*

Aarhus

Jacob Evar død

Jacob Evar er død. Igangsætteren, der begyndte som arbejdsmand til 12 kroner i timen og endte som mangemillionær, blev i lejligheden i Århus ramt af en blodprop og skal i slutningen af ugen begraves i Tel Aviv i Israel. Han blev 62 år.

Jacob Evar troede på livet. Han havde stillet store krav til sig selv og opfyldte dem. Det fyldte ham især med taknemmelighed, og han var stolt som en lille dreng, da han efter at have vist rundt i sin penthouse lejlighed over for fiskerihavnen i Århus tog mig med ud på terrassen.

»Jeg er glad,« sagde han. »Hvordan skulle jeg kunne være andet. Hver dag siger jeg til mig selv: I morgen bliver endnu bedre.«

I dag, kun to måneder senere, er Jacob Evar død. Igangsætteren, der begyndte som arbejdsmand til 12 kroner i timen og endte som mangemillionær, blev i lejligheden i Århus ramt af en blodprop og skal i slutningen af ugen begraves i Tel Aviv i Israel. Han blev 62 år.

I efteråret havde han været plaget af en virussygdom, der kan have advaret ham om, at livet har sin begrænsning. Måske var det derfor, at vi skulle aftale de mange kommende samtaler, der skulle have resulteret i en bog. Stof var der nok af.

Født i Bagdad

Han var født i Bagdad, skolet i fattigdom og hærdet af forfølgelse, men det var, som om en ukuelig naivitet havde overlevet hos ham. Han så med ukuelig optimisme muligheder, ingen andre havde fået øje på. Hos denne flittige, konsekvente forretningsmand var brændstoffet begejstring.

Da Jacob blev født i 1941 var ragnarok i gang. Jøderne i Irak havde det ikke lettere end jøderne i Tyskland, hvor man det år planlagde århundredets forbrydelse »Endlösung der Judenfrage.«

»Hvad var årsagen til, at din familie boede i Irak?«

»Den finder du helt tilbage i 585 f. Kr. Dengang ødelagde Kong Nebukadnezar II under et af sine mange krigstogter i nabolandene Jerusalem og førte jøderne i det babyloniske fangenskab.«

Jacob, der mange generationer senere var en af efterkommerne, huskede især en episode fra sin drengetid. Det var én ting at være udelukket fra offentlige skoler, blive spyttet på, forhånet og forfulgt, men det var dog værre, da han mistede den fodbold, som han havde lavet af papir.

Nogle store drenge råbte skældsord mod den lille jødedreng og huggede uden videre hans bold.

Da Jacob grædende beklagede sig til sin mor, der i dag lever i Tel Aviv, slog hun ham. Græde, det var det eneste, han ikke skulle.

»Så har de nemlig for alvor fået ram på dig,« forklarede hun.

Jacob så som barn ikke meget til sin far, der som partisan havde været fange hos englænderne i det daværende Palæstina. Han havde travlt med at smugle jøder ind det nuværende Israel, før staten blev oprettet i 1948.

Familien, mor, far og fem børn blev svejset sammen i modgang. Den fik sin første store drøm opfyldt i 1950, da den rejste til Israel. Det fik så være, at den stort set måtte sige farvel til, hvad den ejede. Alt skulle kunne rummes i én kuffert.

Soldat i pansertropperne

Omgivet af fjender, hvis erklærede mål er at kaste jøderne i havet, er værnepligten ikke til diskussion i Israel. Man skal forsvare sit land. Jacob blev soldat. Han avancerede til oversergent i pansertroppernes infanteri og var med i 1967 krigen, da Israel sejrede og erobrede Vest-Jordan-landet, Gaza, Sinai-halvøen og Golan-højderne samt indlemmede Østjerusalem.

Kun ugerne tænkte han tilbage på den høje pris, der blev betalt for at overleve. Minderne om de store slag, smerter og lidelser, om faldne kammerater og ødelæggelser kunne ikke midlens af heroismen og sejrene. Ingen andre end dem, der var med, kan fatte et panserslag over 36 timer.

Han blev hjemsendt, studerede økonomi på universitetet i Tel Aviv, blev gift og fik en lille søn, men ville rastløs, søgende ud og væk.

Venskab med en egypter

På vagt i Sinai havde han sluttet et tavst venskab med en egypter på den anden side, og mindet om blodsudgydelsernes absurditet fik ham til at lede efter fred. De risikerede jo at skulle skyde på hinanden, hvis andre besluttede det.

Efter skilsmissen tog han til Europa på stop og mødte på båden hjem den unge danske pige, Inger, der skulle i kibbutz. Den søde musik, der opstod, fik dem til sammen at rejse til Århus, hvor de blev gift i 1969.

35 år senere, den dag i lejligheden i Langelinjebyggeriet, serverede Inger kyllingesalt med bacon, og Jacob skænkede ædel, rubinrød, israelsk vin med rund hånd. De to havde den synlige fortrolighed, uhøjtidelige omgangsform og hjertelighed, der kommer af fuldt og helt at have et liv sammen. Hjerteskærende er det at tænke på, at Inger var på besøg i USA hos sine børn, da hun mistede sin mand.

Jacob viste mig en elefantfigur.

»Se her, jeg har købt den i en lufthavn i Afrika. Jeg gav kun lidt for den. Måske er den kun af bly og forgyldt. Måske er den af guld. Jeg aner det ikke og er ligeglad. Jeg vil ikke have den vurderet. Tanken om at den kan være en skat er da herlig.«

Jacob begyndte som arbejdsmand hos en entreprenør i Århus. I 1971 købte han sammen med Inger en grillbar over for Botanisk Have. Han var der, syntes man, altid. Han kokkerede og serverede. Blev dus med byen.

I de ydmyge omgivelser fødtes begrebet "Hos Jacob". Maden var eksotisk anderledes og velsmagende, og vi ikke så helt unge stod i kø med mange unge for at få bord.

Jacob's Bar BQ

Halvandet år senere blev dørene til Jacob's Bar BQ i Vestergade slået op med duft af trækul, lammekød og sandart. Alle skulle derhen. Lokal- og landspolitikere, drevne gratister, ministre, skuespillere, folk, der var kendte, og andre, der bildte sig ind at være det, sad lårene af hinanden. Århus er lille nok.

Søren Pilmark sang og spillede for et måltid mad, og andre mere poppede, der i dag har lige så tunge tegnebøger som maver, kom i tv og radio via transmissioner "Hos Jacob".

Restauratøren selv voksede i format sammen med sin gesjæft. Folk skulle have en ordentlig vare for deres penge. Han stillede så strenge krav til de ansatte, at nogle kunne følge sig forurettede, men ikke mindre krav til sig selv. Dette generøse menneske forfulgte metodisk en strategi, men var ærlig i alt, hvad han foretog sig. Selv omskæringen af den ene af hans sønner blev til en fest med daværende udenrigsminister Kjeld Olesen som deltager.

Introduktionen af kalkunkød og pitabrød blev dele af en import- og eksportvirksomhed, der skød knop som byens parcelhuse. Der var, viste det sig, masser af penge i mel, salt og vand.

Aldrig så man Jacob gå tilbage til en fuser, så derfor opgav han sine forsøg i den københavnske restaurationsbranche lige så ubemærket, som han med pomp og pragt havde invaderet den.

Aldrig blev han færdig. Altid var han på vej.

Han blev hotelejer i 1996, men bortforpagtede Plaza på Banegårdsplads i 1999. Pita-fabrikken i Hasselager er længst blevet solgt, og hans bror Simson er daglig leder og medejer af Bar BQ, men ved sin død var Jacob Evar stærkt engageret i ejendomsprojekter både i Danmark og i Frankrig.

Egen bolig havde han ikke kun i Århus, men på Manhattan i New York og i Frankrig, ligesom familien havde to lejligheder til rådighed i Tel Aviv.

Vildtvoksende fantasi

Jacob Evar havde en kreativ kraft med lige dele vildtvoksende fantasi og nøgternhed, der var alt for voldsom til en pensionisttilværelse. Man har pligt til at bruge de evner, man har fået.

Mødte man ham i kontoret "Jacob's Administration" på øverste etage af Plaza, havde han trods evigt kimende telefoner god tid. Han fortalte om den gode kunst på sine vægge, om ferieprojektet i Frankrig, om sine to voksne børn i USA og de andre to i Danmark. Han var for stor til falsk beskedenhed.

Jacob Evar var bekymret over den hastigt voksende antisemitisme i det multinationale Europa og var uforstående over for den voksende kritik af Israel og dets kamp for at være til. Den meget lidt militante israeler, hvis bedste ven i Århus er araber, var lige så hjertelig som det favntag, han altid sagde goddag med.

Sit eget livs direktør

Han var sit eget livs direktør. På det mere konkrete plan viste regnskabet i fjor et overskud på mange millioner kroner. Da jeg spurgte ham, om han også havde tjent penge på aktieinvesteringer rystede han smilende på hovedet og sagde:

»Jeg har aldrig købt en aktie. Jeg vil ikke bruge penge på en forretning, som jeg ikke bestemmer over. Jeg risikerer jo, at ledelsen opfører sig skruptosset.«

Sammen morede vi os over den dag på Grønland, da han undersøgte muligheden for at lave en mineralvandsfabrik. Ved frokosten foreslog en af deltagerne ham at lave et reklamefremstød med et isbjerg, som skulle sejles ind i New York.

Altid havde han øjnene åbne for nye muligheder. Samme dag i det nordatlantiske Danmark gik vi på havnen og så, hvordan grønlænderne fiskede jætte store krabber ud af deres net og kastede dem i havnen.

»Jamen, det er jo vanvittigt,« udbrød Jacob. »De smider, god, dyr mad tilbage i havet. Af uvidenhed. Så du det, så du det! Det er skrækkeligt. Krabberne må da kunne sælges i Århus.«

Næste dag forhandlede Jacob med byens borgmester om mineralvandsproduktionen i sin urokkelige tro på, at »i morgen bliver endnu bedre.«

Aldrig bliver der en som ham.

knud.esmann@ext.jp.dk

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Lægedækning skal have topprioritet

Henrik Nedergaard, administrerende direktør, Diabetesforeningen
Region Midtjylland er på en skæv kurs i forhold til at styrke den almene lægepraksis. Konsekvenserne kan blive alvorlige.
Restauranter

Velsmag og velbehag ved åen

Ferdinand er både hotel, bar og restaurant, og det giver liv i restauranten, hvor tjenere og kokke formår at sprede god stemning og kreere god mad.

Et pletskud i spisesalonen

Smørrebrød er vel typisk noget, man spiser til frokost. På Kählers Spisesalon serveres det imidlertid også til aften. Suppleret med forret og dessert er det fint.
Annonce
Redaktionen anbefaler
Annonce
Biler
Larmer dækkene på din bil? Her er guiden til en op til 30 pct. mere lydsvag bil
En række rustbehandlingscentre er nu klar med behandling, der sænker lydniveauet i bilen. Det kan give resultater, men afhængigt af bil, underlag og øret, der hører. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her