Kommunen til modangreb i plejesag
»Vi mener ikke, at ægtefælle har klaget til os over forholdene på Plejehjemmet Møllegården.«
Aarhus Kommune vil ikke anerkende, at der er sket omsorgssvigt i sagen om den 56-årige meget syge, demente mand, som JP Aarhus skrev om i fredags. Manden blev tidligere på året udskrevet fra sygehuset til Plejehjemmet Møllegården i Brabrand, men efter kun knap 14 dage på stedet måtte han - selv om han var udstyret med en ernæringssonde - i hast indlægges på et hospital pga. for lidt mad, drikke og medicin. Det fremgår af de officielle papirer, som den neurologiske afdeling på sygehuset udarbejdede i forbindelse med indlæggelsen, og som JP Aarhus er i besiddelse af. I et debatindlæg i avisen i dag afviser Aase Grundal, som er viceområdechef i Aarhus Kommunes distrikt vest, at der er tale om omsorgssvigt: »…vi synes, det er urimeligt, at vi blot skal vende den anden kind til i en situation, hvor medarbejdere bliver anklaget for omsorgssvigt, hvilket vi ikke oplever er tilfældet.«
»Helt ude i hampen«
Aase Grundal understreger synspunktet, da vi ringer til hende: »Det er helt ude i hampen at kalde det omsorgssvigt,« lyder det fra viceområdechefen. Aase Grundal bestrider, at den 56-årige ikke havde fået den medicin, han skulle have. Hun medgiver, at han var underernæret, men siger, at han også var det, da han kom til Møllegården »og sikkert stadig er det«. Ægtefællen til den 56-årige mand, Ulla Andersen, som er uddannet sygeplejerske, opfattede generelt fagligheden blandt plejepersonalet på Møllegården som »meget, meget ringe«. Hun mener, at mange af de ansatte ikke havde den fornødne viden og forståelse til at kunne yde den behørige pleje til en mand med en så kompleks sygdom, som den hendes mand lider af.
Åben for kritik
Også dette tilbageviser Aase Grundal. I debatindlægget hedder det således, at det er »…vigtigt for os at påpege, at vi ikke mener, der er belæg for at beskrive fagligheden hos personalet som ”generelt ringe”…« Viceområdechefen siger, at kommunen altid er åben for kritik, men hun synes, at den i dette tilfælde kommer for sent. »Hvorfor kommer Ulla Andersen først frem i avisen i april? Hendes mand var indlagt i januar/februar fra en korttidsplads på Møllegården,« siger Aase Grundal. Er det odiøst? »Nej, jeg synes bare, at det er ærgerligt. Hvis jeg oplevede dårlige forhold for et nært familiemedlem, ville jeg se at få gjort noget ved det undervejs.« Ulla Andersen oplyser, at hun lokalt har klaget over forholdene - mundtligt? »Vi har ikke noget på det.« Er det ikke jeres problem, at I ikke noterer alvorlige klager? »Jo, men hvordan er der klaget? Det kan jeg heller ikke vide. Jeg har ikke noget stående.« Er det nødvendigt at klage skriftligt til rådmanden, før man bliver taget alvorligt? Kan man ikke klage mundtligt til den lokale ledelse? »Jo, men så skulle der gerne være taget hånd om det og beskrevet noget, og det er der ikke. Det er ikke blevet opfattet som en klage.« Det lyder, som om I har et problem lokalt, hvis I ikke opfanger klager? »Hvis folk kommer og siger, at de har noget at klage over, altså at de er utilfredse med det og det, vil jeg til enhver tid tage en samtale med den pårørende og familien og få skrevet ned, hvad der bliver klaget over. Det er, hvad vi gør hos os.« Men hun har som sagt klaget? »Men hvem har hun snakket med?« lyder modspørgsmålet fra viceområdechefen. Ulla Andersen sagde i går, at hun ikke ønsker at deltage i et slagsmål med Aarhus Kommune. »Jeg står ved alle mine ord, som de er refereret i JP Aarhus. Det er de oplevelser, jeg har haft. Jeg har ingen interesse i at fortælle noget, der ikke er foregået,« anfører Ulla Andersen.