*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

torsdag 18. december 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten aarhus
Aarhus 08.03.2008 kl. 22:14

Dagbog fra Besættelsen

Af JENS KAISER

En tidslinje om Besættelsen i Århus.

1939

MAJ:

17: Danmark siger ja til et tysk tilbud om en ikke-angrebspagt.

31: Pagten undertegnes i Berlin.

SEPTEMBER:

1: Tyskland angriber Polen. Storbritannien og Frankrig stiller Tyskland et ultimatum: Ud af Polen eller krig. Tyskland svarer ikke.

3: Anden Verdenskrig bryder ud. Der indføres rationering i Danmark.

1940

APRIL:

9: Tyskland besætter Danmark. Klokken 13 ankommer de første tyske soldater til Århus i bil og fortsætter siden til Aalborg. Tre armerede trawlere anløber Århus, og tyskerne nedlægger straks forbud mod, at noget skib forlader havnen. Byrådet indkaldes til ekstraordinært møde.

10: De tyske tropper ankommer til Århus i større tal og anmoder om indkvartering af 30 officerer og 200-250 soldater. Ret hurtigt overtager tyskerne de tre kaserner i byen, og de værnepligtige i Århus indkvarteres på vandrerhjemmet i Risskov, men også det forlanger tyskerne snart at kunne disponere over. I København dannes en samlingsregering.

12.-13: Briterne besætter Færøerne. Privatkørsel med biler forbydes.

17: Hjemsendelse af hær og flåde.

MAJ:

10: Tyskland indleder felttoget mod Frankrig og invaderer Holland, Luxembourg og Belgien. Winston Churchill bliver britisk premierminister og afløser Neville Chamberlain. Storbritannien besætter Island.

14: Holland kapitulerer.

19: Tysk-dansk handelsaftale

om vigtige varer.

28: Belgien kapitulerer, og britiske soldater evakueres fra Dunkerque.

JUNI:

10: Italien ind i krigen på tysk side.

17: Frankrig anmoder om våbenhvile.

JULI:

30: Forslag om en mønt- og toldunion med Tyskland. Den danske udenrigsminister Erik Scavenius er for, men de øvrige partier er imod. 23. august afviser Danmark at være med.

AUGUST:

18: Første alsangsstævne i Århus afvikles på Bispetorv.

SEPTEMBER:

1: Alsangsstævner over hele landet. Anslået 740.000 danskere deltager.

26: Christian X fylder 70 år.

NOVEMBER:

3: På et møde i Århus taler statsminister Thorvald Stauning for et aktivt samarbejde med Tyskland, og han mener, at det er naturligt for Socialdemokratiet at søge et tættere forhold til Tyskland. Danmark må tilpasse sig.

14: Højgaard-kredsen henvender sig til kongen og foreslår en regering udenom partierne for at hindre en nazistisk magtovertagelse, men allerede dagen efter strander forsøget.

1941

APRIL:

6: Tyskland angriber Jugoslavien og Grækenland.

9: I Washington indgår den danske ambassadør Henrik Kauffmann en aftale med den amerikanske udenrigsminister Cordell Hull om Grønlands forsvar.

16: Kauffmann kaldes hjem, og der indledes en straffesag for højforræderi mod ambassadøren, der nægter at efterkomme ordren.

MAJ:

2: Århus fejrer byens 500 års jubilæum, og samtidig indvies det nye rådhus, den største offentlige byggeopgave i Danmark siden opførelsen af Københavns rådhus.

JUNI:

21: Sammen med en officerskammerat foretager Thomas Sneum en dristig flyvetur til Storbritannien i et sportsfly. Han medbringer oplysninger om tyske radarinstallationer på Fanø. Siden returnerer han til Danmark som faldskærmsagent. Turen inspirerer 60 år senere forfatteren Ken Follett til romanen "London kalder".

22: Tyskland indleder angrebet på Sovjetunionen, og i Danmark bliver en række ledende kommunister anholdt af dansk politi.

JULI:

9: Lederen af Frikorps Danmark, der skal kæmpe på tysk side på Østfronten, oberstløjtnant Kryssing, opfordrer i radioen alle danske mænd til at melde sig under de tyske faner.

AUGUST:

22: Kommunistloven vedtages i Folketinget. De 119 arresterede kommunister overføres til Horserødlejren. Her har tidligere siddet tyske socialdemokrater, kommunister og jøder, der var flygtet fra Tyskland. 48 af dem bliver overgivet til Gestapo og deporteres til tyske koncentrationslejre.

SEPTEMBER:

1: 116 andre ledende kommunister arresteres af politiet.

NOVEMBER:

25: Danmark undertegner antikominternpagten i Berlin.

DECEMBER:

7: Japan angriber den amerikanske base på Hawaii Pearl Harbor.

11: Tyskland og Italien erklærer USA krig.

1942

JANUAR:

Århus Byråd tager den nye byrådssal i brug og ved samme lejlighed fratræder den socialdemokratiske borgmester H.P. Christensen.

Han er slidt op som følge af den store arbejdsbyrde, som Besættelsen har medført. E. Stecher Christensen afløser ham.

FEBRUAR:

1: Vidkun Quisling overtager med tysk støtte posten som norsk ministerpræsident og indleder en nazificering af Norge.

9: Ved en reception i "Dansk-Tysk Selskab i Aarhus" til ære for den tyske general dr. Best, udtaler denne, at tillidskrisen mellem Danmark og Tyskland er overvundet.

APRIL:

9: Første nummer af "Frit Danmark" udsendes.

30: Den konservative leder John Christmas Møller flygter til England via Sverige.

MAJ:

3: Statsminister Thorvald Stauning dør, 68 år. Han afløses dagen efter af Vilhelm Buhl, der også er socialdemokrat.

8: Medlemmerne af Churchill-klubben, landets første modstandsgruppe, arresteres i Aalborg. Klubben, der primært består af skoleelever, har i april og maj gennemført 25 sabotageaktioner mod tyskerne og stjålet en del våben. De idømmes siden fængselsstraffe.

14: John Christmas Møller holder sin første tale fra London, og den høres via BBC. I London bliver Christmas Møller formand for Det Danske Råd.

JUNI:

10: Sabotage mod Centralværkstederne i Spanien. Omfattende skader.

SEPTEMBER:

Århus havn bliver udskibningshavn for de store tyske transporter til Norge.

2: Vilhelm Buhl taler mod den voksende sabotage i radioen og råder befolkningen til at angive sabotører. Baggrunden for talen er et tysk krav om, at den danske regering skal indføre dødsstraf for sabotage.

23.-24: En britisk Lancaster-bombemaskine bliver beskudt over Århus havn og kaster hele bombelasten mod havnen.

Århus Oliemølle bliver totalt ødelagt.

26: Kong Christian X fylder 72. Hitler sender et lykønskningstelegram, og kongen svarer: "Sprechte meinen besten Dank aus (Udtaler min bedste tak). Den tyske diktator bliver fornærmet, og det udløser telegramkrisen. Nye tyske ledere sendes til Danmark for at føre en hårdere kurs.

OKTOBER:

12: General von Hanneken bliver øverstkommanderende for de tyske tropper i Danmark.

19: Under sin daglige ridetur gennem hovedstaden falder kongen af hesten på Esplanaden og pådrager sig kvæstelser, han aldrig overvinder.

NOVEMBER:

5: Dr. Werner Best kommer til Danmark som "Det tyske Riges Befuldmægtigede".

9: Erik Scavenius bliver statsminister efter tysk pres.

DECEMBER:

5: Første nummer er "De Frie Danske" – et ikke-kommunistisk blad – udsendes.

1943

JANUAR:

27: Englænderne angriber B&W i København.

FEBRUAR:

16: Ingeniør Ole Geisler nedkastes nær Holte. Han er uddannet i Storbritannien og opretter hovedkvarter på i Århusområdet.

18: Schalburg-korpset oprettes. Det skal rekruttere soldater til Waffen-SS og udbrede den storgermanske idé i Danmark.

19: Landsretten dømmer en række unge århusianere for at have arbejdet for det illegale blad "Frit Danmark". Assistent Viggo Hansen får fem måneders fængsel, cand.mag. Niels Aage Nielsen tre måneder, Frank Pedersen fire måneder, inkassator E. Poulsen 80 dages hæfte, klejnsmed Erik Andersen 60 dages hæfte og kontorassistent Agnes Nielsen 60 dages hæfte. To bliver frifundet.

MARTS:

22: Efter en eksplosion i en tysk militærbarak på Langelandsgades kaserne, hvorved tre soldater såres, indskrænkes åbningstiderne i forretningerne, og al færdsel mellem 21.30 og 06.00 begrænses.

23: Med en valgdeltagelse på 89,5 procent gennemføres et folketingsvalg. Valget bliver en tillidserklæring til samarbejdspolitikken, og nazisterne går kun beskedent frem – fra 1,8 til 2,1 procent af stemmerne. Dansk Samling, der er imod samarbejdspolitikken, får tre mandater i Folketinget.

27: Sabotage mod den ene stadionhal i Århus, der er beslaglagt af tyskerne. Hallen nedbrænder. Fire unge mennesker, lærlingene Hans Petersen og Willi Clausen, skoleelev Svend Rye Jensen samt ungarbjder Harry Ib Brønnum Jensen, bliver den 26. maj dømt for sabotagen. De får fængsel fra otte år og fire måneder til et år og seks måneder, men får lov at afsone i dansk anstalt.

28: Sabotagen mod en af stadionhallerne betyder, at der indføres udgangsforbud mellem 19.00 og 05.00 samt forbud mod alle forsamlinger i byen.

29: Efter en strejke på Aarhus Motor Compagni lemper tyskerne på bestemmelserne, og det er atter restriktionerne fra 22. marts, der er gældende.

APRIL:

11: Eksplosion i det tyske dampskib "Dorpath", der går på grund ved Risskov.

MAJ:

5: Byrådsvalg med en stemmeprocent på 75,76. Socialdemokratiet får 11 mandater, de konservative de resterende

10. E. Stecher Christensen fortsætter som borgmester. Han opnår 225 personlige stemmer. En ung journalist, Berhardt Jensen, vælges også til byrådet med 55 personlige stemmer, men den store stemmesluger på den socialdemokratiske liste er Svend Unmack Larsen, der er født i Århus. Han opnår 2707 personlige stemmer og får straks en magtfuld position i byrådet. Han var justitsminister i Staunings socialdemokratisk-radikale regering i 1939, men fratrådte, da samlingsregeringen blev dannet i sommeren 1940. Unmack Larsen bliver i øvrigt borgmester i Århus, da E. Stecher Christensen dør 12. juni 1945.

12: Maskinfabrikken Derbys nordhavnsafdeling rammes af to eksplosioner, og to skibe, der er under reparation, synker. 28: Under sabotage mod værnemagtens depot på det gamle glasværk bliver maskinmester Willy Schmidt, en af sabotørerne, dræbt. Begravelsen samler 4.000 deltagere.

JUNI:

30: Sabotage mod transformatoranlægget i Århus Motor Compagni. Der sker omfattende skader på bygningen.

JULI:

4: Jernbanesabotage ved Brabrand og på Odderbanen ved Viby.

AUGUST:

8: Lokomotivremisen i Sonnesgade ødelægges af eksplosion.

11: Otte brande på en nat og alle på virksomheder, der arbejder for værnemagten.

14: Ved en koordineret aktion gennemfører sabotører fra Århus 50 sprængninger af Århus-Langå jernbanen.

15: Lokale sabotører sprænger en transformatorstation i Århus i luften.

20: Endnu en transformatorstation sprænges i Århus.

25: Arbejdernes Fællesorganisation i Århus opfordrer arbejderne i byen til ikke at lade sig provokere til arbejdsnedlæggelser.

26: Generalstrejke i Århus som reaktion på dødsdommen over Poul Edvin Kjær Sørensen, der er født i Århus. Samtidig med strejken udøves fem sabotageaktioner mod et tysk hovedkontor i Bruunsgade.

29: Tyskerne indfører militær undtagelsestilstand,

efter at den danske regering har afvist et tysk ultimatum. Tyskerne kræver strejkeforbud, mødeforbud, udgangsforbud, øget censur, militære særdomstole og dødsstraf for sabotage.

Tyskerne besætter de vigtige installationer, og både hæren og flåden skal afvæbnes. Flåden sænker selv sine skibe på Holmen i København.

I Århus bliver en række prominente borgere, blandt andet professorer, officerer og en enkelt redaktør, taget som gidsler af tyskerne og indespærret på Langelandsgades kaserne. De får at vide, at de sidder som sikkerhed for, at byens borgere overfører sig korrekt. I værste fald kan de blive skudt. Gidslerne opholder sig på kasernen et par dage, inden de overføres til Sømandshjemmet i Havnegade. De første dages uvished afløses efterhånden af en ret lempelig indespærring. Det er tydeligt, at tyskerne ikke rigtig har besluttet, hvad de egentlig skal stille op med gidslerne. De får besked på at pakke med henblik på videre transport, men kort efter kommer der kontraordre. På et tidspunkt får gidslerne udgang og føres til Skandsepalæets anlæg, hvor familien er tilsagt, og de har dagligt en time sammen. De fleste løslades efter få uger, men professor Blatt er den sidste, der sættes fri den 15. oktober efter et ophold i Horserødlejren.

31: Der indføres departementschefstyre i Danmark.

SEPTEMBER:

5: General von Hanneken bekendtgør, at hjælp til sabotører og spioner frem over straffes med døden eller langvarige fængselsstraffe.

26: Sabotører i Jylland, også i Århus, gennemfører en række aktioner mod jernbaner i anledning af kongens fødselsdag.

OKTOBER:

1: Aktionen mod de danske jøder indledes. Der arresteres 202 i København og 82 i provinsen. Resten flygter til Sverige eller går under jorden.

4: I protest mod aktionen mod de danske jøder lukker Københavns og Aarhus Universiteter i en uge.

13: Alf Tolboe Jensen, aktiv i modstandsbevægelsen,

arresteres på Vesterbro Torv, indsættes i arresten og bliver siden dødsdømt og henrettet.

NOVEMBER:

Århus Kommune gør op, hvad tyskerne disponerer over i Århus, og det er ikke så lidt: De tre kaserner Høegh-Guldbergsgades, Langelandsgades og Vester Allés kaserne.

Af skoler er det Samsøgades, Ny Munkegades, Læssøesgades, Teknisk Skole i Nørre Allé og Nørrebrogades skole. Af sygehuse det gamle amtssygehus, kommunehospitalets gamle kirurgiske afdeling med 51 senge, en operationsstue på Sct. Josephs hospital. Århus Kunstbygning, Århus Ridehal, den ene stadionhal. Den anden er ødelagt ved sabotage. Søsportspavillonen, Aarhus Sejlklubs klubhus, restaurant Palæ, hotel Regina, Centralhotellet i Ryesgade, Sømandshjemmet i Havnegade, Østergades hotel, hotel Westend i Vesterport, hotel Garni i Guldsmedgade, dele af Friheden, missionshuset Eben Ezer i Brammersgade, studenterkollegierne i universitetsparken, Sct. Olufs badeanstalt, 120 værelser i byen, 70 lejligheder og blandt dem nogle af byens største. Hertil en lang række bygninger og pakhuse på havnen samt lagerrum og depoter rundt omkring i byen. Tyskerne har desuden selv opført en række barakbyer i Århus, så de sætter et stort præg på byen. I resten af krigen bliver der yderligere beslaglagt ejendomme og lokaler i Århus. Den tyske marine samler større og større styrker i Århus. Det er aldrig oplyst, hvor mange tyske soldater, der opholdt sig i Århus under Besættelsen.

1: Kraner på havnen ødelægges.

18: Om natten sprænges jernbanebroerne ved Langå. Samtidig ødelægges sportskiftecentralen i Århus, og i 12 døgn er trafikken på den jyske længdebane afbrudt. Trafikken ledes over Ryomgård. Tyskerne reagerer på sabotagen med civil undtagelsestilstand.

DECEMBER:

2: Modstandsfolkene Anders Andersen, 19 år, Oluf Kroer, 27 år, Otto Christiansen, 19 år, og Svend Johannesen, 20 år, der er dømt for medvirken ved Langåsabotagen, henrettes på Skæring Hede sammen med Georg Christiansen, 22 år, der var arresteret tidligere.

6: Sabotage mod et jernstøberi og en maskinfabrik i Århus, der ødelægges.

13: Gestapo fanger to faldskærmsagenter "Jakob" og "Bent" i Århus. Det udvikler sig til en katastrofe for modstandsbevægelsen, da de to ikke tager ikke deres giftampuller, men under forhør røber en række kontakter. Gestapo kan derpå trævle en stor del af modstandsbevægelsen op. 200 bliver anholdt, mange deporteret til Tyskland, og 25 bliver henrettet.

29: Alf Tolboe Jensen, 25 år, henrettes kl. 8,02 i kasernegården på Vester Allés kaserne i Århus. Også han er dømt for modstandsarbejde.

1944

JANUAR:

2: Modstandsbevægelsen likviderer kunstmaler Nordahl Mortensen, der har arbejdet som stikker.

4: Kaj Munk myrdes i Hørbylunde bakker ved Silkeborg af Peter-gruppen.

6: Restaurant Jomsborg ødelægges.

11: Gårdejer Rasmus Holm, Brabrand, myrdes. Han har arbejdet som stikker.

13: Tandtekniker Leo Kæraa og hans britiskfødte hustru bliver skudt af Gestapo med kriminalrat Schwietzgebel i spidsen som hævn for likvidering af Rasmus Holm. Hustruen dør, men Leo Kæraa overlever. Tre medlemmer af Hornslets nedkastningsgruppe tages af Gestapo. Orla Andersen, Herold Svarre og Axel Sørensen henrettes 26. maj og 8. juni 1944.

20: Henrik Platou og Einar Sørensen likviderer kioskejer Karl Vilhelm Jeger på Åboulevarden. Han er mistænkt for at være stikker for Gestapo. Sabotører ødelægger blokposten, der regulerer trafikken på godsbanegården.

FEBRUAR:

3: Overretssagfører Holger Christensen bliver skudt ud for Klintegården af medlemmer af Peter-gruppen, og det er gruppens første clearingmord i Århus.

19: Omfattende sabotage mod jernbanenettet syd for Århus.

23: Repræsentant Sølling Fynboe skydes tæt på sit hjem ved et clearingmord.

MARTS:

11: Flere medlemmer af Hvidstrupgruppen arresteres af tyskerne, bl.a. lederen Marius Anton Pedersen Fiil, sønnen Niels Fiil og svigersøn Peter Bergenhammer Sørensen. De øvrige undslipper.

MAJ:

26: Politimester Einar Hoeck, Århus, er en af 21 kendte danskere, der arresteres af tyskerne sigtet for spionage og deltagelse i en illegal militær organisation, men han er ikke den eneste fra Århus. Blandt de øvrige fra Århus er: Politimester Aage August Agersted, politikommissær Hans Egede Rein-Jensen, redaktør Ejnar Kirkegaard, orlogskaptajn Svend Greve, overbetjent Jørgen Jensen Sørensen og politikommissær Knud Wiese. Oberst i grænsegendarmeriet Paludan Müller nægter at overgive sig og indleder en flere timer lang ildkamp med de tyske soldater. Politimester Hoeck løslades 1. september, men han får forbud mod at rejse til Jylland.

JUNI:

6: Operation D-Dag. Landsætningen af allierede soldater i Normandiet indledes. Redaktøren af det illegale blad Århus Ekko arresteres. Desuden tager tyskerne kunstmaler Thorvald Hansen og hans sønner Preben og Ib, der er medlemmer af redaktionen. De føres til Frøslev-lejren og siden videre til Tyskland, hvor Thorvald Hansen og Ib Holm Hansen siden omkommer.

17: Island proklamerer sin selvstændighed.

21: Efter tip fra storstikkersken Grethe Bartram oprulles den kommunistiske bladgruppe i Århus. I alt 40 arresteres og blandt dem Henry Charles Nielsen, Jens Peter Jensen, Otte Christian Jensen, Viggo Emil Jensen, Harald Lauritsen og Albert Fritz Nielsen. De deporteres til Tyskland, hvor de omkommer.

26: Flere fra det illegale bladmiljø i Århus arresteres. Denne gang er der razzia i Viby. Ejnar Kirkegaard bliver taget, og han omkommer siden i tysk koncentrationslejr.

30: Medlemmer af den lokale sabotagegruppe, Samsing-gruppen, arresteres. Gruppen har foretaget sprængninger og fordelt våben. Lederen, Willy Samsing, overføres til koncentrationslejre i Tyskland og kommer i krigens sidste måneder til Sverige, hvor han dør af sygdom. Der udbryder generalstrejke i København, den såkaldte folkestrejke.

JULI:

4: Mindst 34 mennesker mister livet, og 250 bliver såret, da der sker en stor eksplosion på Århus havn. En lægter, der ved at blive lastet med ammunition, eksploderer. Der sker omfattende skader på byen og havnen. Tyskerne påstår fejlagtigt, at der er tale om sabotage. De århusianske havnearbejdere protesterer. Eksplosionen skyldes krav om hurtig lastning af ammunitionen. Kaptajn McCormick på slæbebåden "Hermes" udviser stort mod ved at trække det brændende tyske skib "Scharhörn", der er lastet med flere tusinde tons bomber, ud af havnen. Det lykkes derpå at slukke ilden.

13: En gruppe sabotører fra Århus gennemfører en sprængning på strækningen Stilling-Skanderborg umiddelbart efter, at et tog med soldater har passeret. Tyskerne åbner ild, og Henning Grønlund Carlsen fra Horsens omkommer siden af sine kvæstelser. Samme dag får Aarhuus Stiftstidende forbud mod at udkomme i tre dage. Den egentlige baggrund er, at avisen efter katastrofen på havnen den 4. juli udsendte et særnummer.

AUGUST:

9: 11 danske modstandsfolk dræbes af tyskerne. De køres fra København til Laringe Mose mellem Osted og Roskilde – gennes ud af bilen og bliver derpå skudt. Mordene vækker afsky og opsigt.

12: Modstandsfolkene Hans Krarup Andersen og Svend Ulrich Pedersen likviderer kriminalassistent P.O. Sandhøj, Århus, der samarbejder med Gestapo og er på sporet af modstandsfolkene Henrik

Platou og Einer Sørensen.

16: Arbejdet nedlægges i Århus som reaktion på tyskernes drab på 11 modstandsfolk.

22: Peter-gruppen, der arbejder for tyskerne, sprænger tre bomber i Århus Sporvejes remiser, og byens sporvogne udbrænder sammen med adskillige busser. Aktionen er hævn for mordet på kriminalassistent P.O. Sandhøj.

26: Fire virksomheder ødelagt af sabotører, et autolager, en karosserifabrik, et møbelsager og en lakeringsvirksomhed.

27: Schalburgtage mod rutebilstationen.

SEPTEMBER:

11: Jens Lillelund er i Århus for at deltage i en sprængning af Universalfabrikkerne i Fredensgade, der fremstiller ammunition og våbendele til tyskerne. Aktionen må opgives, da de lokale grupper nægter at medvirke. I slutningen af 1944 overtager kaptajnløjtnant Ernst Fisker ledelsen af sabotagen i Århus. Han opbygger organisationen 5. kolonne, som siden står for langt de fleste aktioner.

17: Jens Lillelunds egne folk gennemfører en aktion mod Universalfabrikkerne i Fredensgade.

19: Det danske politi bliver taget af tyskerne, og betjentene overføres siden til tyske koncentrationslejre.

22: Vandtårnet ved Ringgadebroen, der forsyner lokomotiverne med vand, ødelægges af sabotører.

26: Sabotage mod Frichs’ fabrikker.

30: Peter-gruppen sprænger Århus-Hallens restaurant i luften. Eksplosionen er så kraftig, at naboejendommen også styrter sammen, og fem mennesker omkommer. Århus-Hallen bliver også svært beskadiget.

OKTOBER:

2: Lystagers Lynlåsefabrik i Viby og ingeniør J.M. Torvins villa i Åbyhøj ødelægges af Peter-gruppen. Endnu en sabotage mod Frichs’ fabrikker.

3: Tysk militærtog på godsbanearealet ødelægges af sabotage.

6: En aktion i Århus på Vesterbro Torv medfører brand i bl.a. Statens Gummicentral og Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeningers isenkramlager.

Senere kommer det til skudveksling mellem sabotører og tyske soldater i True. En på hver side dræbes, og en sabotør tages til fange. Ved Tobberup ved Hobro dræbes 10 mennesker, da en bombe eksploderer i eksprestoget. Bag udåden står Peter-gruppen. Frihedsrådet opretter lokalkomiteer.

9: Peter-gruppen ødelægger Demokratens bygning med en bombe. En kvinde i nærheden omkommer af chok. I den følgende tid trykkes Demokraten hos både Aarhus Amtstidende og Jyllands-Posten,.

10: Dampskibet "Scharhörn" sænkes i Århus havn.

11: Justitsministeriet giver tilladelse til, at byråd opretter kommunale vagtværn, og i Århus slår man straks til. Byrådet beslutter efterfølgende at danne en byvagt med slagterihusinspektør Alexander Jensen som leder. Han har en fortid som inspektionsbetjent hos politiet. Erik Thomasen fra belysningsvæsenet bliver souschef. Der ansættes 125 mand blandt de 1000, der søger om en stilling. Styrken udvides siden til 150 mand. De fleste hentes fra kommunens egne rækker, idet mange fra sporvejene er ledige, efter at sporvejene har været udsat for schalburgtage. Udrustningen er en kasket, en gummistav, en uniformskappe, en fløjte og en lygte. Byvagten rapporterer resten af besættelsen hver morgen til borgmesteren, hvad der er sket i byen. Tyskerne er interesserede i, at byvagten overgiver mistænkelige personer, der kan være sabotører til Gestapo, men det afslår borgmester E. Stecher Christensen.

13: Bonde Petersens maskinfabrik udsættes for sabotage. Modstandsfolkene er kommet ind på virksomheden forklædt som musikere, men i instrumentkasserne er våben, og da arbejderne er gennet væk, placeres en række bomber, som ødelægger fabrikken.

18: Bombesprængninger flere steder i byen ødelægger flere forretninger. Medlemmer af Peter-gruppen ødelægger frugthandler Niels Kjelsen Nielsens forretning i Nørregade og slagtermester Hørslev Nielsens forretning i Samsøgade 75. Den nye vagtværn må gribe ind, da unge mennesker forsøger at plyndre de ødelagte forretninger.

25: Omfattende jernbanesabotage på strækningen Viby-Hasselager.

26: Derby i sydhavnen får besøg af sabotører, der ødelægger ophalerspillet, så tyske fartøjer ikke kan repareres.

27: Værksted i Østergade ødelægges af bomber, og det går også ud over en del tysk materiel.

31: 25 Mosquito-fly fra Royal Air Force angriber Gestapo-hovedkvarteret på universitetet. 39 tyske politifolk bliver dræbt og 21 såret. Adskillige danske håndværkere, der er ved at opføre en ny bygning på universitetet, og fanger hos tyskerne omkommer også.

NOVEMBER:

8: Hagen Jespersen, en lokal stikker, likvideres på hjørnet af Svendborgvej og Strandvejen.

11: Fem bygninger på Strøget i Århus ødelægges af Peter-gruppen ved voldsomme eksplosioner. Ingen dræbes, men flere såres. Det går også ud over Molles kro i Kannikegade.

18: Schalburglederen Olaf Schmidt bliver likvideret af modstandsmanden Einar Sørensen foran opgangen til sit hjem på Harald Jensens Plads. Det lykkes med list at snige sig ind på Olaf Schmidt og skyde ham. Derefter følger flere drab i den kommende tid på andre stikkere. Frederikke Rungager, der har stukket modstandsfolk i Fredericia, bliver dræbt på kommunehospitalet, og Adrian Roest i en have i Åbyhøj. Han har stukket folk i Horsens.

Tysk godstog sprænges i Århus. Det omfatter blandt andet tre tankvogne, der brænder og sender flere hundrede meter høje flammer i vejret.

20: Gartner J.V. Yde bliver skudt i sin forretning ved et tysk clearingdrab.

23: Ingeniør Svend Aage Spelling myrdes i sit hjem af et medlem af Petergruppen og en lokal ansat ved Gestapo i Århus, Arne Bisp, der skyder ingeniøren. Drabet er hævn for mordet på Olaf Schmidt.

30: Formand ved kommunen August Julius Petersen bliver dræbt på hjørnet af Fuglsangs Allé og Høgevej på vej til arbejde af medlemmer af Peter-gruppen.

DECEMBER:

2: En række højtstående tyske officerer, blandt andet admiral Wormback og general Pancke skal overnatte på Hotel Royal i Århus. På det tidspunkt er det almindeligt at meddele pr. telefon, at der vil sprænge en bombe. Det sker også her, og tyskerne tager ingen chancer. En række prominente århusianere tages som gidsler. Det drejer sig blandt om borgmesterens hustru, da borgmesteren er bortrejst, viceborgmester I.C. Sørensen, civilingeniør G.F. Willumsen, overtjener H. Sieger, direktør P.J. Østergaard, tømmerhandler Niels Barnow og chefredaktør Louis Schmidt. De pågældende har ingen anelse om, hvorfor de bliver arresteret, men på hotellet bliver de anbragt på umagelige stole på trappeafsatserne og sidder der til den lyse morgen, mens officererne sover. Byen sender en officiel protest mod gidseltagningen til København. Samme dag ødelægges Århus Håndværkerforenings restaurant og teatersal af en bombe. En servitrice bliver dræbt.

7: Formand for Malernes Fagforening Albert Andersen bliver skudt på vej til arbejde af Peter-gruppen, og det gør forretningsfører i Malernes Kooperative Forretning Albertus Rasmussen også.

8: En villa i Risskov ødelægges ved schalburgtage.

12: Tage Hedeager, en århusiansk stikker, myrdes på travbanen i København, og samme dag mister en anden stikker Ole Dyhr livet i Dynkarken. I den følgende tid går det også ud over student Johannes Jørgensen, der skydes på trappen foran Folkets Hus efter at have bestået en eksamen.

19: Den 47-årige journalist ved Aarhus Amtstidende Morten Sørensen bliver dræbt, da han på Frederiksberg Torv rammes af en serie skud, der affyres fra en bil. Der er tale om et clearingdrab.

20: Smedemester Carl Frederik Bardino bliver dræbt i sit hjem ved et clearingdrab.

31: Niels Erik Becker Christensen, der udgiver sig for illegal, bliver skudt af modstandsbevægelsen, da man finder tyske identitetspapirer på ham. En anden stikker, Søren Rasmussen Skaade, bliver senere skudt i Friheden.

1945

JANUAR:

12: To sabotører ødelægger en tysk kommandocentral i Handelsbankens Hus på Rådshuspladsen. Sabotørerne sænker en bombe via affaldsskakten fra lejligheden over kommandocentralen. Tre tyskere dør ved eksplosionen, mens en fjerde omkommer senere som følge af sine kvæstelser. Tyskerne hævner sig, da Peter-gruppen schalburgterer Vennelyst-teatret som hævn.

FEBRUAR:

1: General Georg Lindemann afløser von Hanneken som tysk øverstkommanderende i Danmark.

2: Korn- og Foderstofkompagniets pakhus på Sydhavnen bliver bombesprængt. Pakhuset styrter sammen.

4: Valdemar Jensens Maskinfabrik bliver ødelagt. En halv snes sabotører trænger ind på fabrikken i arbejdstiden, fjerner arbejderne og anbringer bomber. Virksomheden brænder ned.

5: Omfattende ødelæggelser af jernbanelinjerne omkring Århus.

7: Ildkamp ved Brabrand mellem tyske soldater og sabotører. Det forlyder, at tre tyske soldater dør. Yderligere en omkommer, da bomberne sprænges.

8: Christian Dahl, tidligere medlem af Schalburgkorpset, likvideres på Åboulevarden af en gruppe ledet af Einar Sørensen.

21: Den danske Gestapomand Oscar Baggersgaard afhøres i 10 timer af en gruppe ledet af Einar Sørensen, inden han likvideres. Klokken 4.15 sprænges en bombe i Århus Rådhus, der forårsager en del materielle ødelæggelser. Købmand Kay Schmidt myrdes om eftermiddagen i sin forretning på Sct. Pauls plads af Peter-gruppen.

22: Omfattende ødelæggelser i Guldsmedgade, Nørregade, Ryesgade og ved Aarhus Teater, da Peter-gruppen anbringer en række spræng- og brandbomber. En forbipasserende, Egon Weiling Christensen, der ser Peter-gruppen placere bomberne, bliver myrdet. Syv mennesker omkommer ved brandene. Tidligere på dagen har Peter Gruppen myrdet Oswald Christensen og Kristian Lykke Kristensen.

23: Peter-gruppen forsøger at ødelægge Sct. Clemens bro med bomber. Broen holder, men det går hårdt ud over bygningerne i nærheden. Ildkamp på godsbanearealet mellem sabotører og tyske soldater.

24: Rederiet Anholt sejler sprængstof til Århus. Lasten blev kapret af modstandsbevægelsen, som kører med krudtet.

28: Hipo-folk myrder to medlemmer af byvagten, der vil anholde en tysk soldat, der har stjålet en harmonika.

MARTS:

Der anløber dagligt flygtningetog til Århus med tyskere på flugt fra Østfronten. Tyskerne beslaglægger en række bygninger og endnu flere skoler i Århus, så undervisningen bryder sammen. Flere stikkere mister livet: Den tidligere SS-mand Egon Petersen, Langå, bliver skudt på P.M. Møllersvej. Han har oprettet en falsk modstandsgruppe og driver sortbørshandel. Aage Emmanuel Møller likvideres på Dalgas Avenue.

7: Lokale sabotører sprænger firmaet Triangel på havnen i luften. Firmaet har repareret kanoner. I samme forbindelse ødelægges jernbanesporet til Grenå. Sabotørerne skaffer sig adgang til fabrikken via kloakledningen til havnen. De allierede soldater krydser Rhinen i Tyskland og opretter brohoved.

13: Tyske håndlangere placerer en bombe i Risskovtoget, og to mennesker bliver dræbt. Rådhuset forsøges ødelagt for anden gang og skaber omfattende ødelæggelser. Bomberne er placeret ved tårnet i et forsøg på at vælte det.

20: Aage Emanuel Møller, tilknyttet det tyske feltpoliti tages til fange, afhøres og likvideres af Einar Sørensens gruppe.

24: Fire sabotører har planlagt at ødelægge et tysk fly, der er nødlandet ved Århus, men et eller anden går galt ved aktionen, og da sabotørerne flygter såres Hans Zeuthen Engberg og Niels Mikkelsen dødeligt. De øvrige slipper væk.

25: Et tysk militærtog afspores ved Lystrup. Flere vogne vælter, og fem soldater bliver dræbt, og mange såres.

26: På vej til Århus lidt uden for Hasselager møder medlemmer af Peter-gruppen tidligt om morgenen banenæstformand Arne Sejr, der er på vej på arbejde. To medlemmer beder om se mandens papirer og får dem forevist, men pludselig trækker den ene en pistol og skyder Arne Sejr.

28: Otte modstandsfolk overmander Preben Arne Bisp, der har medvirket ved Gestapos forhør og tortur af danske fanger. Han bliver skudt . På vej væk genkender gruppen Knud Ørskov, en vagtværnsmand, der er mistænkt for angiveri. Han bliver også dræbt. Risskovtoget udsættes for endnu en bombe, og der placeres også en bombe på Hammelbanens tog.

29: Redaktør Børge Schmidt, Aarhuus Stiftstidende, bliver myrdet i sit hjem af Peter-gruppen.

APRIL:

2: Besætningen på "Godfred Hansen", der skal til Tyskland med fisk, bliver holdt op af sabotører. De placerer bomber, og skibet synker.

5: Frem til 26. april bliver følgende likvideret af modstandsbevægelsen, som er dødsdømt for stikkeri: Frode Nørbæk på Banegårdspladsen, Carl Berthelsen ved hotel Skandinavien, Poul Drotten og G. Lorentz ud for Munkegade 6, Jens Chr. Christiansen fjernes fra kommunehospitalet og skydes i Risskov, Leif Faigh på Eugen Warmingsvej, Jens Chr. Eriksen i Jægergårdsgade og urmager H.A. Frandsen, der drev en stikkercentral, bliver skudt på Åboulevarden.

11: To medlemmer af byvagten bliver skudt på Lille Torv af lokale tyskerhåndlangere. Den ene overlever trods svære kvæstelser.

12: Den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt dør. Harry S. Truman bliver ny amerikansk præsident.

14: Svensk Røde Kors under ledelse af Folke Bernadotte gennemfører en humanitær redningsaktion i Tyskland og får en række danske og norske fanger frigivet, som i hvide busser transporteres til Sverige.

15: Orla Hedegaard bliver såret under en sabotage af jernbanen mellem Århus og Randers. Han indlægges på hospital i Randers, og hans gruppe forsøger forgæves at befri ham. Efterfølgende kører tyskerne ham til lazarettet i Århus, hvor han dør få dage senere.

16: Tysk skibsmotor på Hans Nielsens maskinfabrik ødelægges, og det samme gør to hurtigbåde, der ligger i lystbådehavnen.

17: Otte bomber sprænges ved tysk kanonstilling i Riisvangen i Århus.

21: Frugthandler Niels Kjelsen Nielsens forretning i Studsgade ødelægges af en bombe. Det er anden gang i løbet af få måneder, at Nielsen får sin forretning smadret. Det er tidligere sket i Nørregade.

26: Ved den sidste schalburgtageaktion i Århus under Besættelsen jævnes universitetslektor Troels Finks villa på Gentoftevej med jorden. Det er hævn for en likvidering af en stikker, men Troels Fink har intet med aktionen at gøre. To hipo-biler sprænges ved aktion mod Frederiksbjerg Autolager.

29: Kjeld Toft-Christensen, en lokal modstandsmand, likviderer Olaf Christian Quist, der har arbejdet som stikker for Gestapo i Århus under dæknavnet Dr. Peters. Under aktionen kommer det til ildkamp med tyske officerer, som også dræbes eller såres.

MAJ:

3: Tre århusianere omkommer ved skyderi i gaderne. Ungarske og østrigske soldater i tysk tjeneste begår mytteri på banegårdsterrænet. De vil ikke til Berlin for at deltage i forsvaret af byen.

4: Tyskerne myrder en dansk chauffør, der er i Gestapos varetægt. Omkring 100 tyske søfolk mister livet på Århus-bugten, da britiske fly i flere omgange angriber en tysk konvoj på vej til Århus. Flere skibe sænkes. Klokken 20.30 denne fredag i maj eksploderer byen i glæde, da Johannes G. Sørensen i BBCs udsendelse fra London afbryder den normale nyhedsstrøm for at meddele, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark har kapituleret med virkning fra klokken 8 britisk sommertid dagen efter. Straks efter var gaderne et bølgende menneskehav. Mange mennesker bliver hjemme og sætter levende lys i vinduerne. Senere på natten kommer det til skudsvekslinger flere steder i byen.

5: Mellem 8 og 9 ringer byens kirkeklokker. Internering af tyske håndlangere begynder, og på Bispetorv kommer det til en flere timer lang skudveksling mellem modstandsfolk og tyske soldater, hvorved otte bliver dræbt og omkring

30 såret. I alt 15 mennesker dør i Århus på befrielsesdagen og omkring et halvt hundrede såres.

6: 3000 mennesker deltager i højmessen i domkirken, hvor en af frihedsrådets lokale ledere, biskop Skat Hoffmeyer, prædiker. De lokale fanger fra Frøslevlejren vender hjem. Der sker overgreb på piger, der havde haft kontakt med tyske soldater, og et hus, der tilhører en lokal schalburgmand, brændes ned til grunden.

8: Engelske soldater fra The Royal Dragoons ankommer til Århus og får en heltemodtagelse. Ritzaus Bureau anslår, at 98 procent af århusianerne er klar til at hylde de britiske ørkenrotter. Det er 140 mand i 40 panservogne. De indkvarteres på Handelshøjskolen i Hans Broges gade, og bliver båret gennem byen til en middag på Hotel Royal. Foran hotellet er der så mange mennesker, at soldaterne må løftes ind gennem vinduerne.

14: De sidste tyske soldater kapitulerer til Den Røde Hær.

AUGUST:

15: Efter at have kastet to atombomber over Japan, overgiver Japan sig betingelsesløst. Anden Verdenskrig er forbi.



Oplysninger indsamlet af JENS KAISER

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
forsiden lige nu

Tidligere OW Bunker-chef anholdt

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) har fredag anholdt en tidligere chef i OW Bunker.

Styrtdyk i asylansøgninger til Danmark

Markant færre asylansøgere fra Eritrea og Syrien søger til Danmark.

Qvortrup-afhøring førte til sigtelse i Se og Hør-sagen

Henrik Qvortrup leverede under en afhøring skytset til en sigtelse i Se og Hør-sagen ifølge anklagemyndigheden

Røde Kors scorer skæv succes med jule-invitation

Et stort antal danskere vil gerne have en asylansøger på besøg juleaften. Men de bor bare ikke samme sted.

En rigtig moderne dansk helt er død

Manden bag Churchill-klubben udviklede sig til en moderne udgave af Georg Brandes, siger en nær ven.

Kristina Kristiansen er EM’s bedste – indtil nu

Statistikken viser, at den danske playmaker er bedst på et punkt.
Annonce
Aarhus-redaktionen anbefaler
Den Gamle By går under jorden
Den Gamle By vil fremover udvide nedad, og der bliver ikke behov for udvidelser af grunden, vurderer museumsdirektør. 
Annonce
Tema

Jul i Aarhus

Julekoncerter, juleshow og julemarkeder. Se de mange julearrangementer i Aarhus. Se tema
Annonce
Kommentar
Tema

Moskéen på Grimhøjvej

Miljøet omkring moskéen på Grimhøjvej kritiseres for at radikalisere unge muslimer. Læs mere
Restaurantanmeldelser
Seneste AGF nyheder
AGF-angriber: De nye har et forspring
Jesper Lange er parat til at tage kampen op med AGF’s nyeste indkøb, Morten Nordstrand. AGF råder nu over fem deciderede spidsangribere. 
Kommentar
Guides til Aarhus
Annonce
Annonce