*

Privacy Policy Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her
Aarhus 11.09.2013 kl. 07:45

Kontanthjælpsreform giver nye muligheder

Ledighed: Den nye kontanthjælpsreform, som træder i kraft den 1. januar, bliver central for Jobcenter Aarhus i opgøret med lange sagsbehandlingstider.

Arbejdet med at afhjælpe et stort arbejdspres og lange sagsbehandlingstider i Jobcenter Aarhus er i fuld gang. Men løsningen er ikke fundet endnu.

Sådan forklarer Christian Schacht-Magnussen, jobcenterchef i Aarhus Kommune, efter at jobcentrets Afdeling 4, der varetager arbejdet med kontanthjælpsmodtagere under 30 år, er blevet genstand for hård kritik fra Arbejdstilsynet.

Reformen

Den nye kontanthjælp

Udvalgte punkter i kontanthjælpsreformen:

  • Kontanthjælp bliver afskaffet og erstattet af uddannelseshjælp til unge under 30 år uden uddannelse. Uddannelseshjælpen er på niveau med SU.
  • Alle unge under 30 år uden uddannelse får et uddannelsespålæg.
  • Enlige forsørgere og unge mødre får særlig støtte og økonomisk hjælp til at komme i uddannelse.
  • Personer over 30 år, der kan arbejde, skal i arbejde, og de bliver mødt med klare krav og forventninger.
  • Kontanthjælpsmodtagere med komplekse problemer skal hurtigst muligt – og senest efter seks måneder – have en helhedsorienteret og jobrettet indsats.
  • Personer, der godt kan arbejde, får fremover en sanktion, hvis de ikke lever op til kravene om at søge job.

»Der er ingen tvivl om, at det er en alvorlig situation. Ikke mindst når Arbejdstilsynet går ind i den,« siger han.

»Nu er der nedsat nogle arbejdsgrupper med medarbejderrepræsentanter, som sammen med et eksternt konsulentfirma er ved at se på, hvordan vi løser udfordringerne. Jeg vil spændt afvente, hvad der kommer ud af det.«

En af de ting, som vil få en stor indflydelse på det fremtidige arbejde i Jobcenter Aarhus, er den nye kontanthjælpsreform, som træder i kraft efter nytår.

Med den følger et øget fokus på unge ledige, på uddannelse og på hurtigst muligt at få arbejdsparate kontanthjælpsmodtagere tilbage på arbejdsmarkedet. Og reformen lægger et naturligt pres på landets kommuner, forklarer Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.

»Der er et højt ambitionsniveau, og det skal kommunerne leve op til. Det tager tid at geare sin organisation til at klare de opgaver, reformen indeholder. Det er meget mere ressourcekrævende, end det har været tidligere,« siger han.

Færre jobcentre?

Christian Schacht-Magnussen forklarer, at netop den nye kontanthjælpsreform kan blive afgørende for, hvordan arbejdet med unge kontanthjælpsmodtagere skal håndteres fremadrettet.

»Der skal laves om på nogle ting, og det kan betyde, at vi organisatorisk kan indrette os på en måde, som gør det hele lidt nemmere. Jeg vil ikke sige, at tingene kun kan løses ved, at der bliver tilført flere ressourcer. Men jeg vil heller ikke sige, at de ikke kommer,« siger han.

Lige nu diskuteres det også, om antallet af jobcentre på landsplan skal begrænses, og flere store jobcentre med et større befolkningsgrundlag skal etableres i stedet. Den idé er bl.a. Hans Halvorsen (S), beskæftigelsesrådmand i Aarhus Kommune, fortaler for. Marc Perera Christensen, spidskandidat for De Konservative i Aarhus, har et andet forslag til, hvad der er behov for. Han er yderst kritisk over for de problemer, som Arbejdstilsynet fremhæver efter sit besøg i Jobcenter Aarhus’ Afdeling 4.

K: Formidling i udbud

»Vi har i en årrække plæderet for at få jobformidlingsopgaven i udbud, så vi kan få flere aktører ind og udsætte området for konkurrence. Noget tyder på, at Aarhus Kommune simpelthen ikke har kompetencen til at styre det 100 pct.,« siger han.

»Til budgetforhandlingerne vil vi arbejde for, at en større del af beskæftigelsesindsatsen bliver udliciteret. De problemer, som Arbejdstilsynet fremhæver, taler for, at der bliver gjort noget.«

Hans Halvorsen er langtfra enig med Marc Perera Christensen.

»De borgerlige tror, at vi kan klare alle verdens opgaver ved at udlicitere dem til det private erhvervsliv. Det er jeg ikke enig i. 85 pct. af vores aktiveringsopgaver ligger allerede hos private aktører, og det synes jeg, at Marc Perera skal skrive sig bag øret,« siger han.

Fejlplaceringer

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Sag om spritbilists trafikdrab for retten
Mandag skal sagen om spritbilisten, der dræbte den 21-årige Liv Astrup Ley på Paludan Müllersvej sidste år for retten. Otte vidner er indkaldt i sagen, hvor den 34-årige spritbilist risikerer op til otte års fængsel og frakendelse af kørekortet.
Fejlplaceringer
Unge skal ikke på kontanthjælp. De skal uddannes eller arbejde.
Annonce
Annonce
forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Flertal: Fordeling af flygtninge er urimelig
Et klart flertal af aarhusianerne mener ikke, at det er i orden, at Aarhus skal modtage 515 flygtninge, mens Københavns Kommune er fritaget. De mange flygtninge presser flere kommunale afdelinger. 
Kirkearrangementer

Det sker i kirkerne

Koncerter, teaterforestillinger, foredrag. Se hvad der sker i byens kirker.
Annonce
Annonce
Kommentar
Kommentar
Restauranter
  • Anmeldelse af Canblau

    Dagens tapas har ikke meget med de oprindelige tapas at gøre. De er meget bedre.

    En kold og varm aften på havnen

    Seafood på Marselisborg Havn serverer veltilberedt fisk og skaldyr i maritime omgivelser, som denne aften desværre nærmest blæste væk i en kølig forårsvind.

    Græsk hjertelighed i Egå

    Den græske restaurant Sevags ligger ved en parkeringsplads i et ucharmerende butikscenter i Egå, men indenfor er der sydlandsk stemning med hygge om gæsterne og store portioner på tallerkenerne. Her skal man nok blive mæt.

Seneste AGF nyheder
Guides til Aarhus
Annonce
På Fanø kan de fleste hunde ikke bide
Porcelænshunde, sæler og søfolk hører med til Fanøs dna. Dertil kommer smukke huse og enorme sandsletter. 
Se flere