Borgmester: Jeg er dybt berørt
Aarhus Byråd er tirsdag præget af bekymring og sorg over kollegaens kritiske tilstand.
Borgmester Jacob Bundsgaard udtrykker i en pressemeddelelse sin bekymring over Omsorgs - og Sundhedsrådmand Dorthe Laustsen (SF), som mandag var involveret i en bilulykke sammen med sin mand.
”Som alle mine kollegaer i byrådet er jeg dybt berørt og ulykkelig over, at en kær kollega og ven er ramt så hårdt af uheldet. Det er en tragisk og forfærdelig hændelse for alle de implicerede. Vores tanker går til Dorthe og hendes kære med ønsket om, at Dorthe hurtigt må komme sig” udtaler borgmesteren.
Han udtrykker desuden på vegne af hele byrådet sine bedste ønsker for Dorthe Laustsen og hendes familie i den svære situation.
67-årige Dorthe Laustsen er stadig i livsfare og ligger fortsat på intensiv afdeling på Skejby Universitetshospital.