*

Kommunalvalg Aarhus
Aarhus

Panoramahøjhus skyder op på Ceres-grunden

Fundamentet til det 20 etager høje Ceres Panorama-projekt er færdigt, og nu begynder entreprenøren at bygge i højden. 80 personer har allerede vist interesse for at købe en lejlighed, fortæller ejendomsmægler.

Illustrationen med panoramaudsigt fra penthouse-tagterrassen er taget med en drone på det nøjagtige koordinat, så det viser udsigten, præcis som den bliver, når Ceres Panorama står færdigt. Illustration: Schmidt Hammer Lassen

Fundamentet til byens nye højhus – det 20 etager høje Ceres Panorama – er næsten færdigt, og om kort tid begynder bygherren A. Enggard A/S at bygge i højden.

»Tårnkranen er allerede klar på pladsen, og i slutningen af måneden begynder byggeriet. De tre første etager bliver erhvervsbyggeri, som vil være færdigmonteret i marts. Derefter begynder vi på selve tårnet. Det kommer til at tage tre uger at bygge hver etage,« fortæller projektleder Peter Thorsgaard.

Ceres Panorama bliver Ceres-byens første og største byggeri og bliver som sådan den nye bydels centrum – og samtidig blandt en lille håndfuld af højhuse i Aarhus bl.a. den 18 etager høje bygning Prismet i Ceres-krydset ved siden af.

Eneste på grunden

»Ceres Panorama bliver det eneste højhus på grunden. Resten af husene bliver på otte og ni etager eller derunder. Den generelle byggehøjde i området bliver på fire-fem etager. Det er meget bevidst i lokalplanen, at der nogle enkelte steder stikker en top op for at skabe noget dynamik i byen,« fortæller Peter Thorsgaard.

Panorama og den nye bydel er en del af vækststrategien for Aarhus, fortæller Bente Lykke Sørensen, chef for Center for Byudvikling og Mobilitet i Aarhus Kommune.

Tre byprojekter

»Vi har tre store projekter omkring midtbyen – bl.a. Ceres-byen, der er en udnyttelse af den gamle bryggerigrund med virksomheder, boliger og butikker side om side med uddannelsesinstitutioner og den smukke park,« siger hun med henvisning til beliggenheden lige ved den gamle og snart offentlige Ceres Park og Aarhus Å, som der skal bygges en bro over.

Netop med placeringen ved det spirende kulturcentrum omkring Godsbanen og tæt på Aros og musikhuset på den ene side og Den Gamle By og Botanisk Have på den anden, mener ejendomsmægler Bjarke Ankjær fra Nybolig Aarhus, at projektet vil appellere bredt.

Seniorer og unge

»Panorama henvender sig til seniorer, som måske vil flytte tilbage til byen, men i lige så høj grad til børnefamilier med et til to børn. Og samtidig henvender de mindre lejligheder sig til unge og den moderne single. Det bliver helt unikt at kunne tilbyde folk at bo i et af de mest ikoniske områder i Aarhus’ arbejder- og industrihistorie,« siger Bjarke Ankjær.

Ceres-Panorama

20-etagers højhus

  • Start byggeri: Forår 2014
  • Forventet afslutning: Ultimo 2016
  • Antal etage-kvm: 12.185 kvm bolig. Dertil kommer fællesareal og 6000 kvm erhverv
  • Etager: 20
  • Antal boliger: 130
  • Arkitekt: Schmidt Hammer Lassen.
  • Bygherre: A. Enggaard A/S

Dertil kommer højden på byggeriet, som i sig selv bliver en attraktion, fordi mange af de 130 lejligheder i projektet ifølge ejendomsmægleren få udsigt.

»Det bliver helt unikt at kunne bo centralt i Aarhus og få det overblik over byen og bugten. Allerede på sjette-syvende etage har man en flot udsigt over byens tage, og fra ottende etage har man udsigt til havnen. Derfra og op føler man faktisk, at man kigger lidt ned over byen,« fortæller Bjarke Ankjær.

Salget begynder først om seks måneder, men allerede nu har 80 personer vist interesse for at købe en lejlighed ved at blive skrevet på en såkaldt interesseliste.

Stor prisspredning

Der bliver stor spredning på priserne. De billigste toværelses lejligheder på 51 kvm i bunden af byggeriet vil blive sat til sag for 1,35 mio. kr., mens de store familielejligheder på 100 kvm højere oppe vil blive solgt for 3-4 mio. kr. De store penthouselejligheder på toppen med 90 kvm taghave og udekøkken vil komme til at koste op til 12 mio. kr.

»Priserne kan godt forsvares, for gennemsnitsprisen er 34.000 kr. per kvadratmeter, hvor den er 40.000 kr. i Lighthouse. Og her kommer man til at bo i en etableret bydel med Ceres Park, og det er virkelig charmerende med de gamle fredede træer, som giver området noget stemning og karakter,« siger Bjarke Ankjær.

Følg
Jyllands-Posten
Aarhus lige nu
Forsiden lige nu

JP mener: Alternativet afslører sin politiske umodenhed

De seneste dages afsløringer af forholdene i Alternativet viser et parti, der har alvorlige problemer med at opbygge politisk modenhed og seriøsitet.
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Vejsystemet i Aarhus sander til

Erik Skals, ingeniør, Jelshøjvænget 15, Højbjerg
Kommunen laver løsninger, der ikke er gennemtænkte, den løser et problem, men skaber samtidig nye andre steder. Der efterspørges overblik og bedre trafikale løsninger, men vi oplever kun lappeløsninger i infrastrukturen.

Debat: Vil nogen lukke Ellekærskolen?

Nels Møller, tidligere skoleleder på Ellekærskolen | Torben Haugaard, tidligere skoleleder på Ellekærskolen
Restauranter
Annonce
Annonce
En historisk og skuffende dag for Alternativet
Alternativet fik stemmer nok til én plads i Aarhus Byrådet. Kandidaten for partiet Sander Jensen kalder pladsen i byrådet en sejr, men er ked af resultatet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her