*

Aarhus

Viby-krydset åbner i aften

Krydset mellem Viby Ringvej og Aarhus Syd Motorvejen færdigt et halvt år før ventet.

Motorvejskrydset ved Viby åbnes onsdag aften. Foto: Aarhus Kommune

Fredag morgen er trængslerne forbi for de næsten 60.000 bilister, der på hverdage passerer Viby Ringvej-krydset.

Allerede i aften bliver der lukket op for de fleste kørebaner.

I næsten syv uger har mange måttet affinde sig med lange køer i myldretiden, hvis de da ikke er kørt en omvej for at nå frem til deres mål.

Til gengæld kan de nu glæde sig over, at krydset, kaldet Den Kompakte Diamant, er færdigt et halvt år før planlagt.

Foto: Aarhus Kommune

Et imponerende anlæg, der leder trafikken på ringvejen over Aarhus Syd Motorvejen i to spor i hver retning.

Under broen, hvor motorvejen bliver til Åhavevej, trafikken ligeledes i to spor foreløbig frem til Eskelundvej/ Bjørnholms Allé, men om et lille års tid helt frem til Dalgas Avenue. Svingbaner sørger for, at alle, der skal til højre, uanset hvilken retning de kommer fra, ledes helt uden om krydset.

Porten til Aarhus

For bilister på Aarhus Syd Motorvejen er anlægget en elegant port til Aarhus. En vandret bue på broens dæk nærmest suger dem ned under Viby Ringvej. Ved man ikke bedre, kan man tro, at de glatte søjler under broen er lavet af sort marmor. Men det er "kun" cement.

De senere dage har entreprenøren haft travlt med at færdiggøre afstribningen på de kørebaner, der ikke er i brug. Allerede i aften bliver de frigivet, så der er to spor ligeud i alle fire retninger.

Til gengæld vil det mellem kl. 15 i eftermiddag og kl. 05 i morgen tidlig ikke være muligt at svinge til venstre, hvis man kommer fra motorvejen og skal nord på ad Viby Ringvej.

Foto: Aarhus Kommune

I morgen kan man ikke svinge til venstre ind på motorvejen fra Viby Ringvej, når man kommer i retningen fra Viby Torv, ligesom man ikke kan svinge til venstre, når man kommer fra Åhavevej.

Til gengæld er der fri passage i alle retninger fredag morgen.

Aarhus Kommunes leder af projektet, Helle Svantemann, Trafik og Veje, har forståelse for, at de seneste syv uger har været en belastning for trafikanterne. Til gengæld er anlægget færdigt et halvt år før tid, og man har undgået flere skiftende trafikomlægninger.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Redaktionen anbefaler
Artikelserie: Byens nye bands

»Nogle kalder min musik for scandicana«

Sanger, sangskriver og guitarist Kajsa Vala har sat skub i karrieren med et nyt album, spilletid på P4 og to sange til filmen ”1-2-3-NU”. Lørdag den 29. oktober spiller hun med band på HeadQuarters.
Debatindlæg

Debatindlæg: Kystvejens anvendelse

Henning Møller, Ahornvej 3, Risskov
Mange har udtalt sig om trafikforholdene på Dynkarken, Havnegade og Kystvejen.

Debatindlæg: Alternativ banegård i Aarhus

Kjeld Sachmann, Elsdyrvej 1, Højbjerg
Jørgen Christensen i Solbjerg skriver i JP 12/11 et indlæg om den kommende letbane i Aarhus.
Annonce
Kommentar
Restauranter

Franskmændene har indtaget Bruunsgade

Nordisk Spisehus har lanceret en menu med signaturretter fra franske Michelin-restauranter og kombinerer dem med spisehusets egne retter. Et eksperimenterende verdenskøkken, kalder restauranten det.
Seneste AGF nyheder
Guides til Aarhus
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her