*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

tirsdag 21. oktober 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten aarhus
Aarhus 19.05.2013 kl. 06:00
Rema1000 vil opføre et supermarked i Nørre Allé, hvor der tidligere har ligget en møbelforretning. Foto: Casper Dalhoff

Rema 1000 rykker ind med nyt supermarked i centrum

Lastbiler med varer får lov at parkere lige uden for det nye supermarked.

Aarhus får endnu et supermarked i centrum, når den fremadstormende discountkæde Rema 1000 – formentlig næste år – åbner en forretning på godt 1.000 kvm på Nørre Allé.

Det er ikke et sted, vi er glade for, at der skal holde lastbiler. Men vi har ikke kunnet finde en anden løsning end den skitserede.
Anne Lisbeth Sørensen, ingeniør, Aarhus Kommune

Supermarkedet indrettes på adressen, hvor Laursen Møbler har ligget i en årrække. Den nuværende sammenbyggede ejendom skal nedrives for at give plads til et nyt, arkitekttegnet byggeri i fire etager med Rema 1000 i stueplan og ca. 1.000 kvm boliger på de øverste stokværk.

Et stort arbejde

Det nuværende byggeri har kun et forretningslokale i stueplan og en etage på første sal.

Ifølge statsautoriseret ejendomsmægler Jan Nickelsen fra Colliers, som har formidlet salget af ejendommen, har det været et stort arbejde at få alle brikker til at falde på plads i forhold til myndighederne, og han glæder sig over, at det nu er lykkedes.

Jan Nickelsen oplyser, at ejendommen oprindeligt blev solgt til Reitan Ejendomsudvikling, Rema 1000's udviklingsselskab, men at matriklen nu ejes af Eriksen Arkitekter, som også har tegnet det nye byggeri.

Stephan Sørensen fra Reitan Ejendomsudvikling ønsker ikke at oplyse, hvad selskabet i sin tid gav for ejendommen, men ifølge JP Aarhus’ oplysninger var den omregnede kontantsum knap 16 mio. kr.

Stephan Sørensen forventer, at byggearbejdet påbegyndes inden for nogle uger.

I lighed med en anden Rema 1000-butik, som for nogle år siden blev indrettet på hjørnet af Frederiksgade og Vester Allé i Aarhus, får det nye supermarked på Nørre Allé heller ingen kundeparkeringspladser, bekræfter Stephan Sørensen.

Levering af varer

En særlig udfordring i forbindelse med Aarhus Kommunes godkendelse af supermarkedet på Nørre Allé har været at sikre, at leverancen af varer med lastbiler ikke skaber trafikalt kaos i den forholdsvis smalle gade.

Ingeniør Anne Lisbeth Sørensen fra Aarhus Kommunes vejafdeling forklarer, at man er landet på en løsning, der indebærer, at varer ikke må leveres uden for supermarkedet i tidsrummet mellem kl. 06 og 19, hvor der er mest trafik på vejen.

»Af- og pålæsningen skal i øvrigt ske under hensyntagen til de generelle regler for støj,« siger hun.

Kommunen har lavet opmålinger, som viser, at der er plads til, at biler vil kunne passere en parkeret lastbil, der holder i forlængelse af busstoppestedet med varer til det kommende supermarked på Nørre Allé, siger Anne Lisbeth Sørensen

»Det er ikke et sted, vi er glade for, at der skal holde lastbiler. Men vi har ikke kunnet finde en anden løsning end den skitserede,« tilføjer hun.

Stephan Sørensen er meget tilfreds.

»Vi har haft et fantastisk samarbejde med Aarhus Kommune og fået en brugbar løsning for alle parter,« mener han.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
forsiden lige nu

Provinsborgmestre står sammen om angreb på hovedstadens pengekasse

Stort set alle provinskommuner giver nu opbakning til kravet om, at den såkaldte hovedstadsudligning skal fjernes.

Vestas-chefer sigtet for bedrageri i Tyskland

Tidligere ledere er mistænkt for at have udbetalt kunstigt høje provisioner.

Professor: Ebola-helbredt læge er ikke nødvendigvis immun

Den norske læge som blev inficeret med ebola vil tilbage til Afrika.

Amerikansk politi jagter politimorder i skovområde

På sjette uge er en formodet politimorder på fri fod i Pennsylvania.

Gå på jagt efter dine egne lykkepiller

Vi bærer alle rundt på et indre medicinskab. Her får du nøglen til lykkepillerne.

Bayern München udraderede Roma

Bayern München var ikke til at stoppe, da tyskerne tirsdag aften slog Roma.
Annonce
Aarhus-redaktionen anbefaler
Tusindvis af parkerings-kroner betales tilbage
Efter at have sendt rykkere ud til borgere under klagesager i to år, ændrer Aarhus Kommune praksis. 
Annonce
Annonce
Kommentar
Tema

Moskéen på Grimhøjvej

Miljøet omkring moskéen på Grimhøjvej kritiseres for at radikalisere unge muslimer. Læs mere
Restaurantanmeldelser
  • Gode ben og fedtet isbar

    Kødfulde ribben, hurtig betjening, glade børn og et strejf af Amerika midt i Aarhus. Det hele er, som det plejer at være på Bones, hvor en temmelig fedtet softicebar dog trækker oplevelsen ned.

    Ingen slinger i valsen på bistroen

    Slinger Bistro har overtaget Herefords lokaler på hjørnet af Skolegade i Aarhus med en helt nye menu fuld af sofistikerede og overraskende smagssammensætninger. Den er et besøg værd.

    Den hæderlige og den adelige

    Blandt Åboulevardens mange restauranter og caféer skiller Castenskiold sig ud med et lidt pompøst ydre. Setuppet lover imidlertid lidt mere, end der er dækning for. I hvert fald denne aften.

Tema

Aarhus som kulturhovedstad

Følg forberedelserne til Kulturby 2017. Læs mere
Seneste AGF nyheder
AGF: Jønsson fik stemplet ind
Ung AGF’er fik spilletid efter et par ugers kamppause, og det forvaltede han godt i 0-0-dysten mod Vendsyssel. 
Aktuelle kampe - 1. Division
18.09.2014
AGF - Vejle BK   0 - 1
28.09.2014
AC Horsens - AGF   1 - 2
05.10.2014
AGF - Skive IK   0 - 0
15.10.2014
AGF - Lyngby   2 - 3
19.10.2014
AGF - Vendsyssel FF   0 - 0
23.10.2014
AGF - AC Horsens
02.11.2014
Viborg FF - AGF
06.11.2014
AGF - Vejle BK
15.11.2014
Brønshøj BK - AGF
30.11.2014
FC Fredericia - AGF
Kommentar
Guides til Aarhus
Annonce
Annonce