Fortsæt til indhold
Aarhus

Her skal demonstranterne gå

De højreorienterede anti-muslimer bliver i Mølleparken, mens moddemonstranterne går gennem centrum.

Lørdag kl. 14.00 vil omkring 200 anti-muslimer og medlemmer af Danish Defense League møde op i Mølleparken i Aarhus.

Samtidig står det tidobbelte antal mennesker klar til en moddemonstration under fællesbegnelsen "Aarhus for Mangfoldighed" foran Rådhuset i Aarhus.

Mens de højreekstreme demonstranter vil opholde sig i Mølleparken hele dagen, vil moddemonstranterne vandre 3,6 kilometer rundt i det centrale Aarhus.

Går gennem byen

Fra Rådhuspladsen vil moddemonstranterne gå op ad Frederiks Allé i retning mod Ingerslev Boulevard. Her vil de dreje til venstre ad Horsensgade og tilbage mod Banegården ned ad Ingerslev Boulevard.

Til venstre ad M.P. Bruuns Gade, ind ad Jægergårdsgade, hvor demonstranterne vil bevæge sig forbi nogle af de værtshuse, som har bl.a. ry for at være tilholdssted for højreorienterede.

Derfra vil Mangfoldigheds-demonstrationen gå mod Bispetorvet via Spanien.

Her slutter demonstrationen for de ca. 2.000 moddemonstranter, der er ledet af Per Jensen. Har har blandt andet arrangeret, at forsvarsadvokat Bjørn Elmquist skal holde tale.

LÆS OGSÅ: Imamer råder om ekstremist-demo

LÆS OGSÅ: Talere svigter demonstration