stykke hen ad vejen. Til gengæld er betjeningen haltende og usikker.

China Wok House er flyttet

I mere end 40 år har China Wok House forsynet aarhusianerne med sprøde forårsruller og dybstegte rejer. Nu er restauranten flyttet ned til åen.
Annonce
Redaktionen anbefaler

Mange har sprunget 2017 over

4 af 10 aarhusianere har endnu ikke interesseret sig for kulturhovedstadsåret. Det er som forventet, mener både borgmester og ledelsen af Aarhus 2017.
Annonce
Svimlende smuk udstilling i Danmarks ældste by
Da Marco Polo ankom til Kina i det 13. århundrede, var han tydeligt begejstret for Østen, som på mange områder virkede mere avanceret end hans hjemlige Venedig. Aktuel udstilling på Museet Ribes Vikinger tilbyder et blik på den kultur, Polo så og beskrev. 
Se flere
Svimlende smuk udstilling i Danmarks ældste by
Da Marco Polo ankom til Kina i det 13. århundrede, var han tydeligt begejstret for Østen, som på mange områder virkede mere avanceret end hans hjemlige Venedig. Aktuel udstilling på Museet Ribes Vikinger tilbyder et blik på den kultur, Polo så og beskrev. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her