*

Aarhus

Aarhus sætter pris på arkitektur

Aarhus Kommune præmierer smukke og gode eksempler på byggeri, butiksfacader og privat byfornyelse.

Åboulevarden 41-45: Andelsboligforeningen Aarhusgården har over en årrække renoveret det meste af ejendommen. Butiksfacaden rummer nu fem større forretninger, der udgør en sammenhængende og harmonisk helhed. Facaden præmieres for den gennemførte renovering, der igen giver den samlede ejendom et markant løft, den fine farve- og lyssætning, samt for at det er lykkedes at samarbejde med alle de forskellige forret ninger i underetagen. Fotos: Aarhus Kommune

Ordningen

Præmiering

  • Præmieringsordninger begyndte på initiativ af borgmester Bernhard Jensen med ”Præmiering af vel vedligeholdte boligejendomme” i 1961, og siden er facader og nybyggeri også kommet med.
  • Præmieringsordningerne for Nybyggeri, Byfornyelse og Skiltning er en del af Aarhus Kommunes Arkitekturpolitik.
  • Ved udvælgelsen lægges der vægt på kvalitetssans, indlevelse for helheden samt fornyelse.
  • Heri indgår betragtninger om rumlige og æstetiske aspekter, funktionel udformning, materialebearbejdning og miljømæssige egenskaber.

Flotte renoveringer af butiksfacader, enfamiliehuse og selv et lille toilethus kan være med til at inspirere andre til at højne det arkitektoniske niveau i Aarhus.

Det håber stadsarkitekt Stephen Willacy, og derfor præmierede Aarhus Kommune tirsdag fem markante projekter, som på hver sin måde gjorde sig bemærket i 2014.

»Det er en stor dag for mig som stadsarkitekt. Alle de her projekter tilføjer byen noget kvalitet, og jeg håber virkelig, at det vil inspirere butiksejere, boligejere og andre, som skal gennemføre mindre projekter i byen, til at tænke i de her baner,« siger Stephen Willacy.

De små projekter

Selv om Aarhus har en officiel arkitekturpolitik, er det ifølge stadsarkitekten også vigtigt, at små private projekter helt ude på villavejene bidrager til det samlede billede af en smuk by.

»I forbindelse med Arkitekturens Dag præmierer vi typisk store havneprojekter, Moesgaard Museum og Botanisk Have, men den her præmiering afspejler en interesse for de mindre projekter, som man glædes ved, når man færdes i byen,« fortæller han.

I går var der således ved et arrangement på Aarhus Rådhus hæder til butiksfacaderne Åboulevarden 41-45 og Nørre Allé 24-26 og tre ejendomme på Albert Naurs Vej 20A, Hans Hartvig Seedorffs Stræde 16A-B og Skovbrynet 3.

Albert Naus Vej 20A: En omfattende energirenovering af en typisk 1970’er-villa på ca. 160 kvm. Hovedkonceptet har været en gennemskæring midt i huset, som giver transparens og sammenhæng. Villaen præmieres for transformeringen med en omfattende energirenovering til et nyt tidstypisk og ungt hjem med velvalgte historiske spor.

»Enfamiliehuset på Albert Naurs Vej i Højbjerg er et meget godt eksempel, fordi der er mange af den type boliger, som trænger til en kærlig hånd, og det er faktisk ønsketænkning, at man ville kunne berige vores by med sådan nogle smukke renoveringer,« siger Stephen Willacy, som også fremhæver de to butiksfacader.

Et godt eksempel

»Butiksfacaden i Nørre Allé sætter med kobbermaterialet et helt nyt kvalitetsniveau og er med til at løfte hele den strækning, som ellers ikke er noget at råbe hurra for. På Åboulevarden er underetagen utrolig flot og nænsomt renoveret, så reliefvirkningen i gadeniveau bevares og tilføjer det hjørne noget fantastisk,« konstaterer stadsarkitekten.

Hans Harvig Seedorffs Stræde 16 A-B: Foran det fredede børneasyl i Hans Hartvig Seedorffs Stræde er der skabt et femetages infill-byggeri med en delvis tilbagetrukket underetage samt et fag, der er rykket ca. 2 m tilbage fra gadelinjen. Byggeriet præmieres for den fine integrering i bybilledet og for sit enkle og rene udtryk, der står stærkt med sit eget udtryk og i eminent samspil med bebyggelsen på Rådhuspladsen.

Det lille hus

Renoveringen af Anemonehuset på Skovbrynet 3 er efter hans mening også meget vellykket.

Skovbrynet 3: Anemonehuset er opført i 1906 til landsudstillingen i 1909 og har været et af byens offentlige toiletter frem til 2005. Efter at have stået tomt en årrække overtog Rudolf Steiner Børnehaven Solhjem bygningen. Anemonehuset præmieres for den gennemførte renovering, samt for at bygningen ved transformering til ny anvendelse nu er bevaret til glæde for alle, der anvender og passerer bygningen.

»Jeg bliver glad for at se, at sådan et lille toilethus kan få en ny funktion, og det vil som skovbørnehave få betydning for mange menneskers begyndelse på skolelivet. Det er et fantastisk sted, som også giver andre noget,« fastslår han.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Hjælp! – nu kommer arkitekterne

Ole Christiansen, cand. mag. Skanderborg
Godsbanen er et mini-Christiania på den gode måde. Men freden er måske forbi.

Debat: E45 løser ikke fremtidens trafikproblemer alene

Poul Andersen, fhv. folketingsmedlem (S), formand for Hærvejskomitéen Drejøvænget 45, Middelfart | Jens Vibjerg, fhv. folketingsmedlem, medlem af Hærvejskomitéens styregruppe Den Hvide Facet 1, 15A, Vejle
Restauranter

Tilbage til traktørtiden

Efter en lidt turbulent og usikker tilværelse har Ludvigslyst manifesteret sig som et traditionelt traktørsted nær Julsø ved Silkeborg.
Annonce
Guides til Aarhus
Redaktionen anbefaler
Artikelserie: Byens nye bands

Modest er på vej til Roskilde

Efter fire års udvikling er Aarhus-rockbandet blevet hyret til Roskilde Rising, og bandet har nye numre på vej, som er indspillet hos producer Jens Benz i København.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her